Runtoft: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m afsnit, {{Reflist}} |
Skørdrup |
||
Linje 52:
'''Runtoft''' eller '''Rundtoft''' ({{lang-de|Gut Rundhof}}) er et [[Gods (større gård)|gods]] beliggende i det østlige [[Angel]] i [[Sydslesvig]] i nærheden af [[Gelting]]. Administrativt hører Runtoft under [[Stangled]] kommune i [[Kreis Slesvig-Flensborg|Slesvig-Flensborg kreds]] i den [[Tyskland|tyske]] [[Tysklands delstater|delstat]] [[Slesvig-Holsten]]. I kirkelig henseende hører stedet under [[Eskeris Sogn]].
==Historie==
Runtoft nævnes allerede 1231 i [[Valdemars Jordebog|Jordebogen]] (''Runætoft'') som [[krongods]]. Hovedgården ved Eskeris var i 1200-tallet dansk [[krongods]] og centrum for et kongelig len af samme navn, men kom i senmiddelderen i adelens eje. I 1460 kom gården i en periode i Wisch-familiens eje. Under [[Erik af Pommern|Erik af Pommerns]] krig mod holstenerne om Sønderjylland var gårdens daværende ejer, [[Erik Krummedige (rigshofmester)|Erik Krummedige]], på kongens side. Ved landsdelingen i 1490 kom gården under [[Frederik 1.]] arvedel, som stadfæstede de adelsgosers administrative og jurisdiktionelle selvstændighed i 1524. I 1557 kom godset i Rumohr-familiens eje. Gården omfattede i 1400-tallet en række ejendomme i Angel såsom i Eskeris Sogn (Berrishave, Grisgaard, Løgtoft, [[Nisvrå]], Runtoft, Rørmose, Stubdrup, Tolslev og Vippetorp) i [[Gelting Sogn]] ([[Dyttebøl]], [[Nyby (Sydslesvig)|Nyby]], [[Pommerby]] og [[Ø (Sydslesvig)|Ø / Gade]]), i [[Tøstrup Sogn (Sydslesvig)|Tøstrup Sogn]] ([[Drølt]], Fuglsang, Gulde, Hvidekilde,
==Navn==
Herregårdens navn er første gang dokumenteret 1231 (Valdemars Jordebog). Den [[Jysk (dialekt)|jyske]] / [[angeldansk|angeldanske]] udtale er ''Runtåwt''. Forleddet er afledt af mandsnavn Runi. Personnavnet henføres etymologisk til [[Rune|rune]]. Samme navn indgår i Runmark. Forleddet kan også være afledt af [[oldnordisk]] ''runnr'' i betydning ''busk, krat''<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 380</ref><ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 558</ref>.
|