Færøerne under 1. verdenskrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Jákup Dahl (link ændret til Jákup Dahl (provst)) med DisamAssist. |
|||
Linje 13:
Færøernes vigtige forsyningslinjer over Nordsøen, frem for alt til Danmark, blev afbrudte under krigen. Færøerne var på dette tidspunkt overvejende et [[fiskerbonde]]samfund, som var i færd med at industrialisere sine fiskerier. Halvdelen af fisken blev landet af havgående [[slup]]per, og halvdelen af kystfiskere i motor- eller robåde, mens [[Færøsk landbrug|jordbruget]] stagnerede. Industrien var beskeden, og håndværkerne var kun lidt specialiserede.<ref>{{Kilde bog|forfatter=Joensen, Erland Viberg|år=2004|artikel=Erhvervsidentiteter på Færøerne i det 20. århundrede|redaktør=Thorleifsen, Daniel|titel=De vestnordiske landes fælleshistorie|serie=Inussuk, Arktisk Forskningsjournal|bind=2|side=95–99|udgivelsessted=Nuuk|utgiver=Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke|isbn=87-90948-07-6|url=http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Uddannelse/De%20vestnordiske%20landes%20f%C3%A6lleshistorie.pdf}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Joensen, Jóan Pauli|år=1996|artikel=The Fisheries of the Faroe Islands. An Overview|redaktør=Holm, Poul, Starkey, David J. og Thór, Jón Th.|titel=The North Atlantic Fisheries, 1100–1976. National Perspectives on a Common Resource|side=33–34|serie=Fiskeri- og Søfartsmuseets Studieserie|bind=7|udgivelsessted=Esbjerg|udgiver=Fiskeri- og Søfartsmuseet|isbn=87-87453-71-1|sprog=engelsk}}</ref><ref>{{Kilde |forfatter=Kampp, Aage H.|år=1938|titel=Landbrug paa Færøerne|work=Geografisk Tidsskrift|bind=41|side=66–70|url=http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69648.pdf|issn=0016-7223}}</ref> [[Sverri Patursson]] skrev i 1918 at "de fleste jordbrugere og også håndværkere har fiskeriet som bierhverv, mens omvendt den allerstørste del af fiskerne har jordbrug som bierhverv».<ref>{{Kilde bog|forfatter=Patursson, Sverri|år=1918|titel=Fra Færøernes næringsveie i tekst og billeder. Med historisk oversigt|utgivelsessted=Kristiania|forlag=Hanche|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120701039|side=8}}</ref>
Ved krigsudbruddet i august 1914 indstillede Danmark al sejlads til Færøerne, og der gik over en måned, før der kom to skibe med forsyninger. Importen af kul, olie og salt blev hurtigt begrænset. Oliebeholdningen var allerede lav, så mange fiskebåde måtte blive liggende i havn.<ref name="Brandt">{{Kilde bog|forfatter=Brandt, Don|år=2006|artikel=Posthistorie|titel=Mere om Færøernes frimærker og historie|andre=Oversat af Lars H. Andersen|udgave=2|bind=1|side=105–107|utgivelsessted=Tórshavn|utgiver=Postverk Føroya|isbn=99918-3-190-8}}</ref> Kul fra Storbritannien kostede 300 kroner per ton, hvilket var for dyrt til husholdningsbrug. [[
Det blev også vanskeligere at skaffe klæder, madvarer og husholdningsartikler som [[stearinlys]], [[tændstik]]ker og [[sæbe]]. Varer som [[kaffe]] og [[te]] blev vanskeligere og dyrere at købe, mens [[korn]], [[mel]], [[brød]] og [[sukker]] blev rationerede.<ref name="Brandt" /><ref name="Joensen" /> Nogen husmødre kogte rogn og blandede det ind i rugmelet for, at melet skulle vare længere. Varemangelen ramte først de fattigste, men flere led snart af mangelsygdomme.<ref name="Joensen" /> I 1916 skrev ''[[Dimmalætting]]'' om de økonomiske forhold det forgangne år:
| |||