Hjælp:Sandkassen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHansen (diskussion | bidrag) Korrektur af https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Gisel/sandkasse&oldid=10386760 fra 17. jun 2020, 06:59 |
|||
Linje 1:
{{Infoboks musikinstrument
| navn = Bassethorn <br><div style="font-size: 75%"> [[:de:Bassetthorn|de: Bassetthorn]]<br> [[:en:Basset horn|en: Basset horn]]
| billede = [[File:Schwenk+Seggelke Bassetthorn-mue.jpg|thumb|200px|center]]
| billedtekst = Moderne bassethorn, tysk og fransk system (Schwenk & Seggelke)
| klassifikation =
* [[Blæseinstrument]]
* [[Træblæser]]
| billede af ambitus =
|
| udviklet = Omkring 1760 af Theodor Lotz
| relaterede instrumenter= Altklarinet, Bassetklarinet in G, [[Basklarinet]], Tenorsaksofon
| musikere = Suzanne Stephens, [[Sabine Meyer]], Gregor Arzberger, Agnes Gueroult, Nikolay Inkizhinov. Trios: Lotz-Trio, Trio Alessandro Carbonare, TutzFreqenz Basset Horn Trio
| komponist = Carl Stamitz, W.A. Mozart, Alessandro Rolla, Felix Mendelssohn-Bartholdi, Richard Strauss, Karlheinz Stockhausen, Peter Schat
| byggere = [[:en:Schwenk & Seggelke|Schwenk & Seggelke (en)]], [[:en:Herbert Wurlitzer|Herbert Wurlitzer (en)]], [[:en:Leitner & Kraus|Leitner & Kraus (en)]], [[Buffet Crampon]], Stephen Fox
| artikler =
{{multiple image
| align = center
| image1 = Range basset clarinet.png
| width1 = 147
| caption1 = [[Ambitus|Toneomfang]]<br /> som det noteres
| image2 = Basset-horn 6.png
| width2 = 157
| caption2 = Bassethorn i F<br />Toneomfang<br />som det lyder <!-- 'klinger' ses også -->
| footer = <div style="text-align: center; font-size: 100%"> '''[[Ambitus]] / toneomfang''' </div> }}
{{multiple image
| align = center
| image1 = Mozart Divertimento for 3 Basset Horns 102x102cm.jpg
| width1 = 200
| caption1 = Mozart Divertimento for tre bassethorn
| image2 = Bassetthorn in F-Museum für Kunst und Gewerbe Hamburg-1912.1560.tif
| width2 = 105
| caption2 = Bassethorn af Jakob Friedrich Grundmann, 1787
| footer = <div style="text-align: center; font-size: 100%"> '''Historiske instrumenter''' </div>
}}
{{Commonscat|Basset horns|Bassethorn}}
}}
'''Bassethornet''' er et medlem af [[klarinet]]familien i [[tenor (stemme)|tenor]]registeret. Det [[Transponering (musik)|transponeres]] i F, så det lyder en [[kvint]] lavere end noteret, ligesom [[engelskhorn]] i F. Dets noterede [[Ambitus|toneomfang]] spænder fra det lille C til D4 samt det en bassetklarinet dækker; dets reelle toneomfang er fra det store F til G4 og omfatter således fire [[oktav]]er plus en tone.
== Konstruktion ==
[[File:Richard Müller Bassetthorn Birne 3.jpg|thumb|90px|left|<small>Vinklet ''birne'' (pære<ref name="birne" />) fra et moderne bassethorn (tysk system, Richard Müller Bremen)</small>]]
[[File:Wurlitzer Leitner tiefe Klarinetten.jpg|thumb|200px|left|<small>Basklarinet, bassethorn og bassetklarinet i sammenligning af størrelser (Herbert Wurlitzer, Leitner & Kraus)</small>]]
Bassethornet består som klarinetten oprindeligt af fem dele (mundstykke, birne<ref name="birne">Af tysk: [[:de:Birne|'Birne']] = pære, da den er pæreformet – Jævnfør [https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=p%C3%A6re "pære"] hos Ordnet.dk/ods "... 4.3) ♫ den del af en klarinet, som forbinder mundstykket med mellemstykket (jf. Fod 2.1). Sal.2XIV.99. ..." ('Sal.2XIV.99' er [[Salmonsens Konversationsleksikon]]s [http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0117.html opslag] om klarinetten) – For beskrivelse af en klarinets dele, se [https://denstoredanske.lex.dk/klarinet "Klarinet"] hos lex.dk, ''Den Store Danske'' : "... fem dele: et næbformet mundstykke, [...] ; birnen, der har afrundet form og bruges til regulering af stemningen; overdelen (til venstre hånd); underdelen (til højre hånd); og det tragtformede lydstykke. ..."</ref>, øverste stykke, nedre del samt klokke eller lydtragt, 'schallstykke'<ref name="salmonsen">Udtrykket 'schallstykke' bruges i opslaget [http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0774.html "Bassethorn"] hos [[Salmonsens Konversationsleksikon|Salmonsen]] af operarepetitør S. Levysohn</ref>). Der er også et buet tilpasnings- eller forbindelsesstykke øverst på instrumentet mellem birnen og det øverste stykke (se foto øverst til højre i infoboks) og i bunden af instrumentet en buet opadvendt metalbue mellem den nedre del og lydtragten (se også foto øverst til højre). I stedet for forbindelsesstykket kan en vinklet eller buet birne også bruges, se foto øverst til venstre. Der findes også enklere versioner, hvor birnen med forbindelsesstykket eller den vinklede eller buede birne erstattes af et let bøjet eller vinklet metalrør. Lydtragten er her også lavet af metal og danner en enhed med metalbuen, se også foto nedenfor til venstre.
Man kan som med andre klarinetter få bassethorn med tysk og fransk fingergrebsystem<ref name="greb">Se evt. artiklen [[:de:Griffsysteme Klarinette|"Griffsysteme Klarinette"]], grebsystemer for klarinet {{de sprog}}</ref>, med tysk eller fransk indre boring, hver med yderligere en klap ('bassetklap') til de fire laveste toner C, Cis, D og Es, som ikke er tilgængelige på normale klarinetter; de kræves også på en bassetklarinet og en lang basklarinet.<ref>{{Literatur |Autor=Johan van Kalker |Titel=''Die Geschichte der Klarinetten'' (Klarinettens historie). Verlag Textilwerkstatt Oberems |Ort=Oberems |Datum=1997 |ISBN=3-9804301-1-1 |Seiten=172}}</ref> På historiske instrumenter og på instrumenter med tysk grebsystem bruges højre [[tommelfinger]], men på moderne franske instrumenter bruges de to [[Lillefinger|lillefingre]] eller en kombination af begge former for greb.
== Historie ==
De første bassethorn blev bygget omkring 1760 og var da stadig med forskellige stemninger fra D til G. Da den nederste stemning krævede en længere luftsøjle, blev de første instrumenter udført som en halvcirkel, så de stadigvæk kunne håndteres på trods af deres længde. Det kan antages, at navnet basset''horn'' på den ene side stammer fra denne karakteristiske form, og på den anden side fra lydtragten af metal, som klarinetten ikke havde. En yderligere forlængelse af røret blev lavet og anbragt i en træblok i den nedre ende af det nedre horn, se Grundmanns instrument på billede nederst til højre i infoboks.
Man opgav senere den runde form til fordel for en udførelse med en vinkel, som bestod af to lige dele, og klapsystemet blev udviklet parallelt med klarinetmekanismen. I begyndelsen af 1800-tallet blev stadig flere bassethorn udført som lige instrumenter, uden vinkel.
Der skete samtidig en nedvurdering af instrumentet, dels fordi det var for lydsvagt for det romantiske orkester, dels fordi basklarinetten blev accepteret i større og større omfang. Bortset fra [[Richard Strauss]], som var meget glad for at bruge det "gammeldags" bassethorn, blev instrumentet glemt, og det blev først genoplivet i slutningen af 1900-tallet. Det skete på den ene side i forbindelse med den øgede brug af historiske instrumenter, men også med de stadig flere nyskrevne [[komposition]]er <!-- jeg foreslår 'nyskrevne kompositioner' i stedet for 'nyopståede litteratur' (PHansen) ? --> for klarinetkvartet (to klarinetter, bassethorn og basklarinet).
== Kompositioner til bassethorn ==
Kun få [[komponist]]er har komponeret værker for bassethorn; det gælder også [[orkester]]- eller [[kammermusik]]værker, som indeholder bassethorn.
Man kunne sige, at på trods af sin varme og klangfulde lyd, kunne bassethornet ikke sejre i klarinetfamilien.
[[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]] holdt dog af instrumentet. Han komponerede ud over bassethorntrioen (divertimenti, KV439b) og duoer (KV 487) også tredelte canzonetter<ref>Vedr. 'canzonetter' se evt. Rasmussen, Per Erland: "canzonetta" i ''Den Store Danske'' på lex.dk. Hentet fra https://denstoredanske.lex.dk/canzonetta</ref> for vokal og bassethorn og kunne lide at bruge dem i orkestret til religiøst indhold: i ''[[Requiem (Mozart)|Requiem]]'' bidrager det til den mørke orkestrale farve og i ''[[Tryllefløjten]]'' er den forbundet med Sarastro og hans præster. I operaen ''[[Titus (opera)|La clemenza di Tito]]'' komponerede Mozart Vitellias [[arie]] (nr. 23) ''Non più di fiori'' med et solobassethorn. Andre tidlige værker med bassethorn inkluderer en koncert for bassethorn i G og lille orkester af [[:en:Carl Stamitz|Carl Stamitz (en)]], arrangeret for konventionelt bassethorn i F og indspillet på dette instrument af [[Sabine Meyer]], og koncerter i F-dur af Heinrich Backofen og [[:en:Alessandro Rolla|Alssandro Rolla (en)]]. <!-- Du må regne med at eksterne henvisninger i selve teksten nok bliver slettet på et tidspunkt: Stamitz, Rolla og flere -->
[[Felix Mendelssohn Bartholdy]] komponerede to koncertstykker for klarinet, bassethorn og klaver, og Richard Strauss brugte instrumentet i nogle af sine operaer og i [[kammermusik]]. Mod slutningen af 1900-tallet fik instrumentet en vis renæssance. For eksempel er de værker, som [[:en:Markus Stockhausen|Markus Stockhausen (en)]] komponerede til musikeren [[:en:Tara Bouman|Tara Bouman (en)]], eksempler på dette. Hans far [[Karlheinz Stockhausen]] brugte også bassethornet, blandt andet på scenen i form af ''"EVA''" i sin lette operacyklus. [[Bernd Alois Zimmermann]] bruger bassethornet i sin komposition ''Photoptosis'' og [[:en:Georg Benjamin|Gregor Benjamin (en)]] i sin første opera ''The Little Hill''. [[Peter Schat]] kræver tre bassethorn i orkestret i sine ''Etudes voor piano en orkest'', (Etuder for piano og orkester). Jochen Feucht og Burkard Kunkel bruger instrumentet i [[jazz]].
== Litteratur ==
* Thomas Grass, Dietrich Demus: ''Das Bassetthorn. Seine Entwicklung und seine Musik'' (Bassethornet. Dets udvikling og dets musik) 2. udgave. 2004, ISBN 3-8311-4411-7.
* Josef Saam: ''Das Bassetthorn – seine Erfindung und Weiterentwicklung'' (Bassetthornet – dets opfindelse og videreudvikling), B. Schott, Mainz 1971
* Hoeprich, Eric: ''The Clarinet'' (Klarinetten). The Yale Musical Instrument Series 2008. New Haven and London: Yale University Press
== Noter ==
{{Reflist}}
==Se også==
* [[Transponerende instrument]]
== Eksterne henvisninger==
{{Commonscat|Basset horns|Bassethorn}}
* [http://www.musicassociatesofamerica.com/madamina/1990/basset.html "The Basset Horn"] fra Georgina Dobrée, [http://www.musicassociatesofamerica.com/index.html Music Associates of America]
* Hans-Jürgen Schaal (jazzskribent): [http://www.hjs-jazz.de/?p=00260 "Das Bassetthorn – Der Klang der Melancholie (Bassethornet, lyden af melankoli)]". I: ''hjs-jazz.de'', 2011.
* [https://www.youtube.com/watch?v=NtccSrvv0GU Video: Tre bassethorn i aktion] : Alessandro Carbonare Clarinet Trio: Mozart, Divertimento primo KV 439b. Sats 1
{{Symfoniorkester}}
{{Normdaten|TYP=s|GND=4391544-9|LCCN=sh/85/12181}}
[[Kategori:Træblæseinstrumenter]]
| |||