Anne af Bretagne: Forskelle mellem versioner

|forgænger2 = [[Frans 2. af Bretagne|Frans 2.]]

|tronfølger2 = [[Claude af Frankrig|Claude]]

| ægtefælle = {{ægteskab|[[Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)|Maximilian 1. af Østrig]]|1490|1492|end=annulleret}}<br /> {{ægteskab|[[Karl 8. af Frankrig|Karl 8.]]|1491|1498|end=w.}}<br /> {{ægteskab|[[Ludvig 12. af Frankrig|Ludvig 12.]]|1499}}

| hus = [[Huset Montfort|Montfort]]

| far = [[Frans 2. af Bretagne]]

| religion = [[Romersk-katolsk]]

}}

 

Anne voksede op i [[Nantes]] samtidig med en række konflikter, hvor kongen af Frankrig forsøgte at hævde sin [[Suzerænitet|suverænitet]] over Bretagne. Hendes far, [[Frans 2. af Bretagne|Frans 2., hertug af Bretagne]], var den sidste af [[Huset Montfort]]. Efter hans død i 1488 blev Anne regerende hertuginde af Bretagne, grevinde af [[Nantes]], [[Montfort-l'Amaury|Montfort]] og [[Richmond (North Yorkshire)|Richmond]] og viscountess af [[Limoges]]. Hun var kun 11 år på det tidspunkt, men hun var allerede en eftertragtet arving på grund af Bretagnes strategiske position. Det næste år blev hun gift med [[Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)|Maximilian 1. af Østrig]] ved [[Prokurationsvielse|stedfortræder]], men [[Karl 8. af Frankrig]] så dette som en trussel, da hans rige befandt sig mellem Bretagne og Østrig. Han startede et militært felttog, der til sidst tvang hertuginden til at give afkald på sit ægteskab.

* [[Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)|Maximilian, Romernes Konge og ærhertug af Østrig]], enkemand efter [[Marie den Rige af Burgund|Maria af Burgund]], datter og arving efter [[Karl den Dristige, hertug af Burgund|Karl den Dristige]] .

* [[Alan 1. af Albret]], søn af [[Katarina af Rohan]] og [[Johan 1. af Albret]]. Gennem sin mor var han et barnebarn af Hertug [[Johan 5. af Bretagne]] og dermed en mulig arving. Selvom han var en allieret med hertug Frans 2., nægtede Anne at gifte sig med ham, fordi hun fandt ham frastødende.

* [[Johan 4. af Chalon-Arlay]], Prins af Oranje. Et barnebarn af [[Richard, greve af Étampes]] og nevø til Frans 2., var han den næste i arvefølgen efter Anne og Isabella.

* [[Edward Stafford, 3. hertug af Buckingham]]. I 1488 havde [[Henrik 7. af England]] foreslået et ægteskab mellem Buckingham og Anne, men i december 1489 betalte eksekutorerne af Henry Percy, 4. jarl af Northumberlands testamente, kongen 4000 £ for Buckinghams ægteskab med Percys ældste datter [[Eleanor Percy, hertuginde af Buckingham|Eleanor]] .

Omkring hende var der en berømt cirkel af hofdigtere, blandt dem den italienske humanist [[Publio Fausto Andrelini]] fra [[Forlì]], historikeren [[Jean Lemaire de Belges]] og digteren [[Jean Marot]].<ref>Michael Jones: ''Creation of Brittany'', Continuum International Publishing Group, 1988, p. 391.</ref> Hun antog også i sin tjeneste tidens mest berømte musikere: [[Johannes Ockeghem]], [[Antoine de Févin]], [[Loyset Compère]] og [[Jean Mouton]].<ref>Christelle Cazaux: ''La musique à la cour de François Ier'', Librairie Droz, 2002, pp. 39-40.</ref> Anne af Bretagne var uden tvivl den første dronning af Frankrig, der optrådte som en [[Mæcenat|protektor]], der var eftertragtet af kunstnere og forfattere i hendes tid.<ref>Sophie Cassagnes-Brouquet: ''Un manuscrit d'Anne de Bretagne'', Ouest-France, 2007, p. 12.</ref>

 

[[Fil:Nicolas_leclerc,_jean_de_saint-priest_(dis)_e_jean_e_louis_lepère,_carlo_VIII_e_anna_di_bretagna_visitano_lione_1499.JPG|right|thumb|180x180px| Dronning Annes medalje produceret for at fejre sit ophold i Lyon i 1499. ]]

Hvis Anne havde gamblet på, at annulleringen ville blive afvist, tante hun. Ludvigs første ægteskab blev opløst af [[Pave Alexander 6.]] inden årets udgang. Annes [https://fr.wikisource.org/wiki/Contrat_de_mariage_entre_Anne_de_Bretagne_et_Louis_XII tredje ægteskabskontrakt], blev underskrevet dagen indens hendes bryllup (Nantes, den 7. januar 1499), blev indgået under forudsætninger, der var radikalt forskellige fra dem i det andet. Hun var ikke længere et barn, men en enkedronning og var fast besluttet på at sikre anerkendelsen af hendes rettigheder som suveræn hertuginde fra det tidspunkt og fremefter. Selvom hendes nye mand udøvede herskerens magt i Bretagne, anerkendte han formelt hendes ret til titlen "Hertuginde af Bretagne" og tog beslutninger i hendes navn. Hun sikrede sig også, at deres andet barn, søn eller datter, skulle arve Hertugdømmet Bretagne,<ref>Henri Pigaillem: ''Anne de Bretagne: épouse de Charles VIII et de Louis XII'', Paris, Pygmalion, 2008, p. 98.</ref> en klausul, der ikke blev overholdt senere. Annes anden kroningsceremoni som Ludvig 12.s dronning fandt sted den 18. november 1504, igen i Saint-Denis Basilikaen.<ref name="anneboleyfiles">[http://www.theanneboleynfiles.com/anne-brittany/ ''Anne of Brittany'' in: theanneboleynfiles.com] [retrieved 22 December 2014].</ref><ref>[https://books.google.com.pe/books?id=og64rWTxkF4C&pg=PA185&lpg=PA185#v=onepage&q=anne%20of%20brittany%20second%20coronation%2018%20november%201504 Cynthia Jane Brown: ''The Cultural and Political Legacy of Anne de Bretagne: Negotiating Convention in Books and Documents'', p. 185] [retrieved 22 December 2014].</ref>

* Karl, Dauphin af Frankrig (8. september 1496 – 2. oktober 1496).<ref name="Anselme" />{{Rp|125}} Hans død fik Anne til midlertidigt at trække sig tilbage til [[Moulins]]. Begravet i Katedralen i Tours.

* Frans, Dauphin af Frankrig<ref name="Anselme" />{{Rp|125}} (juli 1497). Han døde flere timer efter sin fødsel. Begravet i Katedralen i Tours.

 

I hendes ægteskab med [[Ludvig 12. af Frankrig]] blev Anne gravid ni gange:

* Jean-Luc Deuffic: [http://pecia.gandi-site.net/#/anne-de-bretagne/3332493 Les manuskripter d'Anne de Bretagne]

* [https://web.archive.org/web/20070927050147/http://www.faksimile.ch/werke/werk.php?l=e&show=2&nr=37 Faksimile.ch]

{{Arvefølge|[[Herskere i Bretagne|Regerende hertuginde af Bretagne]]<br />1488-1514|[[Frans 2. af Bretagne|Frans 2.]]|[[Claude af Frankrig|Claude]]}}

{{dronninger af Frankrig}}