Sivas: Forskelle mellem versioner

Da Istanbul, Osmannerrigets hovedstad var blevet besat af de allierede styrker og den sidste sultan [[Det Osmanniske Rige|Mehmet VI]] ikke havde merekontrol magtover tilbagemagten, valgte forskellige anatolske gruppergrupperinger at kæmpe imod de allierede styrker og overtage magttomrummet, således landet ikke ville komme under engelsk eller fransk mandat, ligesom det var tilfældet i [[Palæstina]], [[Irak]], [[Syrien]], [[Egypten]] og de andre gamle Osmanniske territorier. Under Sèvres-traktaten fra 1920, skulle Sivas være under fransk styre, hvilket blev stoppet da befolkningen i de Sydtyrkiske byer, såsom [[Gaziantep]], [[Osmaniye by|Osmaniye]], og [[Kahramanmaraş|Kahramanmaras]] bekæmpede de franske styrker ud af byerne. Samtidig havde engelske tropper langsomt begyndt at overtage byerne [[Samsun]] og [[Trabzon]] i den nordlige Tyrkiet.

Efter [[våbenhvilen i Mudros]] efter [[1. verdenskrig]], der forberedte sammenbruddet af det osmanniske imperium, blev Sivas en af de anatoliskeanatolske byer, der ikke blev besat af de allierede styrker. Sivas spillede en vigtig rolle under uafhængighedskrigen, der startede med Atatürks ankomst til Samsun den 19. maj 1919. I en paragraf fra Amasya-cirkulærencirkulæret, der blev offentliggjort den 22. juni 1919, bliverblev der påpeget betydningen af Sivas i uafhængighedskrigen. I den, stårbliver derdet understreget at: "Sivas, som er det sikreste sted i Anatolien i enhver henseende og derfor er det bestemt, at den national kongres skal finde sted der". Der står desuden at Sivas er en "pålidelig by", hvilket skyldes utvivlsomt, at byen er omgivet af høje bjerge med få passager, og at befolkningen i Sivas ønsker at have en "kamp for uafhængighed" snarere end at være en fange. [[Kemal Atatürk|Mustafa Kemal]] indså endnu en gang, at Sivas var pålidelig i alle henseender, allerede den første dag han ankom til byen den 27. juni 1919. Her var befolkningen i Sivas klar til at tage imod [[Kemal Atatürk|Mustafa Kemal]] og hans delegation ved en entusiastisk velkomstceremoni. Han ankom endda til Sivas selvom guvernøren i [[Elazığ|Elazig]] Ali Galip, truede med at sende tropper til Sivas, for at stoppefå Sivasstoppet kongressen. ogSamtidig truslernekom der masser af trusler fra den franske major, Bruno som sagde: ”Vi vil besætte byen, hvis kongressen mødes i Sivas”.

Sivas kongressen (Heyet-i Temiliye) er et af vendepunkterne i den tyrkiske historie. Grundlaget for friet frit og uafhængiguafhængigt republik, Tyrkiet blev vedtaget her med budskaberne: "Enten Uafhængighed! Eller Død!". Her blev det engangen gang for alle understreget, at den tyrkiske befolkning ikke ønsker at være under en mandat fra fremmede magter og være i fangenskabet. For at imødekomme de delegerede, der vil komme til Sivas for at deltage i kongressen og at imødekomme deres fødevarebehov, foretog befolkningen i Sivas en opdeling af opgaver. De forberedte Sivas gymnasiet som en kongresbygning. Sivas kongressen startede torsdag 4. september 1919, kl. 14.00 med åbningstalen fra Atatürk. I sin åbningstale opsummerede Mustafa Kemal landets nuværende situation og citerede følgende:<blockquote>''Mine herrer,''

''I lyset af [[Ententemagterne|Ententemagternes]] uretfærdigheder og den centrale regerings hjælpeløshed, har vort nation været tvunget til at forsvare sin ære for voldtægt og bevise sin eksistens og uafhængighed. Som det vides, har vores grænseprovinser, der har lidtlidet fra alle slags krige i østen og er blevet brutalt forfulgt af armenierne, etableret grupperinger som Müdafaa-i Hukuk-i Milliye for at redde deres ære og nationale uafhængighed. I vores [[Diyarbakır|Diyarbekir]] provins, der føler fare både fra øst og syd, er gruppen Müdafaa-i-Vatan oprettet (...)''