Separatisme: Forskelle mellem versioner

Målet for separatisme kan være oprettelsen af en ny, selvstændig stat for den gruppe, der kæmper for løsrivelse. Kurdiske grupperingers kamp for løsrivelse fra [[Tyrkiet]], [[Syrien]], [[Iran]] og [[Irak]], med det mål at grundlægge staten [[Kurdistan]], er et eksempel på separatisme i en folkegruppe, som befolker flere stater.<ref>Lyon, A. J., & Uçarer, E. M. (2001). Mobilizing ethnic conflict: Kurdish separatism in Germany and the PKK. ''Ethnic and Racial Studies,'' 24(6), 925-948.</ref><ref>Aras, B., & Karakaya Polat, R. (2008). From conflict to cooperation: Desecuritization of Turkey's relations with Syria and Iran. ''Security Dialogue'', 39(5), 495-515.</ref><ref>Aykan, M. B. (1999). The Turkish‐Syrian Crisis of October 1998: A Turkish View. Middle East Policy, 6(4), 174-191.</ref> I europæiske nationalstater har der efter anden verdenskrig været stærke separatisk bevægelser i eksempelvis [[Baskerlandet]], [[Korsika]] og [[Nordirland]].<ref name="Osterud" /><ref name=":0" /> I [[Catalonien]] opnåede separatistbevægelsen i 2017 at få gennemført en [[Folkeafstemningen om Cataloniens selvstændighed 2017|folkeafstemning om catalansk uafhængighed]], der førte til en politisk krise i [[Spanien]].<ref><ref>[http://www.aljazeera.com/news/2017/10/article-155-spanish-constitution-171019100117592.html Al Jazeera om §155 i Spanias grunnlov]</ref><ref>[https://www.aftenposten.no/verden/i/dgb2z/SISTE-Sparker-Catalonias-politisjef ''Aftenposten:'' Sparker Catalonias politisjef]</ref>

 

== Referencer ==