Vippetorp: Forskelle mellem versioner

Vippetorp (Vibtrup) er første gang nævnt 1231 i [[Kong Valdemars Jordebog]]. Stednavnet henføres til kvindenavn eller fuglenavn [[Vibe]] (sml. Vittrup ved [[Hjørring]] og Vipetorp på [[Øland]])<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 703</ref><ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 443</ref><ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, 1979, s. 384</ref><ref>Grænsevagten, 1923, s. 365</ref>. Landsbyen var i middelalderen i kongens eje. I 1397 erhervede Runtoft gods en del af byen. I 1837 nævnes syv gårde og syv kådnersted (husmandsted) i Vibtrup under Runtoft gods. I 1871 blev Vippetorp en selvstændig kommune. Kommunen rådede 1970 over en areal på 393 ha og havde 258 indbyggere. Med under kommunen hørte Altona, Bojum, Grisgaard (''Griesgaard''), Grøngade (''Grüne Straße''), krosted Skorrehøj (''Schorrehy'', afledt af [[Skurv|skurv]]<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, 1979, s. 381 og 419</ref>) og Vippetorp Knoglemølle. I 1971 blev kommunen indlemmet i nabokommunen Esgrus. I årene 1887 til 1969 fandtes der et [[Mejeri|mejeri]] i byen. Landsbyen var mellem 1902 og 1938 statiosnbystationsby ved banestrækningenden nu nedlagde banestrækning [[Flensborg]]-[[Satrup]]-[[Grumtoft]]. Der fandtes både en bank- og postlilial, en kro og en lille høkeri.<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 2. bind, Husum 1995, s. 422</ref>. Syd for landsbyen løber den lille Grimså (''Grimsau'') mod [[Stoltebøl]] for at munde få km senere nord for [[Kappel]] i [[Slien]].