Stubdrup (Sydslesvig): Forskelle mellem versioner

Stubdrup er første gang nævnt 1352<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 622</ref>. Stednavnet er afledt af (træ-)stub og beskriver tilbageblivende stubber i et ellers ryddet område<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 383</ref>. Navnet forekommer flere gange i det nuværende Danmark og Skåne<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 622</ref>. En del af landsbyen hørte under Udmark gods. I 1844 nævnes syv gårde og to kådnersted (husmandssted). Ved Stubdrup er der tre fredede gamle [[Bro|broer]] over [[Lipping Å|Lipping Åen]] samt to over Eskeris Møllestrøm. Ved Lipping Å fandtes tidligere en konrmølle, som nævntes 1594 som Ny Herreds vandmølle. Stubdrup var en selvstændig kommune, inden den blev indlemmet i 1970 i Nisvrå. Den forhenværnede kommune rådede 1970 over over en areal på 165 ha og havde 61 indbyggere, dengang den mindste kommune i Angel, målt på indbyggertallet. Stubdrups ovre by er på 23 m og tilbyder en god udsigt over markerne omkring. Der er flere vandrestier til Skadelund og Esgrus eller mod øst til Stavsmark<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 2. bind, Husum 1995, s. 310/311</ref>.