Bruger:Rsteen/Kladde2: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kladde
m kladde
Linje 82:
== Under britisk flag ==
Thomas Brocklebank drev forretning med tømmer og havde et værft i Deptford ved [[Themsen]]. I 1821 afleverede hans værft hjuldamperen ''Eagle'', som blev det første dampskib på ruten mellem [[London]] og Margate. Sidstnævnte var et populært udflugtsmål ved Themsens munding, og var berømt for sine fine sandstrande. Brocklebank var også leder af ''Eagles'' rederi, der officielt hed ''Eagle & Falcon Steam Packet Co.''. Der var tilsyneladende ikke noget skib ved navn ''Falcon'', men i 1822 kom ''Royal Sovereign'', ligeledes bygget på Brocklebanks værft.<ref>{{cite web |url= http://shippingandshipbuilding.uk/view.php?official_number=&imo=&builder=&builder_eng=&year_built=&launch_after=&launch_before=&role=&type_ref1=&propulsion=&owner=Eagle+%26+Falcon&port=&flag=&disposal=&lost=&ref=222907&vessel=EAGLE |title= Paddle Steamer Eagle |publisher= North East Maritime Forum |work= shippingandshipbuilding.uk |language=engelsk |accessdate=2020-06-19}}</ref><ref>{{cite web |url= http://shippingandshipbuilding.uk/view.php?year_built=&builder=&a1Page=2218&ref=223235&vessel=ROYAL+SOVEREIGN |title= Paddle Steamer Royal Sovereign |publisher= North East Maritime Forum |work= shippingandshipbuilding.uk |language=engelsk |accessdate=2020-06-19}}</ref><ref>{{cite book |title= A chronological history of the origin and development of steam navigation. |last= Preble |first= George Henry |authorlink= |coauthors= |year=1883 |publisher= L.R. Hamersly |location= Philadelphia |isbn= |page= |pages= 106-107 |url= https://archive.org/details/achronologicalh00lochgoog/page/n132/mode/2up |accessdate= 2020-06-19 |language= Engelsk }}</ref> Thomas Brocklebank indledte et samarbejde med William John Hall, der drev sejlads mellem Hull og London, og de blev foregangsmænd ved stiftelsen af ''General Steam Navigation Company'', der officielt blev besluttet ved et møde i juni 1824. Allerede i maj var ''Eagle'' imidlertid solgt til den danske stat, så det nystiftede rederi indledte sejladsen med ''Royal Sovereign'' og det nye skib ''City of London'', også bygget af Brocklebank, i 1824.<ref>{{cite book |title= A century of sea trading, 1824-1924, the General Steam Navigation Company limited. |last= Cornford |first= Leslie Cope |authorlink= |coauthors= |year=1924 |publisher= A. & C. Black, ltd. |location= London |isbn= |page= 18 |pages= |url= https://catalog.hathitrust.org/Record/000969380?type%5B%5D=all&lookfor%5B%5D=Cope%20Cornford&ft=ft |accessdate= 2020-06-19 |language= Engelsk }}</ref>
[[Fil:Maskineriet på bagbord side af det Kongelige Dampskib Kiel - 1829.png|thumb|left|[[Bagbord|Bagbords]] maskine på ''Kiel'', tegnet i 1829.]]
 
''Eagle'' havde to dampmaskiner fra Boulton and Watt. De ydede tilsammen 40 normerede hestekræfter, hvilket gav skibet et fart på 6-7 [[knob]]. I årene i dansk tjeneste var besætningen på 11 mand, hvoraf de fire arbejdede i maskinrummet. Kedlerne blev udskiftet i 1828 og 1842, hvilket var normal praksis for den tid. Den angivne bredde er det normale skrog, men med hjulkasserne var skibet næsten 10 meter bredt, og havde dermed et forhold mellem bredde og længde omkring 1/:3.<ref>{{cite book |title= Damp Kl. 5. Søværnets maskinvæsen 1834-1959. |last= Lund |first= Kaj |authorlink= |coauthors= |year= 1959 |publisher= Søværnets Makinofficersforening |location= København |isbn= |page= |pages= 26 & 53 |url= https://www.marinehist.dk/orlogsbib/L/Lund-Dampkl5.pdf |accessdate= 2020-06-20 }}</ref>
 
== Under dansk flag ==
Da dampskibene kom frem, fulgte landenes flådeledelser med i udviklingen og vurderede, om de dampdrevne fartøjer kunne have sømilitær værdi. Man nåede frem til, at med de store hjul på siderne var hjuldamperne for sårbare som egentlige krigsskibe, hvorimod man anerkendte deres værdi til bugsering af andre skibe og til troppetransport. I Danmark var der modstand mod anskaffelse, fordi beløbet til indkøb ville blive taget fra Søetatens løbende budget, og det var i forvejen anspændt fordi flåden stadig var under genopbygning efter de ødelæggende [[Englandskrigene|Englandskrige]]. Der var imidlertid brug for en lystyacht til kong Frederik 6., og så kunne man jo lige så godt følge kongens ønsker, anskaffe et dampskib og drage sine erfaringer. Der er imidlertid betegnende, at Schultz understreger, at det er kongen ''"som forcerer anskaffelsen af hjuldampskibene"''. Løjtnant Hans Christian Bodenhoff var i England og han blev - efter den kongelige godkendelse af projektet, 19. marts 1824 - anmodet om at finde et passende fartøj. I maj 1824 købte han ''Eagle'' for 4.500 £ og skibet fik nyindrettede kahytter med inspiration fra Georg IIIs yacht ''Royal Sovereign''. Det nye kongeskib blev omdøbt til ''Kiel'' og med Bodenhoff som chef ankom det til København 4. juni 1824.<ref>{{cite book |title= Den danske Marine 1814-1848. Bind I |last= Schultz |first= Johannes Herman (J. H.) |authorlink= |coauthors= |year=1930 |publisher= Vilhelm Trydes Boghandel |location= København |isbn= |page= |pages= 245, 256 (citat) & 263 |url= https://www.marinehist.dk/orlogsbib/Schultz-I.pdf |accessdate= 2020-06-21 }}</ref>
[[Fil:Adolph Kittendorff after Frederik Theodor Kloss - Den danske escadre i året 1841 under den meklenborgske kyst.png|thumb|left|''Kiel'' med en flådeeskadre i Nordtyskland, 1841. Senere stik af Kittendorff efter maleri af [[Frederik Theodor Kloss|Frederik Kloss]].]]
 
Frederik 6. gjorde flittigt brug af skibet på sine rejser rundt i kongeriget frem til sin død i 1839. Samme år havde flådeledelsen indstillet, at der blev bygget et nyt dampskib. Den nye konge, [[Christian 8.]] stillede i første omgang sagen i bero, men i marts 1840 godkendte majestæten, at der blev indkøbt to dampskibe, hvoraf det mindste skulle indrettes til brug for kongen. Det fik navnet ''[[Hjuldamperen Ægir|Ægir]]'' og ankom til Danmark i oktober 1841. I november blev ''Kiel'' udlånt til overfarten på [[Storebælt]], fordi postdamperen ''Mercurius'' skulle på værft. Ved tilbageleveringen i marts 1842 blev skibet efterset, og det var så nedslidt, at fabriksmesteren var stemt for, at det skulle kasseres. Flådeledelsen ønskede imidlertid at beholde skibet i reserve, så skroget blev repareret og der blev konstrueret nye kedler i [[Frederiksværk]].<ref>{{cite book |title= Den danske Marine 1814-1848. Bind I |last= Schultz |first= Johannes Herman (J. H.) |authorlink= |coauthors= |year=1930 |publisher= Vilhelm Trydes Boghandel |location= København |isbn= |page= 264 |pages= |url= https://www.marinehist.dk/orlogsbib/Schultz-I.pdf |accessdate= 2020-06-21 }}</ref> Der blev hurtigt brug for reservisten. Christian 8. havde sommerresidens i [[Vyk]] på [[Før]] og havde tidligere oplevet at få sin karet ekspederet i havet af bommen på det sejlskib, der normalt trafikerede øen. I årene 1843-1846 fik han udvirket, at ''Kiel'' stod til rådighed for transporten, og når skibet alligevel var der, kunne det også betjene gæster til den populære lokale badeanstalt - mod betaling til Marinen, naturligvis. I 1847 blev transporten varetaget af det nyindkøbte ''Hebe''.<ref>{{cite book |title= Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1984 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-13-4 |page= |pages= 48-49 & 52 |url= |accessdate=}}</ref> I årene i [[Vadehavet]] havde ''Kiel'' en enkelt afstikker til Øresund - i juni 1844, da det dyre maskineri fra ''[[Prindsesse Wilhelmine (skib, 1821)|Prindsesse Wilhelmine]]'' skulle flyttes over i ''Hertha'' og der således manglede et bugserskib i Øresund - ellers blev ''Kiel'' i området, med vinterkvarter i [[Altona]]. Da ''Hebe'' blev taget i brug, fortsatte Altona som den faste base for ''Kiel'', og skibet blev overdraget til den Glückstadske Havnekommission.<ref>{{cite book |title= Den danske Flaade 1807-1889 |last= Degenkolv |first= Harald |authorlink= |coauthors= |year=1889 |publisher= Lehmann & Stages Forlag |location= København |isbn= |page= 12 |pages= |url= http://www5.kb.dk/e-mat/dod/11342801717E_bw.pdf |accessdate= 2020-06-21 }}</ref><ref>{{cite book |title= Den danske Marine 1814-1848. Bind I |last= Schultz |first= Johannes Herman (J. H.) |authorlink= |coauthors= |year=1930 |publisher= Vilhelm Trydes Boghandel |location= København |isbn= |page= 264 |pages= |url= https://www.marinehist.dk/orlogsbib/Schultz-I.pdf |accessdate= 2020-06-21 }}</ref>
== Under tysk flag ==
Da [[Treårskrigen]] brød ud i marts 1848, lå ''Kiel'' således i Glückstadt. Slesvig-Holsten manglede skibe, og ''Kiel'' blev indlemmet i den Slesvig-Holstenske Flåde, der officielt var en del af den nystiftede tyske ''Reichsflotte'' under [[Det tyske Forbund]]. Skibet kom til at indgå i ''Westsee Division''. Her transporterede det tropper og bugserede kanonbåde og var medvirkende til, at de danske styrker på Vadehavsøerne måtte trække sig tilbage til [[Fanø]]. I tysk tjeneste blev ''Kiel'' forsynet med fire 18-pundige kanoner.<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= |pages=131 & 135 |url= |accessdate=}}</ref><ref>Det er tankevækkende, at hverken Degenkolv i 1889 eller Schultz i 1930 mener, at det kan interessere læserne, at kongeskibet kom i tysk tjeneste. Begge steder var det udlånt til Havnekommissionen i Glückstadt, og kom så senere retur ...</ref>
[[Fil:Seiltegning til det forrige Dampskib Kiel, indrettet til et Transportfartøi - 1852.png|thumb|[[Orlogsværftet|Orlogsværftets]] forslag til, hvordan ''Kiel'' skulle rigges som transportskonnert, 1852.]]
 
== Tilbage under dansk flag ==
Efter afslutningen på krigen blev ''Kiel'' leveret tilbage til Marinen i august 1851. Flåden havde ikke noget at bruge det gamle dampskib til, og ved to auktioner i 1851 og 1852 forsøgte man forgæves at sælge skibet. I stedet fik det fjernet maskineriet og blev i 1853 ombygget til transportskonnert. Marinen solgte ''Kiel'' i april 1865 til købmand J. P. Larsen i Løkken. Han omdøbte det til ''Frederik 6's Minde''. Larsens enke giftede sig med proprietær Lars Christian Nielsen, der ejede majoriteten i skibet fra 1885. Fra 1892 var det en del af Nielsens dødsbo. Der må have været gods i de gamle egeplanker, for fartøjet havde fast plads i skibsregisteret, indtil det blev meddelt ophugget og slettet af registeret i februar 1897.<ref>{{cite web |url= http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=6245 |title= Kiel |publisher= Jørgen Marcussen |work= jmarcussen.dk |language=dansk |accessdate=2020-06-21}}</ref><ref>{{cite book |title=Fælles kræfter. Danske dampskibe indtil 1870, bind III |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1986 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-25-8 |page= 89 |pages= |url= |accessdate=}}</ref>