Sankthans: Forskelle mellem versioner

Dagen fejres også i andre nordeuropæiske lande som [[England]], [[Irland]], [[Tyskland]], [[Polen]], [[Rusland]] og [[Frankrig]], men mest i [[Norden]] og de [[Baltikum|baltiske]] lande, hvor den [[Lyse nætter|lyse nordiske nat]] giver de optimale betingelser.

[[Fil:Astrup Jonsokbål.jpg|thumb|''Sankthansbål'', maleri af [[Nikolai Astrup]], [[1912]].]]

Bålet skulle helst tændes med "vild ild" eller "nødild" (ild, som laves fra grunden).<ref name=autogeneret2>[https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/derfor-br%C3%A6nder-vi-b%C3%A5l-til-sankt-hans Derfor brænder vi bål til sankthans - Kristendom.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en [[heks]].<ref name=":0">[http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/sankt-hans/sankt-hans-heksen/] Nationalmuseet: Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?]</ref> Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som [[Bloksbjerg]] i [[Harzen]], [[Hekkenfeldt]] (egentlig [[Hekla]] på [[Island]]) og [[Lyderhorn]] i [[Bergen]] sankthansaften og -nat. [[Joachim Junge]]s bog ''Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog'' fra [[1798]] nævner, at blus var udbredt på den tid.<ref>[http://archive.is/Exkj Om europæiske ritualer til midsommerfest]</ref> Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk.<ref name=autogeneret1 />

Hvordan heksen kom på bålet, er der flere kilder til: I slutningen af 1800-tallet begyndte man i de østjyske byer at brænde heksefigurer af Valborg aften. En af de første sankthansaftner, hvor man både har brændt en heksedukke og sunget midsommervisen, er på [[Jelling]] [[Statsseminarium|Jelling Seminarium]] omkring år 1900.<ref name=":0" /> En anden kilde siger at heksedukkerne kom på bålet i løbet af 1920'erne på egnen ved [[Kalundborg]], hvor der havde arbejdet en del tyskere på [[skibsværft]]et under [[1. verdenskrig]]. Hjemmefra kendte de skikken med at brænde en halmdukke på sankthansbålet, hvor [[dukke]]n symboliserer det onde man vil til livs.<ref name=autogeneret2 /> Figurer blev brændt på bål andre steder i Europa, men under andre navne: [[Judas Iskariot|Judas]], som blev brændt til [[påske]]<ref name=autogeneret1 /> og [[Guy Fawkes]] i [[England]].

== FodnoterKildeangivelser ==

{{reflist|2}}