Diskette: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Gængse størrelser: Disk på Engelsk/Amerikansk stave IKKE Disc når det er floppy disks. Det eneste der staves sådan er en CD, DVD, Blu-Ray mv (For eksempel Compact Disc) Alle diskette formater staves med et k.
kan anvende fa de død se seje.
Tags: Erstattet blanking
Linje 1:
Det historik is falş. Di Psykiatrien Şimpft uf det Tirg insane fum Asyl. Det sünd egel und lugen. Herd det gşøll værd. Det duel end midten dødt. Det skløve folk fundet kløen dirfe ingeşlefad være.[[Speciel:Bidrag/46.106.139.36|46.106.139.36]] Pr.'in Dr. Maggie
[[Fil:Floppydisk 90mm(3.5inch).jpg|thumb|Diskette]]
[[Image:Floppy disk internal diagram.svg|thumb|'''En diskettes opbygning''':<br />
1. En glider der kan skrivebeskytte disketten<br />
2. Metalpladen i midten hvor diskettedrevet holder fast på disketten<br />
3. Beskyttelsesplade der dækker det hul diskettedrevet læser igennem<br />
4. Plasticbeskyttelse rundt om disketten<br />
5. Beskyttelsesfilt der beskytter mod statisk elektricitet<br />
6. Magnetiserbar plade hvor informationerne gemmes på<br />
7. En sektor af magnetpladen.]]
En '''diskette''' er et flytbart permanent [[lagringsmedie]] bestående af en roterende skive med [[magnetisme|magnetiserbar]] overflade i et plastik-cover. Der kan læses fra og skrives til disketten et stort antal gange. Betegnelsen benyttes sædvanligvis om medier med beskeden kapacitet (oftest 1440 [[kibibyte]]), der måler 90 mm (3½"). Disketten kaldes også '''floppydisk''' (eng. Floppydisk), fordi de tidlige disketter, modsat moderne 3½-[[tomme]]-disketter, var 5¼- og 8-tommers disketter, der var indbygget i et bøjeligt hylster af tynd plastic, hvilket har givet anledning til betegnelsen "floppy" (engelsk for "slatten").
 
Disketter er upålidelige at opbevare data på, da støv og skidt nemt kan finde vej ind i coveret, og ødelægge den magnetiserbare overflade.
 
== Gængse størrelser ==
 
{| class=wikitable
|-----
! Størrelse
! Type
! Kapacitet
! Indført
|-----
| 200 mm (8") || SS SD || 256kB || [[1973]]
|-----
| 130 mm (5¼") || DS DD || 360kB || [[1976]]
|-----
| 130 mm (5¼") || DS HD || 1.200kB || [[1978]]
|-----
| 90 mm (3½") || DS DD || 720kB || [[1980]]
|-----
| 90 mm (3½") || DS HD || 1.440kB || [[1984]]
|-----
| 90 mm (3½") || DS ED || 2.880kB || [[1988]]
|-----
| 90 mm (3½") || Ultra || 120.000kB || [[1996]]
|}
<br />SS=Enkeltsidet ([[Engelsk (sprog)|eng.]] single sided),
<br />DS=Dobbeltsidet,
<br />SD=Enkelttæthed ([[Engelsk (sprog)|eng.]] single density),
<br />DD=Dobbelt tæthed,
<br />HD=Høj tæthed,
<br />ED=([[Engelsk (sprog)|eng.]] extra-high) Udvidet tæthed
 
I dag er disketten erstattet af [[Flash-lager|USB-nøglen]], hvilket har medført at nyere computere, ikke længere udstyres med diskettedrev.
 
== Diskettedrev ==
Et '''diskettedrev''' er et stykke [[hardware]], der kan læse og skrive informationer på en diskette.
 
Den kaldes også floppydrev ([[Engelsk (sprog)|engelsk]] ''floppy disk drive — FDD'') og bruges til at overføre data til/fra computeren via en diskette.
 
== Historie ==
[[Fil:3Disks.jpg|thumb|Tre generationer af floppydiske: 8 tommer, 5 1/4 tommer and 3 1/2 tommer diske. Til sammenligning et centimeter-målebånd]]
 
Computere fremstillet i 1980-erne og 1990-erne var stort set alle "født" med diskettedrev. Særligt i 1980-erne var drevene uomgængelige, fordi mange computere havde styresystemet installeret på diskette og krævede den isat for at komme i gang; computere med op til fire drev var ikke ualmindelige. Med billiggørelsen af harddiske blev disketter almindelige som lagermedium for data blandt almindelige computerbrugere, og 1990-erne var disketternes storhedstid. Det var sensationelt, da [[Apple Inc.|Apple]] i [[1998]] lancerede sin [[iMac]] (model [[:en:iMac G3|iMac G3]]), især fordi den ikke havde diskettedrev, men derimod [[CD-ROM]]-drev og [[USB]]-porte i stedet for. Endvidere bevirkede konkurrerende lagermedier, især billiggørelsen af CD-ROM-mediet som lagermedium med en lagerkapacitet svarende til 480-500 disketter (à 1,4 MB), og tilgængeligheden af CD-brændere og CD-RW, at disketterne var upraktiske som medier til langtidslagring. Endvidere bevirkede andre lagermedier som [[USB-nøgle|USB-nøgler med flashhukommelse]], bærbare diske af typerne [[:en:SyQuest EZ 135 Drive|SyQuest]] og Iomegas [[:no:Zip-drive|Zip]], og endeligt udbredelsen af et billigt og hurtigt [[internet]] med mulighed for at downloade data i stedet for at købe disketter i butikkerne, at disketterne gik af brug, og efter 2010 er de fleste masseproducerede computere (af f.eks. Apple, [[IBM]], [[Acer Inc.|Acer]], [[Hewlett-Packard]], [[Compaq]]) "født" uden diskettedrev.
 
==Billeder==
<gallery>
Image:Diskettedrev.jpg|Standarddiskettedrev, der engang sad i de fleste stationære computere.
Image:Diskettenlaufwerk.jpg|Diskettedrev set fra front.
Image:Drive ubt 0031.jpeg|Diskettedrev set åben fra bund.
</gallery>
 
 
== Kilder/henvisninger ==
{{Commonscat|Floppy disk}}
* [[Terminologiudvalget]]
* [http://home.cfl.rr.com/eaa/FloppyDisks.htm Removable Disk Interchangeablity Standards, Floppy Diskettes]
{{It-stub}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Digitale lagringsmedier]]