Christine af Sachsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 66:
Efter et halvt år var de belejrede vistnok ikke gået tom for mad,  men en sygdom bredte sig blandt dem. Dronning Christine fortalte, at mændenes tandkød hovnede op, [[tænder]]ne blev løse, de kunne ikke tygge maden, fik [[krampe]]r og kunne ikke gå. Hun mente, det skyldtes saltet og bedærvet mad, men årsagen var [[skørbug]] - dvs. [[C-vitamin]]-mangel. Dronningen og ledelsen klarede sig, og spiste sandsynligvis mere varieret kost.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''Knut Alvssons krig'' (s. 172)</ref>
 
[[29. april]] [[1502]] gjorde svenske styrker et sidste udfald og trængte helt frem til den inderste borgmur. Her var modstanden så hård, at parterne i stedet gik over til forhandlinger. De belejrede vidste ikke, at kong Hans var på vej, og ifølge en stockholmsk overlevering var kun 70 av de tusind i live, og kun ti af dem uskadte.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''Knut Alvssons krig'' (s. 173)</ref> Slottet overgav sig [[9. maj]] 1502. [[12. maj]] lagde kong Hans' [[flåde]] til lige udenfor, ved det nuværende Södra [[Djurgården]]. Efter henved 7 måneders belejring kom han tre dage for sent. Da slottet alligevel var faldet, vendte han bare om og sejlede han tilbage til Danmark. Sverige var tabt.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''Knut Alvssons krig'' (s. 173)</ref>
 
Dronningen havde opgivet slottet mod frit lejde til Danmark for sig og sit følge. Sten Sture den ældre brød lejdet og tog hende til fange, hvad der blev anset som æreløst. Dronning Christine sad som fange i halvandet år, først i Stockholms [[Sortebrødre]]kloster, senere i Gråbrødreklosteret og til sidst i [[Vadstena kloster]]. Fangenskabet var så hårdt, at hun knapt fik spist sig mæt. Den behandling, hans mor blev udsat for, forklarer måske noget af den brutalitet hendes søn, Christian 2, senere udviste mod svenskerne. Det danske rigsråd klagede over behandlingen, Christine fik i sit fangenskab, mens svenskerne for at frigive hende, forlangte at få de slotte og fæstninger tilbageført, som kong Hans stadig holdt i Sverige. [[Kardinal]] Raymund Pérault, som drev [[aflad]]shandel i [[Norden]], fik med [[lübeck]]ernes bistand sat dronningen fri. I december [[1503]] blev hun højtideligt modtaget af sin ældste søn og den danske adel efter tre års fravær.<ref>https://nbl.snl.no/Christine_Av_Sachsen</ref>