P. Knutzen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Flytter overskrift og gravsted før {{xxx-stub}}, {{xxx-billedesavnes}} og {{autoritetsdata}} samt fjerner ekstra mellemrum.
udvidet artikel
Linje 28:
'''Peter Knutzen''' (født [[14. januar]] [[1887]] i [[Søby (Ærø)|Søby]] på [[Ærø]], død [[23. februar]] [[1949]] i [[København]]) var en dansk jurist og [[generaldirektør]] for [[DSB]].
 
Hans forældre var gårdbestyrer Jens Christian K. (1860–90) og Marie Christine Bladt (1855-1947. Han blev gift den 2.9.1914 med Karen Margrethe Knudsen (1892-1979).
Efter regeringsomdannelsen i juli [[1940]] opfordrede [[udenrigsministeriet]] kraftigt P. Knutzen til at påtage sig hvervet som formand for [[Dansk-Tysk Forening]], som var under etablering. Han påtog sig hvervet og fik derved ry for at være tyskvenlig.
== Uddannelse og karriere ==
Han tog [[præliminæreksamen]] i [[Ærøskøbing]] 1904, og var postelev og postmedhjælper. 1907 bestod han sin posteksamen med højeste karakter. 1909 blev han fastansat i generaldirektoratet for [[Post- og Telegrafvæsenet]]. 1911 blev han student fra [[UCL Skårup Seminarium|Wedels kursus]] og 1915 cand.jur. hvorefter han i 1916 blev fuldmægtig. Fra 1919 til 1921 var det danske postvæsens kommissær i de sønderjyske landsdele ved deres overgang til Danmark 1919–21, fra 1921 postinspektør i København bh. 1921 og 1927 kontorchef i generaldirektoratet for post- og telegrafvæsen. Efter at han havde været sekretær i postspareudvalget 1920 beskikkedes han af statsminister Niels Neergaard N. Neergaard til sekretær for sparekommissionen af 1921, blev 1922 sekretær i kommissionen om orlogsværftet og hærens tekniske virksomheder, 1923 i administrationskommissionen og 1929 i lønningskommissionen. Desuden deltog han i rekonstruktionen af Det danske luftfartsselskab og var medarbejder i lønningsrådet 1919–31.
Han tog [[præliminæreksamen]] i [[Ærøskøbing]] 1904, og var postelev og postmedhjælper. 1907 bestod han sin posteksamen med højeste karakter. 1909 blev han fastansat i generaldirektoratet for [[Post- og Telegrafvæsenet]]. 1911 blev han student fra [[UCL Skårup Seminarium|Wedels kursus]] og 1915 cand.jur. hvorefter han i 1916 blev fuldmægtig. Fra 1919 til 1921 var det danske postvæsens kommissær i de sønderjyske landsdele ved deres overgang til Danmark 1919–21, fra 1921 postinspektør i København bh. 1921 og 1927 kontorchef i generaldirektoratet for post- og telegrafvæsen. Efter at han havde været sekretær i postspareudvalget 1920 beskikkedes han af statsminister Niels Neergaard N. Neergaard til sekretær for sparekommissionen af 1921, blev 1922 sekretær i kommissionen om orlogsværftet og hærens tekniske virksomheder, 1923 i administrationskommissionen og 1929 i lønningskommissionen. Desuden deltog han i rekonstruktionen af Det danske luftfartsselskab og var medarbejder i lønningsrådet 1919–31.
Han tog [[præliminæreksamen]] i [[Ærøskøbing]] 1904, og var postelev og postmedhjælper. 1907 bestod han sin posteksamen med højeste karakter. 1909 blev han fastansat i generaldirektoratet for [[Post- og Telegrafvæsenet]]. 1911 blev han student fra [[UCL Skårup Seminarium|Wedels kursus]] og 1915 cand.jur. hvorefter han i 1916 blev fuldmægtig. Fra 1919 til 1921 var det danske postvæsens kommissær i de sønderjyske landsdele ved deres overgang til Danmark 1919–21, fra 1921 postinspektør i København bh. 1921 og 1927 kontorchef i generaldirektoratet for post- og telegrafvæsen. Efter at han havde været sekretær i postspareudvalget 1920 beskikkedes han af statsminister Niels Neergaard N. Neergaard til sekretær for sparekommissionen af 1921, blev 1922 sekretær i kommissionen om orlogsværftet og hærens tekniske virksomheder, 1923 i administrationskommissionen og 1929 i lønningskommissionen. Desuden deltog han i rekonstruktionen af Det danske luftfartsselskab og var medarbejder i lønningsrådet 1919–31.
Han tog [[præliminæreksamen]] i [[Ærøskøbing]] 1904, og var postelev og postmedhjælper. 1907 bestod han sin posteksamen med højeste karakter. 1909 blev han fastansat i generaldirektoratet for [[Post- og Telegrafvæsenet]]. 1911 blev han student fra [[UCL Skårup Seminarium|Wedels kursus]] og 1915 cand.jur. hvorefter han i 1916 blev fuldmægtig. Fra 1919 til 1921 var det danske postvæsens kommissær i de sønderjyske landsdele ved deres overgang til Danmark 1919–21, fra 1921 postinspektør i København bh. 1921 og 1927 kontorchef i generaldirektoratet for post- og telegrafvæsen. Efter at han havde været sekretær i postspareudvalget 1920 beskikkedes han af statsminister [[Niels Neergaard]] til sekretær for Sparekommissionen af 21. Februar 1921, 1922 blev han sekretær i [[Orlogsværftet]] og hærens tekniske virksomheder, 1923 i administrationskommissionen og 1929 i lønningskommissionen. Desuden deltog han i rekonstruktionen af [[Det Danske Luftfartselskab]] og var medarbejder i lønningsrådet 1919–31.
 
Efter 27 års tjeneste i postetaten udnævntes P. Knutzen i 1931 til generaldirektør for statsbanerne. Blandt hans initiativer var lyntogene, nye hurtiggående motorfærger, bedre vogntyper og DSB's overtagelse af en del private rutebiler.
Umiddelbart efter befrielsen suspenderede den nye [[trafikminister]], [[Danmarks Kommunistiske Parti|kommunisten]] [[Alfred Jensen (politiker)|Alfred Jensen]] P. Knutzen med henblik på en undersøgelse af dennes forhold under [[besættelsen]]. Der fandtes ikke grundlag for at rejse tiltale efter [[Straffelovstillægget]], men [[Tjenestemandsdomstolen]] dømte P. Knutzen til afskedigelse omend med [[pension]].
 
Efter regeringsomdannelsen i juli [[1940]] opfordrede [[udenrigsministeriet]] kraftigt P. Knutzen til at påtage sig hvervet som formand for [[Dansk-Tysk Forening]], som var under etablering. Han påtog sig hvervet og fik derved ry for at være tyskvenlig. Regeringens formål var at give mulighed for at tyskere, herunder okkupanter, i ledende stillinger kunne træffe ikke-nazistiske danske. Formålet med foreningen var også at åbne ledende tyskeres blik for de danske nazisters uduelighed. Dansk-tysk forening der blev finansieret af udenrigsministeriet ophørte at fungere 28. august [[1943]] samtidig med regeringen. Det der havde været anerkendt i 1940 var ikke fem år senere.
P. Knutzens skæbne ses ofte som et eksempel på, at mange mindre betydningsfulde forhold blev hårdere bedømt umiddelbart efter krigen end i en senere tid.
 
Umiddelbart efter befrielsen suspenderede den nye [[trafikminister]], [[Danmarks Kommunistiske Parti|kommunisten]] [[Alfred Jensen (politiker)|Alfred Jensen]] P. Knutzen med henblik på en undersøgelse af dennes forhold under [[besættelsen]]. Der fandtes ikke grundlag for at rejse tiltale efter [[Straffelovstillægget]], men [[Tjenestemandsdomstolen]] dømte P. Knutzen til afskedigelse omendom end med [[pension]]. (Tjenestemandsdomstolen fungerede 1945-47 med det formål at undersøge og afgøre sager mod danske tjenestemænd, som under den tyske besættelse havde "udvist uværdig national optræden")
Han er begravet på [[Bispebjerg Kirkegård]].
 
[[John Christmas Møller]] holdt 23.11.1946 et foredrag i Studenterforeningen at det var urimeligt at dømme Knutzen når ministre på hvis opfordring han havde tiltrådt formandskabet i Dansk-tysk forening gik fri.
 
P. KnutzensKnutzen forstod ikke domfældelsen der gav ham hans livs knæk. Hans skæbne ses ofte som et eksempel på, at mange mindre betydningsfulde forhold blev hårdere bedømt umiddelbart efter krigen end i en senere tid.
 
== Litteratur ==
* Holger Jerrild, "Hos Generaldirektør Knutzen", s. 630-640 i: ''[[Gads Danske Magasin]]'', 1931.
 
== Eksterne henvisninger og kilder ==
* [https://biografiskleksikon.lex.dk/P._Knutzen?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect www. biografiskleksikon.lex.dkbiografiskleksikon.lex.dk]
* {{Gravsted.dk}}
{{autoritetsdata}}
 
{{DK-biostub}}
 
* {{Gravsted.dk}}{{autoritetsdata}}
 
{{FD|1887|1949|Knutzen, P.}}