Versionen fra 24. mar. 2020, 08:56 redigér MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Flytter overskrift og gravsted før {{xxx-stub}}, {{xxx-billedesavnes}} og {{autoritetsdata}} samt fjerner ekstra mellemrum. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. jun. 2020, 23:20 redigér fjern redigering Erik Christensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.775 edits udvidet artikel Gå til næste forskel →
Linje 28: '''Peter Knutzen''' (født [[14. januar]] [[1887]] i [[Søby (Ærø)\|Søby]] på [[Ærø]], død [[23. februar]] [[1949]] i [[København]]) var en dansk jurist og [[generaldirektør]] for [[DSB]]. Hans forældre var gårdbestyrer Jens Christian K. (1860–90) og Marie Christine Bladt (1855-1947. Han blev gift den 2.9.1914 med Karen Margrethe Knudsen (1892-1979). Efter regeringsomdannelsen i juli [[1940]] opfordrede [[udenrigsministeriet]] kraftigt P. Knutzen til at påtage sig hvervet som formand for [[Dansk-Tysk Forening]], som var under etablering. Han påtog sig hvervet og fik derved ry for at være tyskvenlig. == Uddannelse og karriere == Han tog [[præliminæreksamen]] i [[Ærøskøbing]] 1904, og var postelev og postmedhjælper. 1907 bestod han sin posteksamen med højeste karakter. 1909 blev han fastansat i generaldirektoratet for [[Post- og Telegrafvæsenet]]. 1911 blev han student fra [[UCL Skårup Seminarium\|Wedels kursus]] og 1915 cand.jur. hvorefter han i 1916 blev fuldmægtig. Fra 1919 til 1921 var det danske postvæsens kommissær i de sønderjyske landsdele ved deres overgang til Danmark 1919–21, fra 1921 postinspektør i København bh. 1921 og 1927 kontorchef i generaldirektoratet for post- og telegrafvæsen. Efter at han havde været sekretær i postspareudvalget 1920 beskikkedes han af statsminister Niels Neergaard N. Neergaard til sekretær for sparekommissionen af 1921, blev 1922 sekretær i kommissionen om orlogsværftet og hærens tekniske virksomheder, 1923 i administrationskommissionen og 1929 i lønningskommissionen. Desuden deltog han i rekonstruktionen af Det danske luftfartsselskab og var medarbejder i lønningsrådet 1919–31. Han tog [[præliminæreksamen]] i [[Ærøskøbing]] 1904, og var postelev og postmedhjælper. 1907 bestod han sin posteksamen med højeste karakter. 1909 blev han fastansat i generaldirektoratet for [[Post- og Telegrafvæsenet]]. 1911 blev han student fra [[UCL Skårup Seminarium\|Wedels kursus]] og 1915 cand.jur. hvorefter han i 1916 blev fuldmægtig. Fra 1919 til 1921 var det danske postvæsens kommissær i de sønderjyske landsdele ved deres overgang til Danmark 1919–21, fra 1921 postinspektør i København bh. 1921 og 1927 kontorchef i generaldirektoratet for post- og telegrafvæsen. Efter at han havde været sekretær i postspareudvalget 1920 beskikkedes han af statsminister Niels Neergaard N. Neergaard til sekretær for sparekommissionen af 1921, blev 1922 sekretær i kommissionen om orlogsværftet og hærens tekniske virksomheder, 1923 i administrationskommissionen og 1929 i lønningskommissionen. Desuden deltog han i rekonstruktionen af Det danske luftfartsselskab og var medarbejder i lønningsrådet 1919–31. Han tog [[præliminæreksamen]] i [[Ærøskøbing]] 1904, og var postelev og postmedhjælper. 1907 bestod han sin posteksamen med højeste karakter. 1909 blev han fastansat i generaldirektoratet for [[Post- og Telegrafvæsenet]]. 1911 blev han student fra [[UCL Skårup Seminarium\|Wedels kursus]] og 1915 cand.jur. hvorefter han i 1916 blev fuldmægtig. Fra 1919 til 1921 var det danske postvæsens kommissær i de sønderjyske landsdele ved deres overgang til Danmark 1919–21, fra 1921 postinspektør i København bh. 1921 og 1927 kontorchef i generaldirektoratet for post- og telegrafvæsen. Efter at han havde været sekretær i postspareudvalget 1920 beskikkedes han af statsminister Niels Neergaard N. Neergaard til sekretær for sparekommissionen af 1921, blev 1922 sekretær i kommissionen om orlogsværftet og hærens tekniske virksomheder, 1923 i administrationskommissionen og 1929 i lønningskommissionen. Desuden deltog han i rekonstruktionen af Det danske luftfartsselskab og var medarbejder i lønningsrådet 1919–31. Han tog [[præliminæreksamen]] i [[Ærøskøbing]] 1904, og var postelev og postmedhjælper. 1907 bestod han sin posteksamen med højeste karakter. 1909 blev han fastansat i generaldirektoratet for [[Post- og Telegrafvæsenet]]. 1911 blev han student fra [[UCL Skårup Seminarium\|Wedels kursus]] og 1915 cand.jur. hvorefter han i 1916 blev fuldmægtig. Fra 1919 til 1921 var det danske postvæsens kommissær i de sønderjyske landsdele ved deres overgang til Danmark 1919–21, fra 1921 postinspektør i København bh. 1921 og 1927 kontorchef i generaldirektoratet for post- og telegrafvæsen. Efter at han havde været sekretær i postspareudvalget 1920 beskikkedes han af statsminister [[Niels Neergaard]] til sekretær for Sparekommissionen af 21. Februar 1921, 1922 blev han sekretær i [[Orlogsværftet]] og hærens tekniske virksomheder, 1923 i administrationskommissionen og 1929 i lønningskommissionen. Desuden deltog han i rekonstruktionen af [[Det Danske Luftfartselskab]] og var medarbejder i lønningsrådet 1919–31. Efter 27 års tjeneste i postetaten udnævntes P. Knutzen i 1931 til generaldirektør for statsbanerne. Blandt hans initiativer var lyntogene, nye hurtiggående motorfærger, bedre vogntyper og DSB's overtagelse af en del private rutebiler. Umiddelbart efter befrielsen suspenderede den nye [[trafikminister]], [[Danmarks Kommunistiske Parti\|kommunisten]] [[Alfred Jensen (politiker)\|Alfred Jensen]] P. Knutzen med henblik på en undersøgelse af dennes forhold under [[besættelsen]]. Der fandtes ikke grundlag for at rejse tiltale efter [[Straffelovstillægget]], men [[Tjenestemandsdomstolen]] dømte P. Knutzen til afskedigelse omend med [[pension]].▼ Efter regeringsomdannelsen i juli [[1940]] opfordrede [[udenrigsministeriet]] kraftigt P. Knutzen til at påtage sig hvervet som formand for [[Dansk-Tysk Forening]], som var under etablering. Han påtog sig hvervet og fik derved ry for at være tyskvenlig. Regeringens formål var at give mulighed for at tyskere, herunder okkupanter, i ledende stillinger kunne træffe ikke-nazistiske danske. Formålet med foreningen var også at åbne ledende tyskeres blik for de danske nazisters uduelighed. Dansk-tysk forening der blev finansieret af udenrigsministeriet ophørte at fungere 28. august [[1943]] samtidig med regeringen. Det der havde været anerkendt i 1940 var ikke fem år senere. P. Knutzens skæbne ses ofte som et eksempel på, at mange mindre betydningsfulde forhold blev hårdere bedømt umiddelbart efter krigen end i en senere tid.▼ ▲Umiddelbart efter befrielsen suspenderede den nye [[trafikminister]], [[Danmarks Kommunistiske Parti\|kommunisten]] [[Alfred Jensen (politiker)\|Alfred Jensen]] P. Knutzen med henblik på en undersøgelse af dennes forhold under [[besættelsen]]. Der fandtes ikke grundlag for at rejse tiltale efter [[Straffelovstillægget]], men [[Tjenestemandsdomstolen]] dømte P. Knutzen til afskedigelse ~~omend~~om end med [[pension]]. (Tjenestemandsdomstolen fungerede 1945-47 med det formål at undersøge og afgøre sager mod danske tjenestemænd, som under den tyske besættelse havde "udvist uværdig national optræden") ~~Han er begravet på [[Bispebjerg Kirkegård]].~~ [[John Christmas Møller]] holdt 23.11.1946 et foredrag i Studenterforeningen at det var urimeligt at dømme Knutzen når ministre på hvis opfordring han havde tiltrådt formandskabet i Dansk-tysk forening gik fri. ▲P. ~~Knutzens~~Knutzen forstod ikke domfældelsen der gav ham hans livs knæk. Hans skæbne ses ofte som et eksempel på, at mange mindre betydningsfulde forhold blev hårdere bedømt umiddelbart efter krigen end i en senere tid. == Litteratur == * Holger Jerrild, "Hos Generaldirektør Knutzen", s. 630-640 i: ''[[Gads Danske Magasin]]'', 1931. == Eksterne henvisninger og kilder == * [https://biografiskleksikon.lex.dk/P._Knutzen?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect www. biografiskleksikon.lex.dkbiografiskleksikon.lex.dk] * {{Gravsted.dk}}▼ ~~{{autoritetsdata}}~~ ~~{{DK-biostub}}~~ ▲* {{Gravsted.dk}}{{autoritetsdata}} {{FD\|1887\|1949\|Knutzen, P.}}

P. Knutzen: Forskelle mellem versioner