Hans af Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Sverige: "- til nogen endelig afgørelse kom man ikke" - nej, Hans udeblev. Hvorfor nævnes det ikke? |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Kalmarunionen genoprettes: Kongens gennemførte hensynsløshed overfor svenskerne. |
||
Linje 76:
==== Kalmarunionen genoprettes ====
I Danmark var enkedronning Dorothea, der altid tilrådede fred, død i 1495. I marts 1497 blev [[Sten Sture den ældre]] afsat af det svenske rigsråd. Til gengæld samlede han bønderne i [[Dalarne]] og nedbrændte ærkebispegården i [[Uppsala]], hvorefter bispen [[bandlysning|lyste ham i band]]. Det hele udviklede sig til [[borgerkrig]], og kong Hans besluttede at udnytte situationen. [[24. juni]] 1497 gav han [[Henrik Krummedige]] besked om at belejre [[Älvsborg]]. I juli samlede kongen 5.000 mænd under sin personlige kommando i [[Blekinge]]. Der var både udskrevne bønder og adelens stående styrker; men forrest gik [[lejesoldat]]erne, den frygtede "sorte garde", som han tre år senere slap løs på befolkningen i [[Ditmarsken]]. Garden tog ingen fanger, den dræbte for fode, kendt for sine nådeløse fremstød på slagmarken og mod civilbefolkningen i Tyskland og Nederland. Da garden marcherede gennem Holsten på sin vej mod Sverige, flygtede bønderne i sikkerhed bag Lübecks [[bymur]]. Samtidig skulle styrker fra Norge trænge ind i Sverige vestfra.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''Knut Alvssons krig'' (s. 41-43)</ref> I august sendte kong Hans besked til Krummedige, der stadig belejrede Älvsborg, at bønderne i det område skulle levere forsyninger til hæren. Hvis bønderne satte sig til modværge, fordi de selv behøvede maden, havde kong Hans instruksen parat: "''Straf den [[almue]], der er ulydig, og hug dem en hånd eller en fod af.''"<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''Knut Alvssons krig'' (s. 50)</ref>
I Danmark var enkedronning Dorothea, der altid skulle have rådet til fred, død 1495, og Hans samlede nu en stor hær og brød ind i Sverige og lod sine tropper rykke Stäket til undsætning. Krigen førtes med kraft, de af Sten Sture rejste dalkarle blev slået i [[slaget ved Rotebro]] den 28. september, og næste dag besejredes han selv, der var rykket ud fra Stockholm for at forene sig med dalkarlene. Kort efter mødtes kongen og Sten Sture, og en overenskomst sluttedes, hvor efter denne nedlagde sit rigsforstanderskab mod at få tilgivelse og få Finland m. m. som len. Den [[26. november]] [[1497]] kronedes Hans på [[Mora]] [[tingsted|ting]] som Sveriges konge, og den [[5. december]] valgte rigsrådet hans søn [[Christian 2.|Christian]] til hans efterfølger. [[Kalmarunionen]] var genoprettet,<ref name="DBL 564"/> men kun for en kort tid. Hans gjorde hvad han kunne, for at opfylde sine forpligtelser og forsone de stridende partier, men med begrænset succes.<ref name="Salm 831"/>▼
▲
=== Togt mod Ditmarsken ===
| |||