Forskel mellem versioner af "Melisende af Jerusalem"

1 byte tilføjet ,  for 3 måneder siden
m
→‎Arveprinsesse: Typo fixing, typos fixed: istedet → i stedet ved brug af AWB
m (Sætter i FD)
m (→‎Arveprinsesse: Typo fixing, typos fixed: istedet → i stedet ved brug af AWB)
[[Jerusalem]] var for nylig blevet erobret af [[kristne]] [[frankere]] i 1099 under [[Korstog|Det 1. korstog]], og Melisendes fars familie kom oprindeligt fra Grevskabet [[Rethel]] i Frankrig. Hendes far Balduin var en korsfarerridder, der skabte korsfarerstaten [[Grevskabet Edessa|Edessa]] og giftede sig med Morphia, datter af den armenske prins [[Gabriel af Melitene]], i et diplomatisk ægteskab for at sikre alliancer i regionen.<ref name="Melisende's youth">Hamilton, Bernard, ''Queens of Jerusalem'', Ecclesiastical History Society, 1978, ''Frankish women in the Outremer'', pg 143, ''Melisende's youth'' pgs 147, 148, ''Recognized as successor'' pg 148, 149, ''Offers patronage and issues diplomas, Marriage with Fulk, Birth of {{Nowrap|Baldwin III,}} Second Crowing with father, husband, and son,'' pg 149,</ref><ref name="Oldenbourg's Melisende">Oldenbourg, Zoe, ''The Crusades'', Pantheon Books, 1966, ''{{Nowrap|Baldwin II}} searches for a husband for Melisende'', ''feudal relationship between France and Jerusalem'', ''{{Nowrap|Fulk V}} of Anjou'', pg 264,</ref> Melisende, der var opkaldt efter sin farmor, Melisende af Montlhéry, voksede op i Edessa, indtil hun var 13 år, da hendes far blev valgt til [[konge af Jerusalem]] som hans fætter [[Balduin 1. af Jerusalem|Balduin 1.'s]] efterfølger. På det tidspunkt, hvor han blev valgt som konge, havde Balduin 2. og Morphia allerede tre døtre: Melisende, [[Alix af Jerusalem|Alix]] og [[Hodierna af Jerusalem|Hodierna]]. Som den nye konge var Balduin 2. blevet opfordret til at lade sig skille fra Morphia til fordel for en ny yngre kone med bedre politiske forbindelser, en der stadig kunne føde ham en mandlig arving. Den armenske historiker [[Matthæus af Edessa]] skrev, at Balduin 2. var helt igennem sin kone hengiven, og han nægtede at overveje at skilles fra hende. Som et tegn på sin kærlighed til sin hustru fik Balduin 2. udsat sin [[kroning]] til 1. [[Jul|Juledag]] 1119, så Morphia og hans døtre kunne rejse til Jerusalem, så dronningen kunne blive kronet ved hans side. For hendes del blandede Morphia sig ikke i den daglige politik i Jerusalem, men demonstrerede sin evne til at overtage anliggender, når begivenheder berettigede det. Da Melisendes far blev taget til fange under et felttog i 1123, hyrede Morphia et gruppe armenske lejesoldater for at finde ud af, hvor hendes mand blev holdt fanget, og i 1124 tog Morphia en ledende rolle i forhandlingerne med dem, der havde taget Balduin til fange, for at få ham løsladt, og hun rejste til Syrien for at overgive sin yngste datter [[Ioveta af Betania|Ioveta]] som gidsel og som kaution for betalingen af kongens løsesum. Begge hendes forældre stod som forbillede for den unge Melisende, halvt [[Frankere|frankisk]] og halvt armensk, der voksede op i de [[korsfarerstat]] i en tilstand af konstant krigføring.
 
Som det ældste barn blev Melisende opdraget som [[Heir presumptive|arveprinsesse]].<ref name="Melisende's youth">Hamilton, Bernard, ''Queens of Jerusalem'', Ecclesiastical History Society, 1978, ''Frankish women in the Outremer'', pg 143, ''Melisende's youth'' pgs 147, 148, ''Recognized as successor'' pg 148, 149, ''Offers patronage and issues diplomas, Marriage with Fulk, Birth of {{Nowrap|Baldwin III,}} Second Crowing with father, husband, and son,'' pg 149,</ref><ref name="Oldenbourg's Melisende">Oldenbourg, Zoe, ''The Crusades'', Pantheon Books, 1966, ''{{Nowrap|Baldwin II}} searches for a husband for Melisende'', ''feudal relationship between France and Jerusalem'', ''{{Nowrap|Fulk V}} of Anjou'', pg 264,</ref> Frankiske kvinder i [[Korsfarerstat|korsfarerstaterne]] havde en højere [[forventet levealder]] end mænd, delvis på grund af den konstante krigstilstand i regionen, og derfor udøvede frankiske kvinder en stor grad af indflydelse i regionen og gav en stærk følelse af kontinuitet til det østlige frankiske samfund. Kvinder, der arvede territorium, gjorde det normalt, fordi krig og vold havde resulteret i mange mænds for tidlige død, og kvinder, der blev anerkendt som [[Regerende dronning|dronning,]] udøvede sjældent deres autoritet direkte, istedeti stedet udøvede deres ægtefælle autoriteten ''[[Iure uxoris]]'', dvs. i deres hustrus ret. Samtidige af Melisende, der regerede, omfattede dog [[Urraca af Kastilien]] (1080-1129) og [[Eleonora af Aquitanien]] (1122-1204). Under hendes fars regeringstid blev Melisende tituleret som ''kongens datter og arvingen til Kongeriget Jerusalem'' og fik forrang over andre adelsmænd og kristne præster ved ceremonielle lejligheder.<ref><nowiki>''</nowiki>''filia regis et regni Jerosolimitani haeres''</ref> I stigende grad blev hun forbundet med sin far på officielle dokumenter, herunder i prægning af mønter, tildeling af len og andre former for formynderi og i diplomatisk korrespondance. Balduin opdrog sin datter som en dygtig efterfølger efter sig selv, og Melisende nød støtten fra "''Haute Cour"'', et slags kongeligt råd sammensat af rige adel og præster.
 
Balduin 2. mente dog også, at han måtte gifte med Melisende med en magtfuld allieret, én der ville beskytte og sikre Melisendes arv og hendes fremtidige arvinger. Balduin bøjede sig til Kong [[Ludvig 6. af Frankrig]] for at få hans anbefaling til en frankisk [[vasal]] til sin datters hånd.<ref name="Melisende's youth">Hamilton, Bernard, ''Queens of Jerusalem'', Ecclesiastical History Society, 1978, ''Frankish women in the Outremer'', pg 143, ''Melisende's youth'' pgs 147, 148, ''Recognized as successor'' pg 148, 149, ''Offers patronage and issues diplomas, Marriage with Fulk, Birth of {{Nowrap|Baldwin III,}} Second Crowing with father, husband, and son,'' pg 149,</ref><ref name="Oldenbourg's Melisende">Oldenbourg, Zoe, ''The Crusades'', Pantheon Books, 1966, ''{{Nowrap|Baldwin II}} searches for a husband for Melisende'', ''feudal relationship between France and Jerusalem'', ''{{Nowrap|Fulk V}} of Anjou'', pg 264,</ref> Den frankiske forbindelse forblev vigtig for det korsfarerne i Jerusalem, da det spirende rige var stærkt afhængig af arbejdskraft og forbindelser til Frankrig, Tyskland og Italien. Ved at bøje sig for Frankrig underlagde Balduin 2. ikke Jerusalem under Frankrigs [[Suzerænitet|overherredømme]], snarere knyttede han korsfarerstaternes moralske formynderskab til Vesten for at overleve, og mindede Ludvig 6. at korsfarerstaterne til en vis grad var frankiske lande.
25.418

redigeringer