Færøerne under 1. verdenskrig: Forskelle mellem versioner

Selvom '''Færøerne under 1. verdenskrig''' var neutrale, som resten af [[Danmark|Kongeriget Danmark]], mærkede man også krigens virkninger. Øgruppen fik sine forsynings- og kommunikationslinjer over [[Nordsøen]] afskåret eller forstyrret af krigshandlingerne. Krigen fik stor indflydelse på det økonomiske og politiske liv på [[Færøerne]] , som havde omkring 20.000 indbyggere.

I 1917 indledte Tyskland sin uindskrænkede ubådskrig, som også ramte fiskeriet på ifiskebankerne farvandenesydvest for omkring Færøerne. [[Storbritannien]] håndhævede sin blokade af [[Tyskland]] strengt, og pålagde skibe, som sejlede mellem Færøerne og Danmark, at anløbe [[Orkneyøerne]], som lå indenfor ubådkrigszonenubådskrigszonen. Nogen færøske fartøjer blev sænkede under krigen, men ingen søfolk omkom. I lighed med [[Island]], som også var en del af Kongeriget Danmark, ønskede Færøerne en trygsikker handelsrute vestmod overvest til [[Nordamerika]]. Da over 3.000 færinger skrev under på en "adresse" til den britiske regering om en vestvendt handelsrute i 1917, udløste det en politisk krise i forholdet til Danmark, den såkaldte adressesag.

[[Imperium|Imperiernes]] fald og dannelsen af nye [[nationalstat]]er i Europa efter [[1. verdenskrig]] skulle også påvirke Færøernes [[statsret]]slige stilling og den færøske selvstyrebevægelse.

[[Fil:Gammel mann bærer torv på Færøyene (NTM UWP 23765).jpg|thumb|GammelEn mand bærer tørv på Færøerne. {{byline|Severin Worm-Petersen/Norsk Teknisk Museum}}]]

Færøernes vigtige forsyningslinjer over Nordsøen, frem for alt til Danmark, blev afbrudteafbrudt under krigen. Færøerne var på dette tidspunkt overvejende et [[fiskerbonde]]samfundfiskerbondesamfund, som var i færd med at industrialisere sine fiskerierfiskeriet. Halvdelen af fiskenfiskene blev landet af havgående [[slup]]per, og halvdelen af kystfiskere i motor- eller robåde, mens [[Færøsk landbrug|jordbruget]] stagnerede. Industrien var beskeden, og håndværkerne var kun lidt specialiserede.<ref>{{Kilde bog|forfatter=Joensen, Erland Viberg|år=2004|artikel=Erhvervsidentiteter på Færøerne i det 20. århundrede|redaktør=Thorleifsen, Daniel|titel=De vestnordiske landes fælleshistorie|serie=Inussuk, Arktisk Forskningsjournal|bind=2|side=95–99|udgivelsessted=Nuuk|utgiver=Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke|isbn=87-90948-07-6|url=http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Uddannelse/De%20vestnordiske%20landes%20f%C3%A6lleshistorie.pdf}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Joensen, Jóan Pauli|år=1996|artikel=The Fisheries of the Faroe Islands. An Overview|redaktør=Holm, Poul, Starkey, David J. og Thór, Jón Th.|titel=The North Atlantic Fisheries, 1100–1976. National Perspectives on a Common Resource|side=33–34|serie=Fiskeri- og Søfartsmuseets Studieserie|bind=7|udgivelsessted=Esbjerg|udgiver=Fiskeri- og Søfartsmuseet|isbn=87-87453-71-1|sprog=engelsk}}</ref><ref>{{Kilde |forfatter=Kampp, Aage H.|år=1938|titel=Landbrug paa Færøerne|work=Geografisk Tidsskrift|bind=41|side=66–70|url=http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69648.pdf|issn=0016-7223}}</ref> [[Sverri Patursson]] skrev i 1918 at "de fleste jordbrugere og også håndværkere har fiskeriet som bierhverv, mens omvendt den allerstørste del af fiskerne har jordbrug som bierhverv».<ref>{{Kilde bog|forfatter=Patursson, Sverri|år=1918|titel=Fra Færøernes næringsveie i tekst og billeder. Med historisk oversigt|utgivelsessted=Kristiania|forlag=Hanche|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120701039|side=8}}</ref>

Ved krigsudbruddet i august 1914 indstillede Danmark al sejlads til Færøerne, og der gik over en måned, før der kom to skibe med forsyninger. Importen af kul, olie og salt blev hurtigt begrænset. Oliebeholdningen var allerede lavpå et lavt niveau, så mange fiskebåde måtte blive liggende i havn.<ref name="Brandt">{{Kilde bog|forfatter=Brandt, Don|år=2006|artikel=Posthistorie|titel=Mere om Færøernes frimærker og historie|andre=Oversat af Lars H. Andersen|udgave=2|bind=1|side=105–107|utgivelsessted=Tórshavn|utgiver=Postverk Føroya|isbn=99918-3-190-8}}</ref> Kul fra Storbritannien kostede 300 kroner per ton, hvilket var for dyrt til husholdningsbrug. [[Færøske kulminer|Kuludvindingen på Suðuroy]] blev vigtig, men det færøske kul var mindre velegnet end det britiske, så man regnede med, at der gik tre tønder færøsk kul på to tønder britisk kul, hvilket gjorde det mindre egnet til lange dampskibsruter.<ref>{{Kilde |titel=Vore Kul|work=Dimmalætting|date=2. januar 1918|side=2–3}}</ref> Det resterende behov for brændsel til husholdningsbrug blev stort set dækket med tørv.<ref name="Brandt" /><ref>{{Kilde bog|forfatter=Sigvardsen, Petur Jacob|år=2006|titel=Torvið í Føroyum í søgu og siðsøgu – við ískoyti um brenni í Íslandi og torv í Hetlandi, Orknoyggjum og Suðuroyggjum|serie=Annales Societatis Scientiarium Færoensis. Supplementum|bind=46|udgivelsessted=Tórshavn|forlag=Fróðskapur og Forlagið Búgvin|isbn=99918-65-04-7|sprog=færøsk}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Stove, Sverre og Jacobsen, Jacob|år=1944|titel=Færøyane. En skildring av landet og folket, dets historie, kultur og næringsliv|udgivelsessted=Oslo|forlag=Tanum|side=21 og 48–50|sprog=norsk|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007011800082|oclc=10934453}}</ref> Til [[olielampe]]r blev [[spæk]] og [[tran]] brugt.<ref name="Joensen">{{Kilde bog|forfatter=Joensen, Jóan Pauli|år=2014|artikel=Fyrri heimsbardagi|titel=Føroysk søga 2|udgivelsessted=Tórshavn|forlag=Nám|isbn=978-99918-2-210-5|sprog=færøsk|url=https://foroysksoga2.systime.dk/index.php?id=323}}</ref>

Fiskefangsterne var små under vintrene de første krigsår, og forårsfiskeriet i 1915 blev ramt af uvejr.<ref name="Joensen" /> Priserne var imidlertid gode under krigen, så frem til den uindskrænkede ubådskrig begyndte i 1917, solgte færingerne især [[klipfisk]] til Sydeuropa. Fra 1916 sanktionerede Storbritannien mod eksporten til Norge og Danmark af frygt for, at fjenden ville blive forsynet med fisk, så Færøerne begyndte at eksportere tilsvarende mere til Storbritannien og Sydeuropa.<ref name="Nolsøe">{{Kilde www|url=http://kvf.fo/netvarp/uv/2014/04/18/100-r-sani-fyrri-heimsbardagi-brast|forfatter=Nolsøe, Gunnar|titel=100 ár síðan Fyrri heimsbardagi brast á (2:3)|type=radioindslag|dato=18. april 2014|besøgsdato=8. juni 2017|sprog=færøsk}}</ref> Der efter blev manglen på salt kritisk for klipfisketilvirkningen, men prisene på ilandført fisk fortsatte med at stige.<ref name="Brandt" /> Fra 1914 til 1918 voksede Færøernes samlede fortjeneste fra fiskeriernefiskeriet fra 2,3 millioner til 10 millioner danske kroner.<ref name="Statistisk årbog" /> Krigen forsinkede udbygningen af en virkelig havn i hovedstaden [[Tórshavn]].<ref>{{Kilde www|url=http://bentsbane.dk/industribaner-pa-faeroerne/|titel=Industribaner på Færøerne|forfatter=Jensen, Bent|værk=Bents bane|udgiver=Bent Jensens netsted|dato=12. december 2013|besøgsdato=10. juni 2017}}</ref>

Jordbruget havde traditionelt været baseret på fåre- og kvæghold til selvforsyning. Udbyttet fra fåreholdet havde som regel varieret med vejr og sygdom. I begyndelsen af 1913 omkom 20.000 af en fårebestand på 99.000, men inden krigsudbruddet var bestanden bragt op på over 112.000 dyr igen.<ref>{{Kilde |forfatter=Kampp, Aage H.|år=1938|titel=Landbrug paa Færøerne|work=Geografisk Tidsskrift|bind=41|side=75–76|url=http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69648.pdf|issn=0016-7223}}</ref> Fra 1914 til 1919 sank antallet af får fra 112.187 til 68.628 og kvæg fra 4.456 til 3.625.<ref name="Statistisk årbog" /> Lagtinget vedtog i 1918 en maksimalpris på fårekød, så at bønderne fik betalt 120 øre per kg for køddetkødet, som blev solgt til forbrugerne for 80 øre,<ref>{{Kilde |titel=Maksimalpris-Ordningen|work=Tingakrossur|date=18. september 1918|side=2}}</ref> men vareforsyningsudvalget magtede ikke at håndhæve ordningen.<ref name="Dimma" />

Fra slutningen af 1800-tallet foregik der kommerciel storhvalfangst ved Færøerne. Det største hvalfangerselskab var A/S Suderø, grundlagt af [[Peder Bogen]] fra [[Sandefjord]] med Mortensen-familien på [[Tvøroyri]] som indskydere, men overvejende med norsk mandskab.<ref>{{Kilde bog|forfatter=Bloch, Dorete|år=1996|artikel=Whaling in the Faroe Islands, 1584–1994: An Overview|redaktør=Holm, Poul, Starkey, David J. og Thór, Jón Th.|titel=The North Atlantic Fisheries, 1100–1976. National Perspectives on a Common Resource|side=57|serie=Fiskeri- og Søfartsmuseets Studieserie|bind=7|udgivelsessted=Esbjerg|utgiver=Fiskeri- og Søfartsmuseet|isbn=87-87453-71-1|sprog=engelsk}}</ref> Krigsudbruddet i august 1914 afbrød fangstsæsonen det år, men prisstigningen under krigen gjorde sæsonerne i 1915 og 1916 meget lønsomme for de selskaber, som deltog, blandt disse A/S Suderø. I 1917 lykkedes det ikke noget hvalfangerselskab at udruste for fangst ved Færøerne, og hvalfangsten blev ikke genoptaget før 1920.<ref>{{Kilde bog|forfatter=Risting, Sigurd|år=1922|titel=Av hvalfangstens historie|udgivelsessted=Kristiania|forlag=Cappelen|side=210–212|sprog=norsk|url=http://runeberg.org/hvalfangst/0230.html}}</ref> Dette medførte, også at fangststationerne på Færøerne blev nedlagtenedlagt.<ref>{{Kilde bog|url=http://tilfar.lms.fo/logir/alit/2007.05%20%C3%81lit%20um%20hvalast%C3%B8%C3%B0ina%20vi%C3%B0%20%C3%81ir.pdf|titel=Hvalastøðin við Áir. Ávegis álit um varðveiting av hvalastøðini sum sjóvinnusavn|udgivelsessted=Tórshavn|udgiver=Mentamálaráðið|side=20|sprog=færøsk}}</ref> Skibsdagbøger fra en række hvalfangstskuder, som sejlede ved Færøerne under krigen, er indsamledeindsamlet af [[Hvalfangstmuseet]] og opbevares ved [[Vestfoldarkivet]].<ref>{{Kilde www|url=http://www.arkivportalen.no/side/arkiv/detaljer?arkivId=no-VEMU_arkiv_000000059950|titel=VEMU/ARS-A/1031-1. Skipsjournaler – Hvalfangstmuseet|udgiver=Arkivportalen|sprog=norsk|besøgsdato=8. juni 2017}}</ref>

Den 1. februar 1917 erklærede Tyskland uindskrænket ubådskrig i en zone omkring Storbritannien, som også omfattede Færøbankerne, de bedste fiskebanker sydvest for Færøerne. Efter dette ville Tyskland ikke længere respektere neutrale skibes ukrænkelighed indenfor zonen. På et møde påi [[Tvøroyri]] redegjorde Færøernes [[amtmand]] [[Svenning Rytter]] for situationen og mente, at redere og søfolk selv måtte vurdere risikoen ved at fiske indenfor zonen. Fire slupper sejlede ud til Færøbankerne, men fiskeriet tiltog, eftersom fiskepriserne var gode og tyske ubåde ude af syne.

Om morgenen den 23. maj blev otte færøske slupper og to britiske trawlere på bankerne sænkede af tyske ubåde.<ref name="Arge">{{Kilde www|url=https://kvf.fo/megminnist?s=68382 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20170621111931/https://kvf.fo/megminnist?sid=68382 |arkivdato=2017-06-21 |dato=25. maj 2017 |titel=Sluppirnar á Bankanum – eitt 100 ára minni |type=radioindslag fra 1997 |andre=Produceret af Jógvan Arge |udgiver=Kringvarp Føroya |sprog=færøsk |besøgsdato=7. juni 2017}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Lassen, Mathias|år=2010|titel=Tá ið týskurin søkti sluppirnar á Føroyabanka í 1917|udgivelsessted=Tórshavn|sprog=færøsk|isbn=978-99918-3-314-9}}</ref><ref>{{Kilde |titel=Sænkningerne på Færøbanken|work=Dimmalætting|date=26. maj 1917|side=2–3}}</ref> Ubådene kom op til overfladen, "tvang besætningen til at gå i robådene, og brugte så tidsindstillede bomber til at ødelægge skibene".<ref name="Brandt" /> Vejret var godt, så alle fiskerne bergedebjergede sig i land efter mange timers roing, men begivenheden prægede øsamfundet stærkt.<ref name="Arge" /> Lige efter begivenheden skrev avisen ''Dimmalætting'':