Racisme: Forskelle mellem versioner

I 2018 modtog politiet 112 anmeldelser efter denne paragraf og rejste 45 sigtelser. Der blev fældet 19 domme efter paragraffen. Politiet fører også statistik over anmeldte [[hadforbrydelse]]r, der også omfatter sager, der hører under andre dele af Straffeloven. I 2018 blev 449 anmeldelser registreret som [[hadforbrydelse]]r. Heraf førte halvdelen til en [[straffesag]]. Politiet opdeler hadforbrydelserne i racistisk, religiøst og seksuelt motiverede. De racistisk motiverede er vokset kraftigt i 2018-19 og udgjorde i 2018 over halvdelen af alle anmeldelserne, nemlig 260. Der er ifølge avisen [[Berlingske]] bred enighed om, at der er et stort mørketal, så mange hadforbrydelser ikke bliver anmeldt.<ref name=berl>[https://www.berlingske.dk/samfund/berlingske-nuancerer-er-der-racisme-i-danmark Philip Sune Dam: Berlingske nuancerer: Er der racisme i Danmark? Artikel på berlingske.dk 14. juni 2020. Bragt i den trykte avis 16. juni 2020 under overskriften "Hvor udbredt er racisme i Danmark?"]</ref> I en offerundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor svarede 8 procent af voldsofrene i perioden 2005-2018, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, hvilket omregnet betyder, at mellem 4.000 og 5.400 mennesker mellem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Nogenlunde samme andel, nemlig syv procent, angav, at volden ''måske'' var motiveret af racisme.<ref>[https://www.information.dk/indland/2020/06/politiforsker-slaaende-saa-sjaeldent-sigtelser-hadforbrydelser-faktisk-rejst?fstln Politiforsker: »Det er slående så sjældent, sigtelser om hadforbrydelser faktisk bliver rejst«. Artikel i Information 1. juli 2020.]</ref>

I [[Udlændinge- og Integrationsministeriet]]s medborgerskabsundersøgelse fra 2018 svarede 48 % af de ikke-vestlige indvandrere, der deltog, at de havde oplevet at blive [[diskrimination|diskrimineret]] inden for det seneste år. Andelen havde ligget på nogenlunde det samme niveau siden undersøgelsens første år i 2012. Andre undersøgelser har ved at sende fiktive, men enslydende ansøgninger påvist, at mænd med et mellemøstligt klingende navn har ringere mulighed for at få en lejebolig end mænd med traditionelle danske navne, og at indvandrerkvinder uden tørklæde skal sende 18 procent flere ansøgninger for at blive kaldt til samtale end etnisk danske kvinder.<ref name=berl/> Ifølge racismeforskeren Mira Skadegård fra [[Aalborg Universitet]] demonstrerer sådanne studier den strukturelle racismes omfang i Danmark.<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark Frederik Guy Hoff Sonne: Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark? Artikel på videnskab.dk 22. juni 2020.]</ref>