Ur: Forskelle mellem versioner

Et '''Ureur''' og [[kronometer]]er eret [[Måleinstrument|instrument]]er, som bruges til at vise tiden. Uret har en forholdsvis bred [[definition]], hvor alle genstande, der viser tiden, indgår. KronometeretEt [[kronometer]]et er et meget præcist og nøjagtigt ur, som kunnetidligere brugesblev anvendt til [[navigation]].

Vandure fandteshar været benyttet i [[Egypten]] ifra 1400-tallet f.Krv.t. I [[oldtiden]]s [[Grækenland]] benyttedes vandure til at måle taletiden ved [[domstol]]ene i [[Athen]].<ref name="invento">[http://inventors.about.com/library/weekly/aa071401a.htm http://inventors.about.com/library/weekly/aa071401a.htm], inventors about waterclocks.</ref> Efterhånden som vandet dryppede ud, sank en flyder med vandstanden inde i uret og viste tiden på en gennemsigtig beholder, hvor de tolv timer var afmærket. Sådan et vandur blev kaldt ''clepsydra'' med betydningen "vandtyv" (af [[græsk]] ''cleps'' = stjæle; ''hydor'' = vand). Nogle var mere komplicerede: vandet drev et [[tandhjul]]system, der flyttede en viser omkring på en skive som på et moderne ur. Visere kunne være en pegestok i hånden på en figur øverst på vanduret, og de fineste ''clepsydrae'' trillede små kugler frem ved timeskifte eller blæste i en fløjte. I romerske retssale holdt retsbetjentene omhyggelig opsyn med et stort vandur under [[rettergang]]e. Uret blev standset, mens man læste sagens dokumenter op og blev sat i gang igen, når proceduren fortsatte. Pga. sagførernes snakkesalighed måtte partsindlæggene reguleres. En vis tid (dvs. et vist kvantum vand) blev tildelt aktorat, forsvar og [[dommer]]e. [[Plinius den Ældre]] fortæller, at han havde fået ikke mindre end ti ''clepsydrae'' til rådighed under en vigtig sag, og alligevel var han ikke færdig efter at have talt uafbrudt i fem timer. Han fik dog bevillget fire ''clepsydrae'' til. [[Martial]] [[ironi]]serer over en sagfører: "''Modstræbende har dommeren givet dig så meget som syv vandure, gode Cæcilianus, men du taler så længe og så højt med tilbagekastet hoved og drikker lunkent vand hele tiden, at jeg foreslår dig at tilfredsstille din snakkesalighed og din tørst samtidig: Drik af vanduret!"''" <ref>H.V. Morton: ''En reise i Rom'' (s. 63), Lutherstiftelsen, Oslo 1967</ref>

På kejser [[Vespasian]]s tid havde [[vandur]]e næsten helt erstattet solure i [[Romerriget]]. Længe efter at egyptere og grækere havde skaffet sig mekaniske apparater til at måle tiden på, blev tiden i Rom aflæst af et græsk solur graderet efter [[Catania]] på [[Sicilien]] og udråbt af en [[herold]] i nærheden af [[romerske senat|senatet]]. Når solen nåede middagshøjde, råbte han: "''Meridius est!''"Efterhånden blev mere nøjagitige solure opsat på Roms offentlige pladser, og til sidst kom vandurene i almindelig brug. <ref>H.V. Morton: ''En reise i Rom'' (s. 62-63)</ref>

Det levende lysur er gammelt, og menes at stamme fra [[Kina]], da derdet optræder i et digt af You Jiangu fra år [[520]]. Man lavede markeringen på lyset og vidste dermed, hvad klokken var, eller hvor lang tid, der var gået. Timeglasset[[Timeglas]]set (sanduret) er en nyere opfindelse; det ældste ses på et [[kalkmaleri]] fra [[1338]], <ref name="tek.hist">http://ibog.teknologihistorie.systime.dk/index.php?id=521., Teknologi Historie 2005, af Peder Meyhoff, Peter Mouritsen og Systime A/S, ISBN 87-616-1142-5.</ref> hvor timeglasset tjente som [[symbol]] for døden. <ref>http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/livet-i-middelalderen/billedsprog/</ref> Timeglasset har to beholdere, forbundet i et lille hul, som tillader sandet at falde igennem. Man brugte også andre materialer til at tælle tiden med, som æggeskaller????. De fleste timeglas måler enten en time eller flere minutter. I Kina brugte man under [[Sung-dynastiet]] (920-1279) [[røgelse]]sure, som bestod af et røgelseskar, der oftest var udformet som en [[drage (fabeldyr)|drage]], <ref name="Nawcc">[http://www.nawcc.org/museum/nwcm/galleries/asian/incense.htm http://www.nawcc.org/museum/nwcm/galleries/asian/incense.htm],</ref> hvor der var røgelse, der brændte i alt fra 1 dag til 1 måned. <ref name="books google">[http://books.google.com/books?id=8bXxHSZkWssC&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q=incense&f=false, http://books.google.com/books?id=8bXxHSZkWssC&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q=incense&f=false], Google books.</ref> Røgelsesurene var populære i Kina i både hjem og templer.

[[Pave]]n havde før de mekaniske ure forordnet, at alle [[Kloster|klostre]] skulle have et solur, men dasolure ikke er brugbare når det ikkeer gikoverskyet ieller mørkemørkt, begyndte udviklingen af det mekaniske ur. Verdens sandsynligvis ældste ur, der stadig går, findes i [[Salisbury Cathedral|katedralen i Salisbury]] og blev håndsmedet i jern i eller før [[1386]]. Uret blev muligvis konstrueret af tre urmagere fra [[Nederland]], nemlig Johannes og Williemus Vriemand, samt Johannes Jietuijt fra [[Delft]], som blev inviteret over af kong [[Edward 3. af England]]. <ref>[http://www.salisburycathedral.org.uk/visit-what-see/medieval-clock Medieval Clock | Salisbury Cathedral<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Det mekaniske ur var mere avanceret end de hidtil brugte; da uret var mekanisk, kunne det gå døgnet rundt, meget nøjagtigt og regelmæssigt. Mekaniske ure består af fire hoveddele: drivmidlet, hjulværket, [[hæmværk]]et og regulatoren.

Fra omkring det [[15. århundrede]], da hæmværket var udviklet, prøvede man mange forskellige metoder til at gøre urene mest præcise. Man forsøgte sig med ure, der brugte fjedre. Fjederen bestod af et langt tyndt stykke metal, som var rullet sammen og kunne opspoles. Når man opspolede fjederen, strammede man den, så uret kunne gå, mens fjederen langsomt blev løsere og løsere. Peter Henlein <ref name="henlein">http://books.google.com/books?id=xuDDqqa8FlwC&pg=PA305&hl=da#v=onepage&q&f=false, skrevet af Abbott Payson Usher, ISBN 0-486-25593-X.</ref> er urmageren, som menes at have opfundet dendenne teknik i 1511.<br />

I [[1840]] opfandt Alexander Bain det elektroniske ur, som siden er videreudviklet.