Ur: Forskelle mellem versioner

6 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
retter lidt sprogret
(opsigt rettet til opsyn osv.)
m (retter lidt sprogret)
Tag: 2017-kilderedigering
{{harflertydig}}
[[Fil:Pendulum clock by Jacob Kock, antique furniture photography, IMG 0931 edit.jpg|thumb|Et pendulur af den svenske [[urmager]] Jacob Kock (1737–1805).]]
Et '''Ureur''' og [[kronometer]]er eret [[Måleinstrument|instrument]]er, som bruges til at vise tiden. Uret har en forholdsvis bred [[definition]], hvor alle genstande, der viser tiden, indgår. KronometeretEt [[kronometer]]et er et meget præcist og nøjagtigt ur, som kunnetidligere brugesblev anvendt til [[navigation]].
 
Uret har haft en uundværlig rolle i historiens udvikling. Før mennesket opfandt metoder til at måle tiden, havde naturen allerede sat nogle naturlige tidsintervaller, som [[dag]], [[måned]] og [[år]]. I vores tid er uret en vigtig del af hverdagen.
 
=== Vanduret ===
Vandure fandteshar været benyttet i [[Egypten]] ifra 1400-tallet f.Krv.t. I [[oldtiden]]s [[Grækenland]] benyttedes vandure til at måle taletiden ved [[domstol]]ene i [[Athen]].<ref name="invento">[http://inventors.about.com/library/weekly/aa071401a.htm http://inventors.about.com/library/weekly/aa071401a.htm], inventors about waterclocks.</ref> Efterhånden som vandet dryppede ud, sank en flyder med vandstanden inde i uret og viste tiden på en gennemsigtig beholder, hvor de tolv timer var afmærket. Sådan et vandur blev kaldt ''clepsydra'' med betydningen "vandtyv" (af [[græsk]] ''cleps'' = stjæle; ''hydor'' = vand). Nogle var mere komplicerede: vandet drev et [[tandhjul]]system, der flyttede en viser omkring på en skive som på et moderne ur. Visere kunne være en pegestok i hånden på en figur øverst på vanduret, og de fineste ''clepsydrae'' trillede små kugler frem ved timeskifte eller blæste i en fløjte. I romerske retssale holdt retsbetjentene omhyggelig opsyn med et stort vandur under [[rettergang]]e. Uret blev standset, mens man læste sagens dokumenter op og blev sat i gang igen, når proceduren fortsatte. Pga. sagførernes snakkesalighed måtte partsindlæggene reguleres. En vis tid (dvs. et vist kvantum vand) blev tildelt aktorat, forsvar og [[dommer]]e. [[Plinius den Ældre]] fortæller, at han havde fået ikke mindre end ti ''clepsydrae'' til rådighed under en vigtig sag, og alligevel var han ikke færdig efter at have talt uafbrudt i fem timer. Han fik dog bevillget fire ''clepsydrae'' til. [[Martial]] [[ironi]]serer over en sagfører: "''Modstræbende har dommeren givet dig så meget som syv vandure, gode Cæcilianus, men du taler så længe og så højt med tilbagekastet hoved og drikker lunkent vand hele tiden, at jeg foreslår dig at tilfredsstille din snakkesalighed og din tørst samtidig: Drik af vanduret!"''" <ref>H.V. Morton: ''En reise i Rom'' (s. 63), Lutherstiftelsen, Oslo 1967</ref>
 
På kejser [[Vespasian]]s tid havde [[vandur]]e næsten helt erstattet solure i [[Romerriget]]. Længe efter at egyptere og grækere havde skaffet sig mekaniske apparater til at måle tiden, blev tiden i Rom aflæst af et græsk solur graderet efter [[Catania]] på [[Sicilien]] og udråbt af en [[herold]] i nærheden af [[romerske senat|senatet]]. Når solen nåede middagshøjde, råbte han: "''Meridius est!''"Efterhånden blev mere nøjagitige solure opsat på Roms offentlige pladser, og til sidst kom vandurene i almindelig brug. <ref>H.V. Morton: ''En reise i Rom'' (s. 62-63)</ref>
=== Andre tidlige ure ===
[[Fil:Wooden hourglass 3.jpg|thumb|Timeglas.]]
Det levende lysur er gammelt, og menes at stamme fra [[Kina]], da derdet optræder i et digt af You Jiangu fra år [[520]]. Man lavede markeringen på lyset og vidste dermed, hvad klokken var, eller hvor lang tid, der var gået. Timeglasset[[Timeglas]]set (sanduret) er en nyere opfindelse; det ældste ses på et [[kalkmaleri]] fra [[1338]], <ref name="tek.hist">http://ibog.teknologihistorie.systime.dk/index.php?id=521., Teknologi Historie 2005, af Peder Meyhoff, Peter Mouritsen og Systime A/S, ISBN 87-616-1142-5.</ref> hvor timeglasset tjente som [[symbol]] for døden. <ref>http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/livet-i-middelalderen/billedsprog/</ref> Timeglasset har to beholdere, forbundet i et lille hul, som tillader sandet at falde igennem. Man brugte også andre materialer til at tælle tiden med, som æggeskaller????. De fleste timeglas måler enten en time eller flere minutter. I Kina brugte man under [[Sung-dynastiet]] (920-1279) [[røgelse]]sure, som bestod af et røgelseskar, der oftest var udformet som en [[drage (fabeldyr)|drage]], <ref name="Nawcc">[http://www.nawcc.org/museum/nwcm/galleries/asian/incense.htm http://www.nawcc.org/museum/nwcm/galleries/asian/incense.htm],</ref> hvor der var røgelse, der brændte i alt fra 1 dag til 1 måned. <ref name="books google">[http://books.google.com/books?id=8bXxHSZkWssC&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q=incense&f=false, http://books.google.com/books?id=8bXxHSZkWssC&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q=incense&f=false], Google books.</ref> Røgelsesurene var populære i Kina i både hjem og templer.
 
=== Det mekaniske ur ===
[[Pave Sylvester 2.]] opfandt en enkel mekanisme i [[966]], der ringede med regelmæssige mellemrum og kaldte [[munk]]ene til [[bøn]]. Den anses som begyndelsen til det mekaniske ur. <ref>[http://www.newyorkcarver.com/inventions4.htm The Virtual Medieval Abbey - Monastery Life in the Middle Ages<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I [[middelalderen]] blev der foretaget eksperimenter med mekaniske ure, hvor man afprøvede forskellige bremsemekanismer til de faldende lodder, der kunne få viserne til at dreje rundt. I slutningen af 1200-tallet opfandt man [[hæmværk]]et, som fik uret til at gå langsomt og nøjagtigt. I 1300-tallet kom ideen med at udskifte lodderne med fjedre, hvorved uret kunne fremstilles i en bærbar størrelse.
 
[[Pave]]n havde før de mekaniske ure forordnet, at alle [[Kloster|klostre]] skulle have et solur, men dasolure ikke er brugbare når det ikkeer gikoverskyet ieller mørkemørkt, begyndte udviklingen af det mekaniske ur. Verdens sandsynligvis ældste ur, der stadig går, findes i [[Salisbury Cathedral|katedralen i Salisbury]] og blev håndsmedet i jern i eller før [[1386]]. Uret blev muligvis konstrueret af tre urmagere fra [[Nederland]], nemlig Johannes og Williemus Vriemand, samt Johannes Jietuijt fra [[Delft]], som blev inviteret over af kong [[Edward 3. af England]]. <ref>[http://www.salisburycathedral.org.uk/visit-what-see/medieval-clock Medieval Clock | Salisbury Cathedral<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Det mekaniske ur var mere avanceret end de hidtil brugte; da uret var mekanisk, kunne det gå døgnet rundt, meget nøjagtigt og regelmæssigt. Mekaniske ure består af fire hoveddele: drivmidlet, hjulværket, [[hæmværk]]et og regulatoren.
 
George Graham opfandt i [[1715]] hæmværket, der eliminerede, at uret gik ujævnt. Hæmværket findes i de fleste pendulure. Vor tids mekaniske ure er oftest drevet af [[batteri]]er. Nye ure kan måle tiden baseret på målinger af svingninger i [[atom]]er eller i quartzkrystaller.
== Teknologien ==
=== Udviklingen ===
Fra omkring det [[15. århundrede]], da hæmværket var udviklet, prøvede man mange forskellige metoder til at gøre urene mest præcise. Man forsøgte sig med ure, der brugte fjedre. Fjederen bestod af et langt tyndt stykke metal, som var rullet sammen og kunne opspoles. Når man opspolede fjederen, strammede man den, så uret kunne gå, mens fjederen langsomt blev løsere og løsere. Peter Henlein <ref name="henlein">http://books.google.com/books?id=xuDDqqa8FlwC&pg=PA305&hl=da#v=onepage&q&f=false, skrevet af Abbott Payson Usher, ISBN 0-486-25593-X.</ref> er urmageren, som menes at have opfundet dendenne teknik i 1511.<br />
 
Der var ikke sekund- og minutvisere før det 16. århundrede. Indtil da havde man ure, som viste tiden med en præcision på 15 min. Det var først, da urmageren Jost Bürg i [[1584]] opfandt et nyt hæmværk, der kunne vise tiden med 1 minuts præcision. Det førte til, at astronomen [[Tycho Brahe]] kunne observere astronomiske begivenheder mere præcist<ref name="brahe">[http://www.fysikhistorie.dk/merer/tycmer.html http://www.fysikhistorie.dk/merer/tycmer.html]</ref><ref name="tycho">[http://tycho.natmus.dk/adelsliv/videnskab.htm http://tycho.natmus.dk/adelsliv/videnskab.htm]</ref>.<br />
Da uret også havde stor [[astronomi]]sk betydning, var det et stort fremskridt da Taqi al-Din opfandt et ur, der nøjagtigt kunne vise, når et givet tidsrum var gået. Den næste store opfindelse kom i [[1656]], da penduluret blev opfundet. Længden af pendulet bestemte urets præcision. Først havde urene kronhjulshæmværk, men da engelske William Clement<ref name="clement">[http://www.horologist.co.uk/elizabethanclockmakers.html http://www.horologist.co.uk/elizabethanclockmakers.html]</ref> opfandt den næste udvikling af hæmværket, kunne pendulurene vise tiden med minut- og sekundvisere. Problemet med penduluret er størrelsen. Det må være ret højt, for at gå præcist.
 
I [[1840]] opfandt Alexander Bain det elektroniske ur, som siden er videreudviklet.
 
=== Hvordan ure virker ===
139.729

redigeringer