Versionen fra 20. jun. 2020, 18:29 redigér Ingmar~dawiki (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 2.764 edits m Slettede ulogisk bisætning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. jul. 2020, 19:20 redigér fjern redigering Ingmar~dawiki (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 2.764 edits Nyskrevet indhold og angivet referencer Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Finlands politik}} '''Finland politik''' er baseret på et blandet præsidentstyre/parlamentarisk system, hvor den [[udøvende magt]] tilkommer [[Finlands præsidenter\|præsidenten]], der vælges direkte for en 6 års periode og den [[lovgivende magt]] tilkommer [[Finlands parlament]], 'Eduskunta' (sv.: 'Riksdagen'). Præsidenten udpeget landets statsminister og øvrige ministre. Præsidenten har det primære ansvar for nationens sikkerhed og udenrigsforhold, og [[statsminister]]en har det primære ansvar for de øvrige områder. Regeringen består af statsministeren og de øvrige ministre. '''Finlands politiske system''' er en form for [[Parlamentarisme\|parlamentarisk]] [[repræsentativt demokrati]]{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §2}} hvor det er sikret, at magten er delt mellem [[Magtadskillelse\|forskellige instanser]]. [[Parlament]]et ([[Finlands rigsdag\|”Rigsdagen”)]] er den lovgivende magt, [[Statsrådet (Finland)\|Statsrådet]] er den parlamentariske ledelse af den udøvende magt, mens domstolene er sikret uafhængighed. {{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §3}} Parlamentet et et [[etkammersystem\|étkammersystem]] og har 200 medlemmer, der vælges ved repræsentativt [[valg]] for en fireårig periode. Parlamentet kan ændre forfatningen, tvinge regeringen til at træde tilbage og kan omgå præsidentens [[veto]]er. [[Lovgivning]] kan foreslås af præsidenten, [[regering]]en eller et af Eduskuntaens medlemmer. == Præsidenten == {{uddybende\|Finlands præsident}} [[Finland]] er en [[republik]], hvor [[statsoverhoved]]et er en [[Finlands præsident\|'''præsident''']] ({{lang-fi\|'''Presidentti'''}} {{lang-sv\|'''President'''}}) der vælges ved [[Direkte demokrati\|direkte valg]]. [[Valgperiode]]n for præsidenten er 6 år{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §54}} og ved forfald fungerer [[statsminister]]en som præsident{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §59}}. Præsidenten har en række udøvende opgaver og træffer i de fleste sager afgørelse efter indstilling fra statsrådet.{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §58}} Præsidentens ansvarsområder indbefatter bl.a. ledelsen af udenrigspolitikken {{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §93}} og funktionen som den formelle øverste chef for forsvaret.{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §128}} Præsidenten udnævner den af parlamentet valgte statsminister og udnævner de af statsministeren valgte ministre som medlemmer af statsrådet{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §61}}. Præsidenten udnævner også de ordinære dommere{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §102}} samt Rigsadvokaten, der leder anklagemyndigheden.{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §104}} Det retslige system er delt mellem retsinstanser for civile og kriminelle forhold og specialretsinstanster for forholdet mellem offentligheden og de administrative organer. Det finske retssystem består af lokale retsinstanser, regionale appelretsinstanser og en højesteret. Desuden har præsidenten en række beføjelser som fx stadfæstelse af love vedtaget af parlamentet{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §77}}, udskrive parlamentsvalg i utide{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §26}} eller ret til at give benådning i enkeltstående tilfælde{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §105}} == Statsrådet (Regeringen) == ~~== Udenrigsrelationer ==~~ Statsrådet ({{lang-fi\|'''Valtioneuvosto'''}} {{lang-sv\|'''Statsrådet'''}}) består af Statsministeren og et nødvendigt antal ministre. {{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §54}}. Der er knyttet et særligt [[kancelli]] (regeringskontor)til statsrådet. Statsrådet skal udføre præsidentens beslutninger{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §65}} og fremlægger også regeringens forslag til godkendelse i rigsdagen.{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §39}} Efter [[Sovjetunionen]]s kollaps i [[1991]] blev Finland fritaget for de sidste restriktioner, som landet var blevet pålagt ved [[Paris Fredsaftalen i 1947]]. Den finsk-sovjetiske aftale om venskab, samarbejde og gensidig assistance (og restriktionerne inkluderet heri) blev annulleret, men Finland anerkendte [[Rusland]] som arvtager efter [[USSR]] og var hurtig til at indgå bilaterale aftaler, som reallokerede sovjetisk gæld. I egne sager deltager justitsombudsmanden{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §109}} og den særlige justitskansler{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §108}} i statsrådets møder og de kan deltage i debatten. {{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §48}} Justitsombudsmanden kan sammenlignes med den danske [[Folketingets Ombudsmand]], mens justitskansleren er regeringens juridiske rådgiver og svarer nærmest til det danske Justitsministeriets Lovafdeling. ~~[[Kategori:Finlands politik\| ]]~~ == Ministrene == Statsministeren ({{lang-fi\|'''Pääministerin'''}} {{lang-sv\|'''Statsministern'''}}) vælger ministrene der udnævnes af præsidenten. {{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §61}} Ministrene har ansvaret for udøvelsen af myndighed indenfor deres respektive ansvarsområder og de fremlægger deres forslag til nye love i statsrådet. {{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §68}} Den nuværende finske regering er den 76. i rækken siden Finlands selvstændighed og ledes af statsministeren [[Sanna Marin]]. Regeringen består af yderligere 18 ministre i en [[flertalsregering]].<ref> https://valtioneuvosto.fi/sv/marin/regeringen</ref> == Rigsdagen == {{Uddybende\|Finlands rigsdag}} Den finske rigsdag ({{lang-fi\|'''Eduskunta'''}} {{lang-sv\|'''Riksdagen'''}}) har et kammer og består af 200 medlemmer, der vælges for en fireårig periode,{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §24}} ved almindelige proportionelle og hemmelige [[valg]]. Både politiske partier og et antal vælgere kan opstille kandidater til rigsdagsvalgene.{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §25}} Præsidenten kan efter beslutning i rigsdagen udskrive nyvalg til rigsdagen i valgperioden (”valg i utide”).{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §26}} Udover statsrådet (regeringen og præsidenten) kan parlamentsmedlemmer fremsætte lovforslag til behandling i rigsdagen.{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §39}} Hvis præsidenten ikke ønsker at stadfæste en lov vedtaget af rigsdagen, skal loven sendes tilbage til rigsdagen til ny behandling. Præsidenten kan samtidig anmode enten den Højeste Domstol eller den Højeste Forvaltningsdomstol om en udtalelse. Vedtages loven på ny af rigsdagen, er den gældende uden stadfæstelse. Rigsdagen ledes af en ”[[formand\|speaker]]” ({{lang-fi\|'''Puhemies'''}} {{lang-sv\|'''Talmand'''}}){{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §34}} og 2 vicespeakere. == Politiske partier == {{uddybende\|Rigsdagsvalget i Finland 2019}} Der er registreret 10 forskellige grupper i det finske parlament: * ''[[Finlands Socialdemokratiske Parti\|Socialdemokraterne]]'' 40 ''[[De Sande Finner]]'' 38 ''[[Samlingspartiet (Finland)\|Samlingspartiet]]'' 38 * ''[[Centerpartiet (Finland)\|Centerpartiet]]'' 31 ''Grønt Forbund\| De Grønne]]'' 20 ''[[Venstreforbundet (Finland)\|Venstreforbundet]]'' 16 ''Svenske rigsdagsgruppe'' 10 ([[Svensk Folkeparti]] og [[Ålands repræsentant]]) 1 ''[[Kristendemokraterne (Finland)\|Kristendemokraterne]]'' 5 ''[[Liike Nyt]]'' 1 ''Rigsdagsgruppen Ano Turtiainen'' 1 == Domstole == Domstolssystemet i Finland svarer til det svenske, dvs. en opdeling mellem civil- og kriminalret ved de ordinære domstole, og forvaltningsdomstole vedrørende offentligretlige sager. {{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §98}} De almindelige domstole betår af Den Højeste Domstol ({{lang-fi\|'''Korkein oikeus'''}} {{lang-sv\|'''Högsta Domstolen'''}}) (højesteret), 5 Hofretter ({{lang-fi\|'''Hovioikeus'''}} {{lang-sv\|'''Hovrätter'''}}) (landsret) og 27 Tingsretter ({{lang-fi\|'''Käräjäoikeus'''}} {{lang-sv\|'''Tingsrätter'''}}) (byret). Forvaltningsdomstolene er opdelt med den Højeste Forvaltningsdomstol {{lang-fi\|'''Korkein hallinto-oikeus'''}} {{lang-sv\|'''Högsta förvaltningsdomstolen'''}}) og Regionale Forvaltningsdomstole. == Regionale enheder == {{uddybende\|Finlands kommuner}} Finland er inddelt i kommuner, der indenfor nærmere angivne områder har administrativt selvstyre for kommunens indbyggere. Kommunen har ret til at opkræve skatter.{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §122}} == Autonomi == Øgruppen [[Åland]] har selvstyre under Finland i henhold til beslutning fra Folkeforbundet i 1921 og i øvrigt fastsat i henhold til lovgivningen.{{sfnb\| Finlands grundlov \|1999\|loc= §120}} == Henvisninger == {{reflist\|2}} == Kilder == * {{cite web\|last= Finlands grundlov \|first= Lov 731/11.6.1999 \|year=1999\|title=Finlands grundlag\|language=svensk \|url=https://finlex.fi/sv/laki/ajantasa/1999/19990731 \|publisher=Finlex\| accessdate = {{dato\|22-6-2020}}}}

Finlands politik: Forskelle mellem versioner