|
=== Danmark ===
Indtil anden halvdel af 1600-tallet siden eksisterede gadebelysning ikke i byerne. Når solen var gået ned, og det da ikke var måneskin, lå gaderne hen i fuldstændig mørke, og alle boderne lukkedes. Enhver velsitueret, der nødvendigvis måtte ud, lod sig ledsage af tjenere forsynede med [[fakler]] eller senere med store hornlygter[[hornlygt]]er, da fakler blev forbudte på grund af deres brandfarlighed. Dette mørke, der hvilede over gaderne, gav anledning til megen usikkerhed; overfald og blodige slagsmål hørte til dagens eller rettere nattens orden, og da i Danmark [[Johan Hussmann]] i 1679 foreslog kong [[Christian V]], at der skulle opstilles lygter på gaderne, anføres det udtrykkelig, at det er "''for at hindre den røven og overlast, som slemme mennesker tilforn ved aftenstid og nattetid plejede at øve''". Der nedsattes da en kommission, som efter magistratens råd oktober 1680 lod foretage en praktisk prøve ved at opsætte lygter på [[Købmagergade]], Højbrostræde ([[Højbro Plads]]) og ved stranden. Resultatet var så tilfredsstillende, at det ved en forordning af [[25. juni]] [[1681]] bestemtes, at der skulle opsættes 500 lygter i hovedstaden. I lygterne brændte de første par år [[olie]], senere [[tran]]. Lygterne var af [[kobber]] og anbragte på malede træstolper; de blev passede af et [[vægter]]korps. Der var en høj straf for at beskadige lygterne (3 års arbejde i jern på [[Bremerholm]]{{hvilke?|dato=2017}}). I tiden fra 1. maj til 1. september brændte lygterne slet ikke og i den øvrige tid ikke, når det var måneskin eller skulle være det. Når kirkeklokkerne klemtede til ildløs (brand), skulle lygterne dog tændes, hvordan vejret end var. Lygternes opsætning betaltes af husejerne, mens lejerne måtte betale, hvad det kostede at holde dem brændende. Tilsynet førtes af en inspektør, der sorterede under [[Københavns Magistrat]], senere kom lygterne til at sortere under [[Københavns Brandvæsen|brandvæsenet]]. Der pålignedes en lygte- og sprøjteskat, som oprindelig var 5.000 rigsdaler, men steg efterhånden, som lygternes antal forøgedes; dette var 1771 steget til 866 stykker, der passedes af 100 vægtere.
Under [[Struensee]] blev lygtevæsenet omorganiseret således, at det kom til at sortere direkte under Magistraten, og en i december 1771 udstedt kabinetsordre påbød, at gaderne skulle belyses bedre, hvorefter lygternes antal forøgedes til 1.175 stykker, og de hidtil anvendte hornlygter ombyttedes med lygter med engelsk [[glas]]. Siden den tid er gadebelysningen stadig blevet forbedret, idet dog tranlygterne bibeholdtes, indtil gaderne fra 1857 blev belyste med [[gas]]. Efterhånden, som byen udvidedes, tiltog lygternes antal, og forbedringer i lygternes og brændernes konstruktion indførtes efterhånden, som gasteknikken udviklede sig. I 1890 omordnedes gadebelysningen således, at byen deltes i 5 kontrolørdistrikter med 75 uniformerede lygtetændere, der hver havde indtil 66 lygter at passe, og efter oprettelsen af den elektriske centralstation indførtes tillige elektrisk gadebelysning (buelamper) på nogle af de større pladser. Forholdene har stadig udviklet sig.
|
