Janus la Cour: Forskelle mellem versioner

[[Fil:The Shore at Moesgård.jpg|thumb| Janus la Cour, ''Moesgård Strand'', 1890, [[ARoS Aarhus Kunstmuseum]].]]

'''Janus Andreas [[Bartholin]] [[la Cour]]''' (født [[5. september]] [[1837]] på [[Timgård]] ved [[Ringkøbing]], død [[13. oktober]] [[1909]] i [[Odder (by)|Odder]]) var en dansk [[landskabsmaler]].{{efn|La HanCour benævnes ofte som [[Den danske guldalder|guldaldermaler]],. hvilketDette ikkevar erhan korrektimidlertid ikke, fordieftersom guldalderen sluttede ca. 1850.}} HansIfølge malestil[[kunsthistorie|kunsthistoriker]] var[[Poul somAnker enBech]] guldaldermalersovergik ellerLa bedreCour de klassiske [[guldalder]]malere, når det angik teknisk naturalisme.<ref name="jyllands-posten_20070701">[{{cite news |title=Ny fejring af Janus la Cour |url=http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE4461707/Ny-fejring-af-Janus-la-Cour/ Ny|work=[[Jyllands-Posten]] fejring|publisher=[[JP/Politikens afHus]] Janus|last=Blak la|first=Poul |date=2007-07-01 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20170923084213/https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE4461707/Ny-fejring-af-Janus-la-Cour/ |archivedate=2017-09-23 Aarhus]|deadurl=no }}</ref> Det er kendetegnet for Janus la Cour, at han aldrig malede personer ind i sine landskabsmalerier. HanLa Cour var tro mod guldalderens malestil og modtog ikke de nye kunststrømninger i tiden. Janus laLa Cour er kendt som ''"stilhedens maler''," og var en af byensAarhus' store sønner. ogI hardag er en gade i Aarhus opkaldt efter sig.La Cour.

laLa Cours malerier er blevet solgt til forholdsvisforholdsvist høje priser,; i 2007 blev maleriet ''Tidlig morgen ved Nemisøen'' solgt på en auktion for 212.500 kr., mens ''Regnfuld sommerdag ved stranden ved Kalø Vig'' nogle år forinden blev solgt for 375.000 kr. Et af hansLa Cours hovedværker, ''Stille aften ved foden af Himmelbjerget'', blev udsat for [[hærværk]] og sparket i stykker i Århus[[Aarhus KommunesKommune]]s varetægt, men blev dog senere restaureret.<ref>[https://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE4475761/Guldaldermalerier-til-udsalgspris/ Guldaldermalerier til udsalgspris - Kultur - Aarhus]</ref> FølgendeMuseer museer harmed værker af la Cour tæller [[ARoS]] i Aarhus harmed 19 værker, [[Statens Museum for Kunst]] harmed 13, [[Den Hirschsprungske Samling]] harmed ni og [[Skovgaard Museet]] harmed 7,syv.<ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/SoegKunstnerVaerkerRefresh.do Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon]</ref> desudenDertil er der i Aarhus KommunesKommune i besiddelse af 23 værker.

Janus la Cour var søn af gårdejer [[Otto la Cour|Otto August la Cour]] og Ane Cathrine, født Strandbygaard. HanJanus erla Cour blev født på Timgården nord for [[Ringkøbing]], herhvor han boede hani tre -fire år indtil hans far købte [[Stensmark]] ved [[Grenaa]]. Her påPå [[Djursland]] blevdannede Janusla venCour et livslangt venskab med drengennabogårdens på nabogårdendreng, [[Otto Mønsted]],. La etCour venskabbåde derfra varedehan livet igennem. Senere i en alder afvar syv til dethan var fjortende14 år boede hangammel på gården Saralyst ved Aarhus. JanusLa Cour var ud af en stor søskendeflok på 11, hvoraf to søskendesøstre og en broderbror døde før Janus han blev født. ogDa dala hanCour var fem, dødededøde en tyveårig20-årig søster, søskendeflokkenhvilket nedbragte varantallet nuaf påsøskende til syv. Opdragelsen af Janusla Cour var i store træk overladt til hans store søsterstoresøster Louise. Idet hjemmethjemmets tre mindste børn alle var drenge, fik la Cour tilknyttet en af de ældste fire søstersøstre til sig som "opdragerinde" i det daglige. Som 9årigniårig kom hanla Cour i skole i Aarhus og boede hossom enpensionær skibsførershos enken enketil somen pensionærskibsfører.<ref>[http://www.pierrelacour.dk/wp-content/uploads/2013/05/37-Janus-la-Cour.pdf Rikard Magnussen, Landskabsmleren Janus la Cour 1837-1909, side 16-19]</ref>

Janus laLa Cour begyndte som 7-8-årig at tegne landskaber. I 1846 opdagede [[Emmerik Høegh-Guldberg]] Janus'la Cours talent, hanog fikbegyndte tegneundervisningderfor afat Høegh-Guldberggive ham tegneundervisning på Aarhus Latinskole, hvor hanla Cour samme år var optaget.<ref name=autogeneret3>Lars Morell, side 56</ref> Her gikblev hanla sammenCour ven med rektorens søn, [[Christian Blache]], rektors søn, deres venskab kan sikkert føres tilbage til deres fælles skolegang.<ref name=autogeneret3 /> Høegh-Guldberg gav også Janusla Cour privatundervisning i perioden 1850 til efteråret 1853, . undervisningenUndervisningen omfattede studier fra naturen, komposition, oliemaleriets teknik teknik,samt kopiering af landskabsmalerier.<ref name=autogeneret3 /> HanI 1853 blev la Cour sendt til [[København]] 1853 med økonomisk og praktisk støtte fra [[Andreas Severin Weis]] for at få undervisning på [[Kunstakademiet]] og uddanne sig til landskabsmaler., Hanhvilket besøgteskete Akademietmed økonomisk og praktisk støtte fra 1854,[[Andreas menSeverin Weis]]. detBåde vari dog1853 navnligog flittige1854 studierfik afla naturenCour ogto måneder privatundervisning af [[F.C. Kiærschou]],<ref name=autogeneret3 /> og i 1854 blev han også privat elev hos [[Wilhelm Marstrand]],.{{efn|Det kontakten til Marstrand skyldesvar brødrene Andreas Severin Weis og [[Hans Christian Weis]], der havde sørget for at skabe kontakt mellem la Cour og Marstrand.<ref name=autogeneret3 />}} derLa satte ham i standCour fremstillede til allerede ved forårsudstillingen 1855 at kunne fremstillemaleriet ''Strandparti ved Helgenæs'', somog dette blev i 1857 efterfulgtesfulgt afop med ''Strandparti fra [[Mols]]'', der blev købt af Kunstforeningen,. sammeI år1857 var hanla Cour dygtig nok til at bestå optagelsesprøveoptagelsesprøven til Kunstakademiet, hanog vari færdig1864 somblev uddannethan færdiguddannet malersom i 1864maler.<ref name=autogeneret3 />

I København kom hanla Cour via [[Niels Laurits Høyen|N.L. Høyen]] i forbindelse med [[P.C. Skovgaard]], somhvilket fik stor betydning for hans landskabsopfattelse og måden, hvorpå han opbyggede sine billeder,. Janus laLa Cour boede i årene 1861-84 1884 hos familien Skovgaard, I familiensSkovgaards nyopførte villa fra 1860 på Rosenvængets Hovedvej 27, København,. hvorI villaen havde Skovgaard og la Cour havde malerstue side om side.<ref name=autogeneret2>Lars Morell, side 61</ref> Ved udstillingen 1861 tilkendtesmodtog la Cour [[De Neuhausenske Præmier|den Neuhausenske pengepræmie]] ham for maleriet ''Tidlig Sommermorgen ud over en Eng''.

laLa Cours motivkreds er landskaber, som [[strandenge]] med udsigt til en [[fjord]] eller [[bugt]], og skrænter langs stranden. Motiverne blev til på forskellige årstider og i forskellig belysning.<ref>Lars Morell, side 82</ref> JanusLa la CaouCour ville male lyset ved [[Aahusbugten]], og dette demonterededemonstrerede han bedremere åbenlyst end de tidlige aarhusianske guldaldermalere.<ref>Lars Morell, side 242</ref> Malerierne er kendetegnet ved at være landskaber uden mennesker.<ref>Lars Morell, side 81-82</ref><ref>Lars Morell, 244</ref> Scenerier fra Italien og Schweiz blev også en del af hans motivkreds efter rejser dertil.<ref>Janus la Cour - Stilhedens maler, side 17</ref>

Måden hvorpå laLa Cour arbejdede varved at lave skitser og farveprøver om sommeren og sågennemarbejde omdet vinterentil egentlige værker i sit atelier om gennemarbejde det til egentlige værkervinteren. De færdige værker kunne af og til virke overgjorte og døde. Hans samtids malere var begyndt at dyrke [[friluftsmaleri]]et, men det var ikke noget for la Cour.<ref>Lars Morell, side 103</ref> Til et enkelt maleri, ''Åens Udløb i Havet'', tegnede la Cour mange skitser og malede studier, i alt omkrigomkring tres.<ref>''Janus la Cour, Stilhedens maler'', udgivet af ARoS Aarhus Kunstmuseum og Arhus Kommune, side 68, ISBN 9788788575989</ref>

I 1865-67 var han udenlands med Akademiets rejseunderstøttelse via [[Paris]] til [[Pyrenæerne]] over [[Marseille]] og [[Nice]] til [[Italien]],. iI årene 1868-1870, 1874, 1897-98 og 1902 var han atter borte, målet var hver gang Italien og [[Schweiz]],. iI 1874, 1897-98 og 1902 var det mindre rejser. I 1905 igen Schweiz. I 1908 var han i [[Rom]] og [[Tivoli]].<ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=8788&wsektion=rejser Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon]</ref>

Fra rejserne hentede han indtryk. Især bør hans arbejder fra bl.a. Nemisøen og [[Villa d'Este]] i [[Tivoli]] samt fra [[Alperne]] og [[Bayern ]] fremhæves. Det elegiske element, som er stemningsbærende i de fleste af la Cours malerier, er inspireret af de store klassiske landskabsmalere som [[Salomon van Ruysdael]], [[Herman van Swanevelt]] og [[Claude Lorrain]].{{km|dato=juli 2020}}

Allerede fra 1866 vidner udstillingerne om den kærlighed, hvormed han havde levet sig ind i den fremmede natur uden dog derfor at have tabt sin sympati for hjemmets egne. Medens ''Aften ved Nemisøen'' tilkendtes udstillingsmedaljen i 1871, og ''Forårsmorgen i Roms Kampagne'' samme år købtes til [[Den Kongelige Malerisamling]], havde allerede 1863 I''I Udkanten af en Egeskov, en tidlig Forårsdag'' og senere ''Taaget Efteraarsmorgen i Udkanten af en Birkeskov'' (1877) og ''Regnfuld Sommerdag ved Kalø Vig'', alle karakteristiske vidnesbyrd om hans opfattelse af naturen i [[Danmark]], fundet vej til samme samling. Museet i [[Aarhus]] købte i 1878 ''Parti ved den flade Strand, Bygevejr''. Navnene på disse få billeder minder om hovedtrækkene i hans kunst. Janus laLa Cour var meget hengiven overforover for P.C. Skovgaards kunst og tilegnede sig dennes evne til at gøre sig rede for landskabets formation og dennes følelse for væksterne, ikke alene for dets særpræg i form og farve, men for selve dets liv, dets vækst, er det ganske andre motiver i luft og stemning, andre landskabsformer, hans øje helst dvæler ved. Om han end i Syden med klart blik for ejendommeligheden har gengivet bjergomkransede søer eller sommersolskinnets pragt, søger han jævnligere både i syd og nord til den flade kyst ved strand eller sø og foretrækker gråvejrsstemninger, skyet luft, tåge eller regnvejr, i det hele alvorlige, næsten tungsindige stemninger frem for det lyse. Han har i hovedindtrykket en dyb, natursand forståelse af disse stemninger og det skær, de kaster over de store, vidtstrakte egne, hvorover den alvorlige luft som oftest hvælver sig.

Allerede som dreng mellem syv og 14 år, hvor han boede på gården Saralyst syd for Aarhus, gik han alene rundt i skoven.<ref> Lars Morell, side 56</ref> Det konservative element i la Cours kunst, videreførelsen af guldaldertradition, hænger i nogen grad sammen med, at hans enspændernatur idet han ikke havde kontakt med mange undtaget var dog overlærer [[Lesor Kleisdorff]] fra [[Aarhus Katedralskole]] og kunstnerne Adreas Fritz og Christian Blache, og dermed også isolerede han sig fra at modtage de nye kunststrømninger.<ref name=autogeneret2 /><ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=8788&wsektion=biografi Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon]</ref> Han havde også venskabelig samvær med familierne Mønsted, Weis og [[Gyldencrone]].<ref>Janus la Cour - Stilhedens maler, side 21</ref>

Et hovedværk, ''Stille aften ved foden af Himmelbjerget'', blev sparket i stykker i Århus Kommunes varetægt, Under et indbrud på Vilhelmsborg har tyvene sparket et kæmpe hul i billedet, derefter blev maleriet anbragt i rådhusets kælder.<ref>[http://jyllands-posten.dk/aarhus/article4431294.ece Poul Blak, Kunsten at glemme, JPÅrhus]</ref><ref name=autogeneret1 /> Maleriet er en del af en samling, som Århus Kommune fik overdraget som gave. Betingelsen for at få gaven var, at der skulle være offentlig adgang til samlingen, men det skete bare ikke. I stedet hang en del malerierne gemt væk og uden særlig beskyttelse på [[Vilhelmsborg]].

Først da hærværket blev afsløret, blev der taget hånd om malerierne, og der blev efterfølgende arrangeret en la Cour-udstilling på [[ARoS]].<ref>[http://www.aarhusportalen.dk/kulturnyheder.asp?AjrDcmntId=2741 Janus la Cour til overkommelig pris : aarhusportalen.dk]</ref> Udstillingen af la Cours værker er den første siden 1969 og skyldes et pres for at få Århus Kommunes samling konserveret efter skandalen med det ødelagte maleri.<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/et-v%C3%A6rk-fyldt-med-tomhed Et værk fyldt med tomhed - Kristeligt Dagblad]</ref>

Udstillingen som kom til at hedde "Stilhedes maler" bestod af 17 malerier fra ARoS' samling, og malerierne fra gaven fra banken 18 malerier og dertil fem malerier som var i kommunens besiddelse.<ref>Poul Blak, Velkommen til la Cours verden, JP Aarhus Sektion, side 10 og 11</ref>

Russiske svindlere har i Danmark opkøbt værker af Janus la Cour, men også af [[H.A. Brendekilde]] og [[Peder Mønsted]], listen over russisk opkøbte malerier er på mindst 150 værker. Værkerne er derefter i [[Rusland]] blevet forfalsket således at de fremstår som russiske værker, med signatur fra kendte russiske kunstnere og nogle har fået fjernet danske kendetegn og så påført russiske motiver.<ref>[http://jyllands-posten.dk/aarhus/article5066348.ece Poul Blak,"Kunstner-portræt: Den stedsegrønne", JP Århus]</ref><ref>[http://politiken.dk/kultur/art5703916/Danske-malerier-forfalskes-til-russiske-mesterv%C3%A6rker Danske malerier forfalskes til russiske mesterværker - politiken.dk]</ref><ref>[http://www.bruun-rasmussen.dk/dam/articles/1.1/pdf/Auktionsliv9-29.pdf Russiske kunstfalsknerier]</ref>

== ProduktivDød malerog eftermæle ==

JanusLa laCour Courdøde dørden 13. oktober 1909 med et ufærdigt maleri på staffeliet,. somMaleriet ervar et motiv fra Villa d'Este.<ref>Janus la Cour, Stilhedens maler, side 22</ref> Ved sin død efterlader Janusefterlod la Cour 871 registrerede malerier<ref>[http://kunstbib.dk/samlinger/sjaeldne-boeger/sjaeldne-boeger/000056272 Rikard Magnussen, Landskabsmleren Janus la Cour 1837-1909, side 180]</ref> og sandsynligvis mange uregistrerede værker.

== ReferencerHenvisninger ==

=== LitteraturReferencer ===