Gavlmaleri: Forskelle mellem versioner

[[File:Wandmalerei Mehringplatz 29 (Kreuz) Hoodie Birds&Don John&2014.jpg|thumb|300px|DanksVægmaleri af den danske kunstner [[Don John]]: ''Hoodie Birds'' (2014), [[Mehringplatz]], Berlin; vandaliseret med rød farve]]

Gavlmaleriers oprindelseGavlmalerier stammer fra [[Mexico]],. efterEfter den [[Mexicanskemexicanske revolution]] malede [[Diego Rivera]], [[José Clemente Orozco]] og [[David Afraro Siqueiros]] flere vægmalerivægmalerier med et socialistisk propagandistisk præg om dagligdagen og Mexicanskeden mexicanske revolution. Herfra spredes idéen med gavlmaleri til især San Francisco og Los Angeles immigrerendemed emigrerende mexicanermexicanere. <ref>''Kunst på muren'', Lene Skytthe, ISBN 87-7245-535-7, side 9-10</ref>

I Danmark dukker gavlmaleri op første gang som en blanding af kunst og reklame, da der i begyndelsen af 1950erne og 1960erne var en reklamekampagne for mælk i [[København]]. I 1961 udstillede [[Jean Dubuffet]] på [[Silkeborg Kunstmuseum]] på initiativ af [[Asger Jorn]], i den forbindelse blev der malet på gavlen af det der i dag er [[Galleri Morderne]] ved siden af museet, gavlmaleriet er opmalet flere gange og er nu i 2008 under restaurering (se ekstern henvisning til: Jean Dubuffets gavlmaleri i Silkeborg). Dernæst viser [[Brande]] vejen frem indenfor kunstarten gavlmaleri. Idéen med at lave en byudsmykning i Brande kom fra Midtjysk Kunstforening og hovedmændene i foreningen, lægen Ole Bendix og advokaten Jørgen Mansfeld-Giese. I 1968 finder to kunsternekunstnere med samme drømme sammen i Galleri A 18, der er tilknyttet Midtjysk Kunstforening, [[Anders Kirkegaard]] og [[Poul Agger]]. Sammen med 5 andre kunstnere danner de ”Murens Mænd”, de andre var [[Leif Jepsen]], [[Kai Führer]], [[Henrik Flagstad]], [[Hans Christian Rylander]] og [[Knud Bjørn-Knudsen]]. I alt 23 gavle og husmure bliver udsmykket af ”Murens Mænd”.

Siden Brande for alvor introducerede gavlmaleriet i Danmark er [[Århus]] kommet med fra begyndelsen af 1970erne, [[Randers]] i 1977 og [[København]] i 1980erne.

I bogen ”Kunst på muren” nævnes to inspirationskilder til mælkereklamerne på de københavnske gavle. Den ene er [[Axel Salto]]s restaureringenrestaurering af [[Jørgen Sonne (maler)|Jørgen Sonne]]s [[frise]] på [[Thorvaldsens Museum]] 1951-59, frisen på viser Thorvaldsens hjemkomst til København. Den anden er [[Emile Zola]]s bog ”''Mesterværket''”, heri læste maleren [[Walther Schwartz]] om kunstnerens råb om at komme til at male på Paris’ mure.

Storkøbenhavns Mejerier og et reklamefirma engagerer Walther Schwartz som konsulent til et reklamefremstød med sloganet ”Mælk gi’r sundhed”, sloganet skulle fremgårfremgå klart og tydeligt på gavlmalerierne ellers havde kunstnerne frit slag. Efter henvendelse til en række kunstnere får man positive tilbagemeldinger og projektet ender med 19 malere der udfører 21 gavlmalerier i København i løbet af 1952-53. Blandt disse kunstnere kan nævnes [[Henry Heerup]], [[Richard Mortensen]] og [[Jens Søndergaard]]. I 1962 gentages reklamekampagnen med et nyt slogan ”mælk – det er dejligt” og med 9 nye kunstnere, blandt andre [[Hans Scherfig]], [[Poul Gernes]] og [[Arne Ungermann]]. I dag eksisterer ikke længere alle maleriernemalerier, i 1993 var der 5 malerier tilbage.

[[Fil:Prague - John Lennons Wall.jpg|thumb|px200|[[John Lennon]]s væg i Prag<br /> Graffiti eller gavlmaleri?]]