Zindzi Mandela: Forskelle mellem versioner

sydafrikansk politiker og diplomat. 2015-2020 sydafrikansk ambassadør i Danmark
Content deleted Content added
Ny side
(Ingen forskel)

Versionen fra 21. jul. 2020, 11:48

Zindziswa Mandela, også kendt som Zindzi Mandela-Hlongwane, (født 23. december 1960 i Soweto ved Johannesburg i Sydafrika, død 13. juli 2020 i Johannesburg) var en sydafrikansk politiker og diplomat. Hun var fra 2015 til 2020 sydafrikansk ambassadør i Danmark.

Zindzi Mandela
Sydafrikas ambassadør i Danmark
Embedsperiode
5. maj 2015 – 13. juli 2020
Præsident Jacob Zuma
Cyril Ramaphosa
Personlige detaljer
Født (1960-12-23)23. december 1960
Soweto, Johannesburg, Sydafrika
Død 13. juli 2020(2020-07-13) (alder 59)
Johannesburg, Sydafrika
Dødsårsag Unknown[1]
Gravsted Fourways
Nationalitet Sydafrika Sydafrikaner
Ægtefælle(r) Zwelibanzi Hlongwane
Molapo Motlhajwa
Mor Winnie Mandela
Far Nelson Mandela
Uddannelses­sted University of Cape Town
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Karriere

Baggrund

Zindzi Mandela var yngste datter af anti-apartheid-aktivistene Nelson Mandela og Winnie Mandela. Barndommen var præget af den fængslede faders fravær fra familien og stadige repressalier mod familien. I 1972 skrev hun et brev til United Nations Special Committee Against Apartheid, hvori hun klagede over de politisk motiverede angreb på familien.

Digte

Allerede fra barndommen skrev hun digte, og de udkom første gang i en bog i 1978 med titlen Black as I Am. De blev senere oversat til tysk af Annemarie og Heinrich Böll.[2]

Politisk virke

Hun blev også kendt for talen «My Father says …», som hun holdt i 1985, i forbindelse med den sydafrikanske regerings tilbud om at løslade faderen fra fængslet på visse betingelser.[3] Mandela blev medtaget i antologien Daughters of Africa, som blev udgivet i 1992 af Margaret Busby i London og New York.

Efter apatheidstyrets fald arbejdede hun politisk blandt andet under Jacob Zumas og Cyril Ramaphosas regeringer.

Mandela var gift to gange og fik fire børn: Zoleka Mandela (1980), Zondwa Mandela (1985), Bambatha Mandela (1989) og Zwelabo Mandela (1992).[4] Hendes første mand var Zwelibanzi Hlongwane.[5] De blev skilt, og hun giftede sig så med Molapo Motlhajwa fra South African National Defence Force i marts 2013.[6]

Hun var ambassadør i Danmark fra 2015 til sin død.

I juni 2019 skrev hun på sin twitterprofil: «trembling white cowards who are the thieving rapist descendants of Van Riebeck» og «uninvited visitors who don't want to leave». Hun gik imod «apartheid-forsvarerne» og gik ind for konfiskation af hvide jordejeres ejendomme.[7] Dette udløste betydelig strid i mediene og blandt sydafrikanske politikere.[8][9][10] Hun blev pålagt af udenrigsminister Naledi Pandor at «opføre sig som en diplomat» og følge departementets politik vedrørende sociale medier. Tidligere præsident Thabo Mbeki udtrykte også sin bekymring. Hendes ord blev kritiseret som værende hate speech af ANC-veteranen Mavuso Msimang, men hun fik støtte fra EFF og KwaZulu-Natals minister Sihle Zikalala.[11] Udtalelserne på Twitter kom, da slutningen på hendes periode som ambassadør i Danmark nærmede sig.[12]

Mandela døde 13. juli 2020 i Johannesburg i en alder af 59 år.[13] Nogle få dage før sin død blev hun testet positiv for covid-19.[14]

Henvisninger

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "Schwarze Lyrik: Gedichte von Zindzi Mandela". Die Zeit. 1988-06-03. Arkiveret fra originalen 2016-07-01. Hentet 2020-07-13.
  3. ^ "Mandela: An Audio History is told through the voices of more than 50 people who fought with – and against – Nelson Mandela". mandelahistory.org (engelsk). Hentet 2020-07-13.
  4. ^ "Nelson Mandela Family Tree", South African History Online. Retrieved 24. november 2016.
  5. ^ Hugh Pope, "Mandelas will divorce, says daughter", The Independent, 8. mars 1995.
  6. ^ Louw, Poppy, and Leonie Wagner (6 March 2013), "Mandela's daughter marries MK veteran", Daily Dispatch. Retrieved 5. mai 2016.
  7. ^ Lizeka Tandwa (2019-06-18). "EFF rejects call by AfriForum to fire Zindzi Mandela over 'white people' tweets". News24. Hentet 2020-07-13.
  8. ^ Citizen reporter (15. juni 2019). "Zindzi Mandela lashes out at 'trembling white cowards' and 'shivering land thieves'". The Citizen.
  9. ^ Nick Krige (15. juni 2019). "Zindzi Mandela Twitter account calls out 'apartheid apologists'". The South African.
  10. ^ "#ZindziMandela divides Twitter with #OurLand tweets". www.iol.co.za. 15. juni 2019.
  11. ^ Oliver Meth, "Thabo Mbeki wants action to be taken against Zindzi Mandela", Sunday Tribune, 23. juli 2019
  12. ^ Jan De Lange, "The end of Zindzi Mandela’s term may have driven tirade", City Press, 23. juni 2019.
  13. ^ "JUST IN: Zindzi Mandela, 59, has died". News24. Hentet 13. juli 2020.
  14. ^ "Zindzi Mandela tested positive for COVID-19, son says". Africa.cgtn. Hentet 15. juli 2020.