Finneskatten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Orland (diskussion | bidrag) * 10 spand fjer |
Nordfra (diskussion | bidrag) Det hedder da "Vestervig" på dansk. Og kongen "overdrog" ikke krongodserne uden at tage sig betalt for dem. |
||
Linje 1:
[[Fil:DEX_HA_0019.jpg|thumb|[[Samer]] kunne betale skat i form af [[rensdyr]]skind.]]
'''Finneskatten''' eller '''finnskat''',<ref>https://naob.no/ordbok/finnskatt</ref> '''finnkaup''' (= dvs. "finnekøb", "finnehandel"), '''lappeskat''' eller '''sameskat''', var en skat, som [[samer|samerne]] (tidligere kaldet "finner") på det område, der i dag kaldes [[Nordkalotten]], skulle betale til øvrigheden - enten til kongen eller hans indkrævere.<ref>Håvard Dahl Bratrein. [http://lokalhistoriewiki.no/index.php/Leksikon:Finneskatt "Finneskatt"]; I: ''Norsk historisk leksikon'', 2004.</ref> Begrebet kendes fra [[saga]]litteraturen.<ref>Avsnittet «[http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/nouer/2007/nou-2007-14/24/4/3.html?id=584475 Finneskatt – lappeskatt]» i NOU 2007:14, ''Samisk naturbruk og retts-situasjon fra Hedmark til Troms''</ref> Ordet "skat" ([[norrønt]] ''skattr'') blev benyttet om afgifter indkrævet fra områder ''udenfor'' riget; før [[1300-tallet]] betalte nordmænd ingen skat, men "skattede" gennem forpligtelsen ved ordningen med [[leding]].
I slutningen af 800-tallet, førte [[Hålogaland|håløghøvdingen]] [[Ottar fra Hålogaland|Ottars]] besøg i [[England]] til nedfældelse af hans beretninger fra hjemstavnen. Finneskatten, som allerede da var veletableret og reguleret i detaljer, var Ottars vigtigste indtægtskilde. Stormændene rejste på finnefærd i de samiske områder og opkrævede skat og handlede med samerne. Ottar fortæller, at hver mand blev beskattet efter æt og byrd, og opremsede hvad den rigeste måtte betale:▼
▲I slutningen af 800-tallet, førte [[Hålogaland|håløghøvdingen]] [[Ottar fra Hålogaland|Ottars]] besøg i [[England]] til nedfældelse af hans beretninger fra hjemstavnen.
* 15 [[Mårfamilien|mårskind]]
* 5 [[rensdyr]]skind
* 1 [[bjørne]]feld
* 1 kofte af bjørneskind eller [[Odder (dyr)|odderskind]]
* 2 stk. 60 [[alen]] lange skibsreb; det ene af [[Hvaler|
▲* 10 spand fjer
Efterhånden overtog det norske kongehus opkrævningen af finneskatten, og kongen kunne dermed give retten til at drage på finnefærd, som "len" til en stormand.
Linje 14:
Senere skulle samerne også betale skat til [[Sverige]] og [[Rusland]]. I 1326 blev nordmændenes og russernes skatteret over for samerne fastslået i ''Traktaten med Novgorod'', og begge lande kunne derefter opkræve skat fra samerne fra [[Lyngen]]-[[Balsfjord]]-området til [[Kolahalvøen]].
Finneskatten var oprindelig en jægerskat, men fra 1530 var der to former for finneskat i [[Finnmark]]. Havfinneskatten, som blev betalt med penge og [[tørfisk]], og fjeldfinneskatten, der blev betalt med skind, indlandsfisk og penge. Efter sigende var finneskatten ti gange højere, end hvad storbønderne i [[Trøndelag]] skulle betale på samme tid. I 1600-tallet gav [[Kalmarkrigen]] nordmændene eneret til at opkræve havfinneskatten. Da kong [[Frederik 3.]] i [[1666]] for en stor sum overdrog
==
{{Reflist|2}}
[[Kategori:Norges historie]]
| |||