Versionen fra 23. jul. 2020, 10:55 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Novgorod-traktaten har sin egen artikel. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. jul. 2020, 11:02 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits mNo edit summary Gå til næste forskel →
Linje 13: Senere skulle samerne også betale skat til [[Sverige]] og [[Rusland]]. I [[1326]] blev nordmændenes og russernes skatteret over for samerne fastslået i [[Novgorod-traktaten]], hvorefter begge lande kunne opkræve skat fra samerne fra [[Lyngen]]-[[Balsfjord]]-området til [[Kolahalvøen]]. Finneskatten var oprindelig en [[jægerskat]], men fra [[1530]] var der to former for finneskat i [[Finnmark]]. Havfinneskatten, som blev betalt med penge og [[tørfisk]], og fjeldfinneskatten, der blev betalt med skind, indlandsfisk og penge. Efter sigende var finneskatten ti gange højere, end hvad storbønderne i [[Trøndelag]] skulle betale på samme tid. I 1600-tallet gav [[Kalmarkrigen]] nordmændene eneret til at opkræve havfinneskatten. Da kong [[Frederik 3.]] i [[1666]] for en stor sum overdrog [[krongods]]erne i [[Nord-Norge]] til Joachim Irgens (gravlagt i [[Vestervig Kirke]]),<ref>https://nbl.snl.no/Joachim_Irgens</ref> fulgte retten til finneskatten med.<ref>[https://web.archive.org/web/20070930061423/http://home.online.no/~anbendig/lappeskattogbygselpaahelgeland.cfm] Anders Bendigtsen: ''Lappeskatt og bygsel på Helgeland''</ref>▼ Efterhånden overtog det norske kongehus opkrævningen af finneskatten, og kongen kunne dermed give retten til at drage på finnefærd som "[[len]]" til en stormand. Det ældste bevarede [[regnskab]] med nøje opgivelse af finneskatten, er [[Erik Rosenkrantz]]'s regnskab for [[Helgeland]] fra [[1566]]/67, omhandlende dynetræk i mårskind. Der skilles ikke mellem norske og svenske samer, så der er nok tale om en afgift for at drive [[handel]]. Det næste bevarede regnskab er fra [[1611]]/12, og opregner samernes navn og antal bjørnehuder, dynetræk og mårskind. Fra [[1619]] udgik finneskatten af regnskabet. Forklaringen er vel, at finneskatten som flere andre småskatter hørte "under [[lensmand]]ens afgift". Kongen havde ikke krav på disse, som hørte til [[lensherre]]ns indtægter efter det forleningsbrev, han årligt betalte kongen dyrt for.<ref>http://www.lenvik-museum.no/meny5/Samisk%20historie/1928_Arnold%20Raestad_Lappeskatten_og_lappenes_rettigheter_i_N.pdf (s. 227)</ref>▼ ▲Efterhånden overtog det norske kongehus opkrævningen af finneskatten, og kongen kunne dermed give retten til at drage på finnefærd som "[[len]]" til en stormand. Det ældste bevarede [[regnskab]] med nøje opgivelse af finneskatten, er [[Erik Ottesen Rosenkrantz (1519-1575)\|Erik Rosenkrantz']]'s regnskab for [[Helgeland]] fra [[1566]]/67, omhandlende dynetræk i mårskind. Der skilles ikke mellem norske og svenske samer, så der er nok tale om en afgift for at drive [[handel]]. Det næste bevarede regnskab er fra [[1611]]/12, og opregner samernes navn og antal bjørnehuder, dynetræk og mårskind. Fra [[1619]] udgik finneskatten af regnskabet. Forklaringen er vel, at finneskatten som flere andre småskatter hørte "under [[lensmand]]ens afgift". Kongen havde ikke krav på disse, som hørte til [[lensherre]]ns indtægter efter det forleningsbrev, han årligt betalte kongen dyrt for.<ref>[http://www.lenvik-museum.no/meny5/Samisk%20historie/1928_Arnold%20Raestad_Lappeskatten_og_lappenes_rettigheter_i_N.pdf] Arnold Ræstad: ''Lappeskatten'' (s. 227)</ref> ▲Finneskatten var oprindelig en jægerskat, men fra 1530 var der to former for finneskat i [[Finnmark]]. Havfinneskatten, som blev betalt med penge og [[tørfisk]], og fjeldfinneskatten, der blev betalt med skind, indlandsfisk og penge. Efter sigende var finneskatten ti gange højere, end hvad storbønderne i [[Trøndelag]] skulle betale på samme tid. I 1600-tallet gav [[Kalmarkrigen]] nordmændene eneret til at opkræve havfinneskatten. Da kong [[Frederik 3.]] i [[1666]] for en stor sum overdrog [[krongods]]erne i [[Nord-Norge]] til Joachim Irgens (gravlagt i [[Vestervig Kirke]]),<ref>https://nbl.snl.no/Joachim_Irgens</ref> fulgte retten til finneskatten med.<ref>[https://web.archive.org/web/20070930061423/http://home.online.no/~anbendig/lappeskattogbygselpaahelgeland.cfm] Anders Bendigtsen: ''Lappeskatt og bygsel på Helgeland''</ref> I 1600-tallet gav [[Kalmarkrigen]] nordmændene [[eneret]] til at opkræve havfinneskatten. Da kong [[Frederik 3.]] i [[1666]] for en stor sum overdrog [[krongods]]erne i [[Nord-Norge]] til Joachim Irgens (gravlagt i [[Vestervig Kirke]]),<ref>https://nbl.snl.no/Joachim_Irgens</ref> fulgte retten til finneskatten med.<ref>[https://web.archive.org/web/20070930061423/http://home.online.no/~anbendig/lappeskattogbygselpaahelgeland.cfm] Anders Bendigtsen: ''Lappeskatt og bygsel på Helgeland''</ref> == Noter ==

Finneskatten: Forskelle mellem versioner