Finneskatten: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Major Schnitlers undersøgelser af grænselandet.
Linje 3:
'''Finneskatten''' eller '''finnskat''',<ref>https://naob.no/ordbok/finnskatt</ref> '''finnkaup''' (= dvs. "finnekøb", "finnehandel"), '''lappeskat''' eller '''sameskat''', var en skat, som [[samer|samerne]] (tidligere kaldet "finner") på det område, der i dag kaldes [[Nordkalotten]], skulle betale til øvrigheden - enten til kongen eller hans indkrævere.<ref>Håvard Dahl Bratrein. [http://lokalhistoriewiki.no/index.php/Leksikon:Finneskatt "Finneskatt"]; I: ''Norsk historisk leksikon'', 2004.</ref> Begrebet kendes fra [[saga]]litteraturen.<ref>Avsnittet «[http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/nouer/2007/nou-2007-14/24/4/3.html?id=584475 Finneskatt – lappeskatt]» i NOU 2007:14, ''Samisk naturbruk og retts­-situasjon fra Hedmark til Troms''</ref> Ordet "skat" ([[norrønt]] ''skattr'') blev benyttet om afgifter indkrævet fra områder ''udenfor'' riget; før [[1300-tallet]] betalte nordmænd ingen skat, men "skattede" gennem forpligtelsen ved ordningen med [[leding]].
 
== Norrøn tid ==
I slutningen af 800-tallet, førte [[Hålogaland|håløghøvdingen]] [[Ottar fra Hålogaland|Ottars]] besøg i [[England]] til nedfældelse af hans beretninger fra hjemstavnen. Han fortalte, at samerne betalte skat i form af varer til de nordnorske [[høvding]]er, og at [[Hålogaland]]s rigdom hovedsagelig var baseret på den skat, samerne betalte dem. Enhver betalte efter sin [[Stænder|stand]]. De fornemste samer måtte betale følgende:
* 15 [[Mårfamilien|mårskind]]
Line 11 ⟶ 12:
* 2 stk. 60 [[alen]] lange skibsreb; det ene af [[Hvaler|hvalhud]], det andet af [[Sæler|sælhud]]<ref>https://samiskeveivisere.no/article/oyenvitneskildring-fra-finnmarkskysten-i-890/</ref>
 
== Middelalder ==
Senere skulle samerne også betale skat til [[Sverige]] og [[Rusland]]. I [[1326]] blev nordmændenes og russernes skatteret over for samerne fastslået i [[Novgorod-traktaten]], hvorefter begge lande kunne opkræve skat fra samerne fra [[Lyngen]]-[[Balsfjord]]-området til [[Kolahalvøen]].
 
Finneskatten var oprindelig en [[jægerskatjæger]]skat, men fra [[1530]] var der to former for finneskat i [[Finnmark]]. Havfinneskatten, som blev betalt med penge og [[tørfisk]], og fjeldfinneskatten, der blev betalt med skind, indlandsfisk og penge. Efter sigende var finneskatten ti gange højere, end hvad storbønderne i [[Trøndelag]] skulle betale på samme tid.
 
== Forleningstiden ==
Efterhånden overtog det norske kongehus opkrævningen af finneskatten, og kongen kunne dermed give retten til at drage på finnefærd som "[[len]]" til en stormand. Det ældste bevarede [[regnskab]] med nøje opgivelse af finneskatten, er [[Erik Ottesen Rosenkrantz (1519-1575)|Erik Rosenkrantz']] regnskab for [[Helgeland]] fra [[1566]]/67, omhandlende dynetræk i mårskind. Der skilles ikke mellem norske og svenske samer, så der er nok tale om en afgift for at drive [[handel]]. Det næste bevarede regnskab er fra [[1611]]/12, og opregner samernes navn og antal bjørnehuder, dynetræk og mårskind. Fra [[1619]] udgik finneskatten af regnskabet. Forklaringen er vel, at finneskatten som flere andre småskatter hørte "under [[lensmand]]ens afgift". Kongen havde ikke krav på disse, som hørte til [[lensherre]]ns indtægter efter det forleningsbrev, han årligt betalte kongen dyrt for.<ref>[http://www.lenvik-museum.no/meny5/Samisk%20historie/1928_Arnold%20Raestad_Lappeskatten_og_lappenes_rettigheter_i_N.pdf] Arnold Ræstad: ''Lappeskatten'' (s. 227)</ref>
 
I 1600-tallet gav [[Kalmarkrigen]] nordmændene [[eneret]] til at opkræve havfinneskatten. Da kong [[Frederik 3.]] i [[1666]] for en stor sum overdrog [[krongods]]erne i [[Nord-Norge]] til Joachim Irgens (gravlagt i [[Vestervig Kirke]]),<ref>https://nbl.snl.no/Joachim_Irgens</ref> fulgte retten til finneskatten med. Af Irgens' gods gik en del tilbage til kronen, men størstedelen til den [[holland]]ske [[baron]] de Petersen i [[1682]]. På Helgeland ivaretog familien Sverdrup familien de Petersens interesser i årene [[1711]]-[[1751]], mens [[major]] Peter Schnitler førte grænseeksaminations[[protokol]]lerne. I forbindelse med [[forhandling]]erne med Sverige om den faktiske [[grænse]] mellem de to lande, foretog Schnitler i årene [[1742]]-45 omfattende undersøgelser om brug af grænselandet. Samer, der holdt rensdyr, blev afhørt om, hvilke områder, de benyttede til græsning for dyrene, og hvilket land de betalte skat til. I major Schnitlers protokoller for finneskatten på Helgeland er enkefru Margrethe Sverdrup - "madame Sverdrup" - en genganger. I mange år havde hun haft ansvaret for at udfærdige afgiftssedler til samerne på vegne af baron de Petersen. Da denne udleje af græsningsområder begyndte i starten af 1700-tallet, var der næppe blevet indkrævet finneskat på Helgeland efter [[1620]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070930061423/http://home.online.no/~anbendig/lappeskattogbygselpaahelgeland.cfm] Anders Bendigtsen: ''Lappeskatt og bygsel på Helgeland''</ref>
 
== Noter ==