Arne Næss: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Ansatte ved Oslo Universitet ved hjælp af Hotcat |
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Positivisme (link ændret til Logisk positivisme) med DisamAssist. |
||
Linje 60:
I sin [[doktorafhandling]] ''Erkenntnis und wissenschaftliches Verhalten'' giver Næss en teoretisk begrundelse for den positivistiske grundtanke, at der kun eksisterer én form for erkendelse af virkeligheten, nemlig den videnskabelige, og at der kun forefindes én form for videnskabelighed, nemlig den naturvidenskabelige. Al anden form for erkendelse – traditionel [[filosofi]], [[kunst]], [[religion]] – forkastes som [[metafysik]]. I Næss' senere skrifter, bl.a. ''Notes on the Foundation of Psychology as a Science'' (dansk titel: ''Bemærkninger om psykologien som videnskab'', [[1948]]), uddyber Næss denne position.
Siden [[1960'erne]] blev Næss imidlertid mere og mere optaget af de problematiske sider af det positivistiske program omkring enhedsvidenskaben, og i skriftet ''Pluralist and Possibilist Aspect of the Scientific Enterprise'' (dansk titel: ''Pluralistiske og mulige træk ved den videnskabelige virksomhed'', [[1972]]) erstattes [[Logisk positivisme|positivisme]]n med [[pluralisme]]n. Parolen er ikke længere enhedsvidenskaben, men teorimangfoldigheden: Til enhver tid kan og bør det være en række konkurrerende og indbyrdes uforenlige videnskabelige teorier, som alle kan siges at være i overensstemmelse med virkeligheden. Mens Næss tidligere anså den objektive, positivistiske videnskab som et vigtigt redskab mod udbredelsen af en [[totalitær]] [[politik]], som tænkte med blodet, er denne videnskab blevet en del ad den herskende [[ideologi]].
Næss' sprogfilosofi – [[den empiriske semantik]] – blev lanceret allerede i [[1938]] i undersøgelsen ''Truth as Conceived by those who are not Professional Philosophers''. Dette var et forsøg på et løse det traditionelle filosofiske problem om sandheden ved at undersøge, hvad folk opfatter med ordet sandhed. Det sprogfilosofiske hovedværk er: ''Tolkning og presisering'' ([[1953]]), hvis tolknings- og forståelseslære i den populæriserede udgaven er en del af de elementære logiske emner, som i en årrække var obligatorisk stof for studerende ved de forberedende prøver i filosofi (senere kaldet ''Examen philosophicum'') ved norske universiteter. Næss' empiriske semantik har dermed haft stor indflydelse på det intellektuelle tankesæt i efterkrigstiden i Norge, men må samtidig anses for langt mindre betydningsfuldt – filosofisk set – end hans videnskabsteoretiske undersøgelser.
| |||