Dronninggård: Forskelle mellem versioner

'''Dronninggaard''' stammer fra [[Frederik III]]’s tid, idet han, samtidig med at han opførte [[Frederiksdal]] ved den anden side af søen, skænkede det i [[Furesø]] udskydende næs til sin dronning [[Sophie Amalie]], som her lod opføre en "lystgaard" og anlægge et "[[hollænderi]]", hvor hun holdt muntre fester og drev ivrigt landbrug med oldenburgske køer og høns og gæs af fremmed race. Efter hendes død 1685 tilfaldt ejendommen Kronen; noget over midten af det 18. århundrede (1764) ejedes den af [[gehejmeråd]] [[Hans Ahlefeldt (gehejmeråd)|Hans von Ahlefeldt]], som genopførte hovedbygningen, da den gamle var brændt. Hvor denne gamle bygning har ligget, og hvorledes den så ud, ved man intet om; en tavle med Frederik III’s og Sophie Amalies navnetræk, der er indsat i en gartnerbolig, er den eneste levning af den. Gården må dog snart atter være kommen til Kronen, thi 1772 skænkede Christian VII den til [[kammerherre]] [[Wilhelm Detlev Werner von Staffeldt]], som dog allerede 1776 solgte den (for 17.000 [[rigsdaler|Rd]]. D. C.) til forpagteren på Brede, Ole Svendsen, der atter 1781 solgte den til den rige grosserer, agent, senere [[etatsråd]] [[Frédéric de Coninck]], som ombyggede landstedet og omdøbte det til [[Næsseslottet]].