Grubbe: Forskelle mellem versioner

{{wikify|dato=marts 2017}}

'''Grubbe''' er vidt udbredt og mægtig, navnlig til [[Sjælland]] knyttet [[adel]]sæt, af hvilken en linje endnu blomstrer i [[Tyskland]]. Så tidligt som [[1127]] skal der have levet en Gunde Grubbe; slægtens ældste led lader sig i øvrigt kun opstille med besvær. Våbnet, kendt allerede i [[13. århundrede]], viser to og en halv, senere tre fra venstre skjoldrand udgående røde spidser i [[sølv]] felt, på hjelmen to [[vesselhorn]] belagt med samme mærke. Johannes Grubbe, der var nærværende, da hertug [[Valdemar 4. af Slesvig|Valdemar]] [[1284]] stadfæstede [[Flensborg]] bys [[Privilegium|privilegier]], var måske fader til hr. Peder Grubbe. Af dennes børn kan nævnes [[rigsråd]]en, hr. [[Peder Grubbe]], som [[1326]] beseglede kong [[Valdemar 3.|Valdemars]] [[håndfæstning]], og hr. Johannes Grubbe, der blev fader til hr. Peder Grubbe til [[Ordrup]], der [[1377]] beseglede kong [[Oluf 2.|Olufs]] håndfæstning. Af den førstnævnte hr. Johannes' andre ætlinge kan anføres de to brødre, [[biskop]] i [[Børglum]], senere i [[Ribe]] [[Mogens Jensen Grubbe]] (var død 1369), der var meget yndet af kong [[Valdemar Atterdag]], og kong Oluf d. 2's [[hofmester]], hr. [[Bent Byg Grubbe]] til [[Gunderslevholm]] (død 1391), ligesom sikkert også de i [[Alslev]] i [[Fakse Herred]] boende Grubbe'r stammer ned fra ham. Af disse var den barnløse [[Evert Grubbe]] (død 1492) [[rigskansler]] under kong [[Christian I]] og senere forstander for [[Vor Frue Kloster]] i [[Roskilde]]; hans broder, Niels Grubbe (levede 1503), blev stamfader for den nyere slægt. Sidstnævntes søn, [[lensmand]] på [[Tryggevælde]] Sivert Grubbe til [[Lystrup]] (død 1559), havde en talrig børneflok, bl.a. sønnerne Erik Grubbe til [[Gunderup]] – hvis sønnesøn, lensmand på [[Århusgård]] [[Erik Grubbe]] til [[Gammelgård]] og [[Tjele Gods|Tjele]] (1605-1692), blev fader til den kendte fru [[Marie Grubbe]] (død 1718).