Pengeskabelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 97:
Hvis man låner 10.000 kr. af sin nabo, kan han med rimelighed forlange en rente på fx 10%, fordi han som følge af lånet fx ikke kan rejse på ferie og skal kompenseres herfor. Da banker imidlertid ikke udlåner penge, de besidder allerede, men blot godskriver beløbet på låntagers konto og lader clearingen ordne resten, anfører kritikere, at det ikke er rimeligt, at banker kræver renter på de 5-20%, som et lån almindeligvis koster.<ref>Kennedy, 1995</ref>
Et opslag i en [http://www.laaneberegner.dk huslånsberegner] viser, at et almindeligt 30-årigt [[boliglån]] på 2 mio. kr. til en fast forrentning på blot 3% skal tilbagebetales med godt 3 mio. kr., hvoraf altså godt 1 mio. kr. er renter. En ung forældre med en årsløn på 400.000 kr. og knap halvdelen betalt i skat skal således arbejde 4-5 år fuldtids for kreditor (realkreditforeningen, dvs. typisk banken). Fordobles rentesatsen eksempelvis, altså til ikke urealistiske 6% p.a., skal der lægges 8-10 års gratis fuldtidsarbejde for banken.
Rentes renter nævnes som særligt problematisk: Renten betales ikke blot ved lånets optagelse, men årligt derefter på restbeløbet, selv om banken (1) praktisk ingen service yder hvert af de følgende år,<ref>Werner, 2005, s. 168</ref> (2) ingen afsavn lider ved at have lånt beløbet ud (da det jo ikke er reelt udlånt, men skabt ved tastetryk) og (3) kun løber en minimal risiko, idet boligen er jo stillet som sikkerhed og kan realiseres ved tvangsauktion. Ingen andre private virksomheder i samfundet nyder en sådan eksponentielt stigende, arbejdsfri gevinst.<ref name=autogeneret1>Jackson & Dyson, 2012</ref>
| |||