Gorgias: Forskelle mellem versioner

Gorgias kom til [[Athen]] som [[diplomati]]sk sendebud med anmodning om støtte til Leontini imod [[Syrakus]], og rejste efterhånden meget omkring i den græske verden. Han fik stort ry som [[retorik]]er - nok med baggrund i sin erfaring som diplomat, hvor han måtte udvise smidighed og tilpasning til de forskellige kulturer, han kom i kontakt med. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 66), forlaget Gyldendal, Oslo 2002, ISBN 82-417-0966-8</ref>

Han varblandtvar blandt de første til at bruge [[attisk (dialekt)|attisk]] græsk som litteratursprog. Han er kendt for sine ekstreme synspunkter angående [[erkendelse]]. Mest kendt er han som [[Sokrates]]' modstander i [[Platon]]s [[dialog]] ''[[Gorgias (Dialog)|Gorgias]]'', men vi har også overleveret to af hans egne skrifter – ''Lovtale til Helene'' <ref>Gorgias. "Encomium of Helen." The Norton Anthology of Theory and Criticism. Eds. Vincent B. Leitch, et al. New York: W.W. Norton & Company, 2001. 30-33</ref> og ''Forsvar af Palamedes'', samt de to fragmenter ''Om ikke-eksistens'' og ''Epitaphios''.

Platons fremstilling af Gorgias er en [[karikatur]] for at demonstrere, at den [[sofisme|sofistiske]] [[retorik]] står i modsætningsforhold til Platons begrebsrealistiske lære, som ser sofisternes retoriske sprogspil som skadelige for projektet om at opnå sand viden. I forskningen er det omstridt, om Gorgias kan kaldes sofist. <ref>Monique Canto: ''Platon: Gorgias'', 2., überarbeitete Auflage, Paris 1993, S. 27–30.</ref> Der er betydelig forskel mellem Gorgias' opfatninger, som de fremstilles af Platon, og den historiske Gorgias. <ref>Se François Renaud: ''La rhétorique socratico-platonicienne dans le Gorgias (447a–461b)''. I: ''Philosophie antique'' 1, 2001, S. 65–86, her: 70–72</ref>

Gorgias' teser afviser [[eleaterne]] [[Parmenides]]' og [[Zenon fra Elea|Zenon]]s [[ontologi (filosofi)|ontologi]], der argumenterede for, at såfremt noget "er", må det betyde, at det er evigt og uforanderligt. Samtidig præsenterer de Gorgias' syn på sproget som et centralt redskab for erkendelse. <ref>Consigny, Scott. Gorgias: Sophist and Artist. Columbia: University of South Carolina Press, 2001.

Gorgias fremstår som en udpræget skeptiker ved sin tvivl om menneskets mulighed for sikker erkendelse om virkeligheden. Han er derigennem en tydelig forløber til [[skepticisme]]n, der har sit ophav hos filosoffen Pyrrhon fra Elis. <ref>https://www.britannica.com/biography/Pyrrhon-of-Elis</ref> Gorgias bidrog til at trække den sofistiske relativisme i retning af skepticisme netop ved sin grundlæggende påstand om at mennesker, med vor begrænsede erfaring og vore usikre sanser, ikke så let kan ''vide'', hvad der sandt. Vi bør derfor afholde fra at tale om "sandhed" overhovedet. Når Gorgias et sted går så langt som til at påstå, at "intet er til", kan det være ment som en kvikhed i møde med sofisters og filosoffers absurde påstande; Gorgias introducerede nemlig også slagordet om, at man skal "''tilintetgøre sin modstanders alvor med [[latter]], og hans latter med alvor''". <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 67)</ref> Det kan minde om [[Piet Hein]]s velkendte [[gruk]] om at "''den, der kun ta'r spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, har faktisk fattet begge dele dårligt''".