Landsted: Forskelle mellem versioner

En ny bølge af byggerier af landsteder indtrådte under den [[florissante periode]] [[1776]]-[[1806]]: båret frem af velstand skabt under spekulationshandel var folk tilknyttet handelsstanden, storkøbmænd, nu i stand til at følge det højeste borgerskab og bygge sig egne landsteder.<ref name="Jø 17">Jørgensen, s. 17</ref> Samtidig fik de nye landsteder visse særtræk i forhold til tidligere: vandrette og lodrette linjer kom til at dominere bygningernes ydre, typisk blev etageadskillelser markerede med et vandret bånd, ligesom både ender og midtpartier fik vandret fugning. Et andet træk var, at valmtag blev delvist skjult ved hjælp af en [[Attika (bygningsdel)|attika]] dekoreret med [[vase]]r.<ref name="Jø 17"/> Princippet med, at landstedet skulle vise, at det var finere og havde en anden funktion end andre huse på landet, blev i begyndelsen fastholdt ved at fremhæve hjørner og midtparti med vandret fugning, ligesom vestibule og havestue blev placeret midt i spejlaksen. Ofte fik sadel- eller [[valm]]taget ombygget med en kvistetage, hvor der blev indrettet soveværelser. En kvist kunne fremhæve midtpartiet og desuden gøre huset "finere".<ref name="Jø 24">Jørgensen, s. 24</ref>