Versionen fra 29. jul. 2020, 21:19 redigér Stempelquist (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.670 edits m Lille ret. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. jul. 2020, 13:36 redigér fjern redigering Stempelquist (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.670 edits Rettelse i indledningen. Tilføjer afsnittet 'Baggrund'. Gå til næste forskel →
Linje 31: Sprogøe blev student ved [[Mulernes Legatskole]] og blev uddannet som skuespiller ved [[Alliancescenerne\|Alliancescenernes Elevskole]] i [[1944]]. I 1945 debuterede Sprogøe som Nicolai i ''[[Nøddebo Præstegård]]'' på [[Folketeatret]] i København. Sprogøe giftede sig i 1945 med Eva Rasmussen, med hvem han fik tre sønner, heriblandt skuespiller [[Henning Sprogøe]]. I sin lange og meget produktive karriere på både teater og film spillede Sprogøe i en længere periode sammen med [[Dirch Passer]]. I løbet af sin skuespillerkarriere blev Sprogøe tildelt tre [[Bodilprisen\|Bodil]]-statuetter affor [[~~Danske~~Bodilprisen ~~Filmkritikere\|Filmmedarbejderforeningen]];~~for ibedste ~~1956 for~~mandlige hovedrolle\|bedste ~~birolle~~mandlige hovedrolle]] i filmene ''[[På tro og love]]'' (1956), ~~i 1972 for hovedrollen i~~ ''[[Den forsvundne fuldmægtig (film)\|Den forsvundne fuldmægtig]]'' (1972) og ~~i 1975 for hovedrollen i~~ ''[[Olsen-bandens sidste bedrifter]]'' (1975). I 1996 blev Sprogøe hædret med en ærespris af [[Danmarks Film Akademi]], og i 1999 modtog han en [[Æres-Bodil]] for sin indsats i dansk film. Sprogøe nåede at medvirke i 159 film{{efn\|Heraf 156 danske,<ref name="ekstrabladet-nekrolog"/><ref name="danskefilm-sprogoee"/> to svenske (''[[Limpan]]'' og ''[[Hip hip hurra]]'') og én amerikansk film (''[[Journey to the Seventh Planet]]'').}} og omtrent 140 teaterstykker.{{sfn\|Jensen\|2016\|pp=381-387}} == Baggrund == Sprogøe blev født den [[21. december]] [[1919]] i [[Odense]] på [[Fyn]]{{sfn\|Jensen\|2016\|p=11}} som søn af typograf Arthur Sprogøe{{sfn\|Jensen\|2016\|p=13}} (1884{{snd}}27.{{nbsp}}marts 1967) og Inger Sprogøe (1888-1959).<ref name="danskefilm-sprogoee"/> Ove havde to ældre søskende, Arthur (født {{cirka}} 1907) og Inger (født {{cirka}} 1914), der var opkaldt efter forældrene.{{sfn\|Jensen\|2016\|p=11}} Barndomshjemmet var en treværelses lejlighed på 2. th. i [[Østergade (Odense)\|Østergade]] 22, Odense.{{sfn\|Jensen\|2016\|pp=11-13}} == Karriere == Line 51 ⟶ 54: == Privatliv == Sprogøe blev født den [[21. december]] [[1919]] i [[Odense]] på [[Fyn]]. Ove var søn af bogtrykker Arthur Sprogøe (1884{{snd}}27.{{nbsp}}marts 1967) og Inger Sprogøe (1888-1959).<ref name="danskefilm-sprogoee"/> Sprogøe blev i marts 1945 gift med Eva Lilian Rasmussen,{{sfn\|Jensen\|2016\|p=41}} der var datter af slagtermester Louis Rasmussen.{{sfn\|Jensen\|2016\|p=40}} Sammen fik de tre sønner; Jørgen ({{cirka}} 1947), Sven ({{cirka}} 1949) og [[Henning Sprogøe]] (født 21. oktober 1953). Sidstnævnte blev senere skuespiller og chef for skuespilleruddannelsen på [[Statens Teaterskole]].<ref name="eb-20040915">{{cite news \|title=Skide godt gået, Egon \|url=https://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article3082509.ece \|work=[[Ekstra Bladet]] \|publisher=[[JP/Politikens Hus]] \|date=2004-09-15 \|last=Gregers \|first=Anne-Mette \|archiveurl=https://web.archive.org/web/20150713230723/http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article3082509.ece \|archivedate=2015-07-13 \|deadurl=no}}</ref><ref name="billedbladet-20041221">{{cite news \|title=Ove Sprogøes søn: Jeg savner min far \|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/film/ove-sprogoees-soen-jeg-savner-min-far \|work=[[Billed-bladet\|billedbladet.dk]] \|date=2014-12-21 \|last=Didriksen \|first=Karina \|archiveurl=https://web.archive.org/web/20191104073811/https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/film/ove-sprogoees-soen-jeg-savner-min-far \|archivedate=2019-11-04 \|deadurl=no }}</ref>

Ove Sprogøe: Forskelle mellem versioner