Forskel mellem versioner af "Naturtone"

4.204 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
Udvidet med definitioner på intervaller.
(Udvidet med definitioner på intervaller.)
Tag: 2017-kilderedigering
'''Naturtoner''' er de [[tone]]r, man kan frembringe på en [[messingblæser]] uden brug af ventiler eller lignende hjælpemidler. På et [[jagthorn]] kan der kun spilles naturtoner. Der er stor afstand mellem de dybeste naturtoner, mens de høje ligger tættere og tættere.
 
'''Naturtoner''' er de [[tone]]r, man kan frembringe på en [[messingblæser]] uden brug af ventiler eller lignende hjælpemidler. Tonerne fremkommer ved at tvinge luftsøjlen til at svinge dobbelt så hurtig, tre gange så hurtig osv. På et [[jagthorn]] kan der kun spilles naturtoner. Der er stor afstand mellem de dybeste naturtoner, mens de høje ligger tættere og tættere.
Den dybeste tone hedder ''grundtonen'', de højere naturtoner [[partialtoner]], ud fra grundtonen C, bliver de første naturtoner:
 
Den dybeste tone hedder ''grundtonen'', de højere naturtoner [[overtone]]r eller ''partialtoner''. På ethvert instrument vil man altid sammen med grundtonen kunne høre nogle af overtonerne. Tilsammen danner alle de hørlige toner instrumentets klang.
C, c, g, énstrøget c, énstrøget e, énstrøget g, énstrøget b (lidt for lav), énstrøget c
 
Ud fra grundtonen C, bliver de første naturtoner:
 
'''C''' (66 Hz), '''c''' (132 Hz), '''g''' (198 Hz), '''c<sup><small>1</small></sup>''' (264 Hz), '''e<sup><small>1</small></sup>''' (330 Hz), '''g<sup><small>1</small></sup>''' (396 Hz), '''b<sup><small>1</small></sup>''' (462 Hz, lidt for lav), '''c<sup><small>2</small></sup>''' (528 Hz), '''d<sup><small>2</small></sup>''' (594 Hz).
 
== Intervaller ==
Rækken af naturtoner definerer de vigtigste intervaller i en musikskala.
* Intervallet fra 1. naturtone til 2. naturtone (fra grundtonen C til c) definerer en [[oktav]]. Frekvensen multipliceres altså med 2.
* Intervallet fra 2. til 3. naturtone (fra c til g) definerer en [[kvint]]. Frekvensen multipliceres altså med 3/2.
* Intervallet fra 3. til 4. naturtone (fra g til c<sup><small>1</small></sup>) definerer en [[kvart]]. Frekvensen multipliceres altså med 4/3.
* Intervallet fra 4. til 5. naturtone (fra c<sup><small>1</small></sup> til e<sup><small>1</small></sup>) definerer en [[terts|stor terts]]. Frekvensen multipliceres altså med 5/4.
* Intervallet fra 5. til 6. naturtone (fra e<sup><small>1</small></sup> til g<sup><small>1</small></sup>) definerer en [[terts|lille terts]]. Frekvensen multipliceres altså med 6/5.
* Intervallet fra 6. til 8. naturtone (fra g<sup><small>1</small></sup> til ce<sup><small>2</small></sup>) er også en kvart, idet 8/6 = 4/3. Den 7. naturtone indgår ikke som en ''ren'' tone i durskalaen.
* Intervallet fra 8. til 9. naturtone (fra c<sup><small>2</small></sup> til d<sup><small>2</small></sup> definerer en (stor) [[sekund]]. Frekvensen multipliceres altså med 9/8.
 
Ud fra naturtonerækken i den enstregede durskala fastlægges altså tonerne c<sup><small>1</small></sup>, e<sup><small>1</small></sup> og g<sup><small>1</small></sup>.
 
Tonen d<sup><small>1</small></sup> fastlægges som d<sup><small>2</small></sup> fratrukket en oktav (frekvensen divideret med 2).
 
Tonen f<sup><small>1</small></sup> fastlægges ved at lægge en kvart til c<sup><small>1</small></sup> (multiplicere med 4/3) eller trække en kvint fra c<sup><small>2</small></sup> (dividere med 3/2 = multiplicere med 2/3).
 
Tonen a<sup><small>1</small></sup> fastlægges som c<sup><small>2</small></sup> fratrukket en lille terts (dividere med 6/5 = multiplicere med 5/6).
 
Tonen h<sup><small>1</small></sup> fastlægges som a<sup><small>1</small></sup> tillagt en sekund (multiplicere med 9/8).
 
Dermed får man grundskalaen med a<sup><small>1</small></sup> som [[kammertonen]]:
{{grundskala}}
 
=== Problemer med naturtonerækken ===
Ovenstående måde at fastlægge tonerne i den enstregede skala volder det problem, at der ikke er samme afstand mellem alle heltonerne.
 
Mellem c<sup><small>1</small></sup> og d<sup><small>1</small></sup> er afstanden en sekund på 9/8 = 1,125. Det samme gælder intervallet mellem f<sup><small>1</small></sup> og g<sup><small>1</small></sup> og intervallet mellem a<sup><small>1</small></sup> og h<sup><small>1</small></sup>. Men intervallet mellem d<sup><small>1</small></sup> og e<sup><small>1</small></sup> og intervallet mellem g<sup><small>1</small></sup> og a<sup><small>1</small></sup> er begge på kun 10/9 = 1,1111, selvom man også kalder dette interval en stor sekund.
 
De to halvtonetrin i skalaen, intervallet mellem e<sup><small>1</small></sup> og f<sup><small>1</small></sup> og intervallet mellem h<sup><small>1</small></sup> og c<sup><small>2</small></sup> er begge på 16/15. Hvis man multiplicerer med denne brøk to gange, skulle man få et heltonetrin. Men 16/15 * 16/15 =
1,1378, altså større end de to andre tal for en sekund.
 
En kvint er heller ikke den samme størrelse fra alle tonerne. Fra c, e, f, g og a er den 3/2 = 1,5, men fra d er den kun 1,4815. Hvis man springer med intervallet kvint 12 gange efter hinanden, skulle man vende tilbage til grundtonen 7 oktaver højere (dvs. multipliceret med 128), men 1,5<sup>12</sup> = 129,75. Man kan således ikke stemme f.eks. et klaver ved hjælp af naturtonerne. Her bruger man i stedet en såkaldt [[tempereret stemning]].
 
{{musikstub}}
783

redigeringer