Skjoldenæsholm: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Skjoldnæsholm.jpg|thumb|Skjoldenæsholm.]]

[[Fil:Skjoldnæsholm2.jpg|thumb|Skjoldenæsholm set fra haven.]]

'''Skjoldenæsholm''' er en [[hovedgård]] i [[Valsølille Sogn]], beliggende 3 km nordvest for [[Jystrup]] og 14 km nord for [[Ringsted]] ved en af egnens mange søer. Godset er på 1.883 [[hektar]] med Valsølillegård[[Valsølille]], hvoraf omkring 1.500 hektar er [[skov]] under Skjoldenæsholm Skovbrug ApS.

Den stilrene hovedbygning i [[nyklassicisme|nyklassicisistisk stil]] er opført i [[1766]]. Fra parken ellerog søens østlige bred ses den smukke bindingsværksfløj[[bindingsværk]]sfløjen, der er resterne af den hovedbygning, som blev opført cirka 100 år tidligere.

Skjoldenæsholm har siden 1794 været i slægten [[Bruun de Neergaard]]s eje. Hovedbygningen er i dag indrettet som [[hotel]] og konferencecenter, og på godsets jorder findes desuden [[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm]] og [[Skjoldenæsholm Golfcenter]].

Det ældste slot på Skjoldenæsholm lå lidt syd for den nuværende hovedbygning på et [[Næs (halvø)|næs]] i [[Valsølille Sø]]. Her kan man endnu se det gamle [[voldsted]]. Det gamle Skjoldnæs' historie går tilbage til det [[1200-tallet13. århundrede]], sikkert også til [[1131]], hvor [[Knud Lavard]] blev myrdet ved [[Haraldsted]], fire4 kilometerkm syd herfor på den gamle [[Kongevej (Danmark)|kongevej]], der krydser godsets område.

Den ældste borg har sandsynligvis tilhørtværet [[Kronenkrongods]]. Kong [[Christoffer 2.]] [[Pantsætning|pantsatte]] borgen til Grev [[Johan den Milde]] af [[Grevskabet Holsten|Holsten]]. I 1346 eller 1348 blev den belejret og erobret af Kong [[Valdemar Atterdag]]. Fra 1360'erne var Skjoldenæs i privat eje, og i 1364 og 1377 nævnes [[væbner]]en Peder Nielsen Jernskæg som ejer af Skjoldenæs.

I 1429 kom den på ny under Kronen, da Jørgen Rud mageskiftede[[mageskifte]]de den til Kong [[Erik af Pommern]] mod [[Vedbygaard]]. Herefter blev Skjoldenæs et kongeligt [[len]], der i 1522 omfattede [[Ringsted Herred|Ringsted]] og [[Ramsø Herred|Ramsø]] herreder<ref>{{cite book |last=Lerdam |first=Henrik |title=Danske len og lensmænd 1370-1443 |publisher=Museum Tusculanums Forlag |year=1996 |isbn=87-7289-374-5| |location=København |page=85}}</ref>. I 1567 blev [[Skjoldenæs lenLen]] nedlagt som selvstændigt len ved [[Peder Oxe til Nielstrup|Peder Oxes]] lensreform og lagt under RoskildegaardRoskildegaards len. Samme år gav [[Frederik 2.]] endvidere ordre til, at den gamle borg skulle rives ned. I 1617 blev Skjoldenæs lagt under [[Ringsted Kloster]]s len.

I 1662 overdrog [[Frederik 3.]] Skjoldenæs til [[Rentekammeret|rentemester]] [[Henrik Müller]], som lod opføre en ny hovedbygning på den nuværende plads lidt nord for den gamle borgs placering. Den nye hovedbygning bestod af en enetages bindingsværksbygning, hvoraf der endnu er bevaret en rest i hovedbygningens nordøstlige hjørne. I 1668 blev stedet for første gang omtalt som Skjoldenæsholm.

I 1682 overtog Kronen igen Skjoldenæsholm. Året efter skænkede [[Christian 5.]] godset til sin halvbroder [[Ulrik Frederik Gyldenløve]], og det forblev i Gyldenløves efterslægt frem til 1794.

[[Fil:Anna Joachimine von Ahlefeldt (1717-1795).jpg|thumb|upright|left|Grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig.]]
I 1766 opførte [[grevinde]] [[Anna Joachimine Ahlefeldt|Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig]] den nuværende høje hovedfløj. Den nye bygning blev opført vinkelret på Müllers gamle hovedbygning, som derved blev en østlig sidefløj til den nye hovedfløj. Hun valgte at blive boende i den gamle bygning, der siden er blevet kaldt "grevindefløjen". Omkring 1780 opførte hun desuden en sidefløj i vest, parallelt med den gamle hovedbygning.

Hovedbygningen på Skjoldenæsholm blev i 1971 indrettet til hotel og konferencecenter. I 1978 blev Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm åbnet på godsets jord. Den første [[golfbane]], der nu kaldes ''Old Course'' blev anlagt i 1988-92. I 2006 blev der åbnet endnu en 18-huls banehulsbane, ''Robert Trent Jones Jr. Course'', tegnet af den berømte golfbanearkitektgolfbanearkitekten [[Robert Trent Jones Jr.]] og opkaldt efter ham. I 1991 blev hovedbygningen igen renoveret. De historiske stuer og smukke omgivelser benyttes til fester og bryllupper.

I 1993 overdrog Vilhelm Bruun de Neergaard medejerskab af skoven og landbruget til [[pensionskassePenSam]]n, [[Pen-Sam]]. Den videresolgteder i 2015 videresolgte jordtilliggendet til [[kammerherre]] Christian baron Wedell-Neergaard]] til [[Svenstrup Gods]]. Herved blev de to ejendomme Svenstrup og Skjoldenæsholm igen samlet, som tilfældet havde været det 220 år forinden.

* (1134-1364) [[Krongods|Kronen]].

* (1364-1378) Peder Nielsen Jernskæg.

* (1378-1385) Anne Pedersdatter Jernskæg gift (1) Oluf Lunge (2) Mikkel Rud.

* (1385-1400) [[Mikkel Rud til Skjoldnæs|Mikkel Rud]].

* (1400-1429) Jørgen Mikkelsen Rud.

* (1429-1662) Kronen.

* (1662-1682) [[Henrik Müller]].

* (1682-1683) Kronen.

* (1683-1696) [[Ulrik Frederik Gyldenløve]].

* (1696-1703) [[Christian Gyldenløve]].

* (1703-1720) Frederica Louisa Danneskiold-Samsøe gift af Augustenborg.

* (1720-1754) [[Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig]].

* (1754-1762) [[Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig]].

* (1762-1794) [[Anna Joachimine Ahlefeldt]] gift Danneskiold-Laurvig.

* (1794-1795) Anna Marie Møller gift Bruun de Neergaard.

* (1795-1846) [[Johan Andreas Bruun de Neergaard]].

* (1846-1891) Andreas Theodor Bruun de Neergaard.

* (1891-1914) Poul Johan Carl Bruun de NeergaardNeergaar.

* (1914-1935) Henri Bruun de Neergaard.

* (1935-1960) Ejler Bruun de Neergaard.

* (1960-1993) [[Vilhelm Bruun de Neergaard (1934-2001)|Vilhelm Bruun de Neergaard]].

* (1993-2001) Vilhelm Bruun de Neergaard / Pensionskassen Pen-Sam.

* (2001-2005) Boet efter Vilhelm Bruun de Neergaard / Pensionskassen Pen-Sam.

* (2005-) Susanne Bruun de Neergaard (Hovedbygning).

* (2005-2015) Pensionskassen [[Pen-Sam]] (jorden og skoven).

* (2015-) [[Christian Wedell-Neergaard|Christian J. J. baron Wedell-Neergaard]] til [[Svenstrup Gods]] (jorden og skoven).

Skjoldenæsholm havde [[billetsalgssted]] på [[Sjællandske midtbane]], som på strækningen [[Ringsted]]-[[Kirke Hvalsø]] var i drift 1925-36. Standsningsstedet lå ved Skjoldenæsvej. Herfra mod nordvest har Sporvejsmuseet anlagt to sporvognsstrækninger[[sporvogn]]sstrækninger på banens [[tracé]], en [[meterspor]]et på 300 mmeter og en [[normalspor]]et på 1.500 mmeter. Ude ved vendesløjfen[[vendesløjfe]]n fortsætter en [[grusvej]] videre mod nordvest på banetracéet 700 mmeter længere ind i Højbjerg Skov. Også sydøst for Skjoldenæsvej er der bevaret rester af banetracéet. På golfcentrets Old Course er der især denen imponerende banedæmningbane[[dæmning]] i højre side af hul 2.

== NoterKilder ==

== Eksterne kilder/henvisninger ==