Forskel mellem versioner af "Isabella af Bayern"

1 byte tilføjet ,  for 2 måneder siden
m
→‎Karls sygdom: Typo fixing, typos fixed: igang → i gang ved brug af AWB
m (→‎Karls sygdom: Typo fixing, typos fixed: igang → i gang ved brug af AWB)
Lægen anbefalede et program med underholdning. Et medlem af hoffet foreslog, at Karl overraskede Isabella og de andre damer med at slutte sig til en gruppe af hofmænd, der ville forklæde sig som vildmænd og invadere maskeraden, der fejrede Isabellas hofdame Catherine de Fastaverins indgåelse af et nyt ægteskab. Dette blev kendt som [[Bal des Ardents|''Bal des Ardents'']]. Karl blev næsten dræbt, og fire af danserne brændte ihjel, da en gnist fra en fakkel medbragt af Ludvig af Orléans antændte et af dansernes kostumer. Katastrofen undergravede tilliden til Karls evne til at regere. Pariserne betragtede det som bevis på hoffets forfald og truede med at gøre oprør mod de mere magtfulde medlemmer af adelen. Offentlighedens forargelse tvang kongen og Orléans, som en samtidig krønikeskriver beskyldte for forsøg på [[kongemord]] og trolddom, til at tilbyde bod for begivenheden.<ref>Tuchman (1978), 502–504</ref>
 
Karl blev ramt af et andet og mere langvarigt angreb af sindssyge den følgende juni. Det satte ham ud af spillet i ca. seks måneder og satte igangi gang i et mønster, der ville vare i de næste tre årtier, efterhånden som hans tilstand forværredes.<ref name="V45">Veenstra (1997), 45</ref> Froissart beskrev sygdommens anfald som så alvorlige, at kongen var "langt væk, ingen medicin kunne hjælpe ham",<ref name="Seward144">Qtd. in Seward (1987), 144</ref> skønt han var kommet sig efter det første anfald inden for et par måneder.<ref name="Hedeman137">Hedeman (1991), 137</ref> I de første 20 år af sin sygdom havde han perioder med klarhed, nok til at han fortsatte med at herske. Der blev fremsat forslag om at erstatte ham med en regent, skønt der var usikkerhed og debat om, hvorvidt en regentskab kunne påtage sig den fulde rolle som en levende monark. Når han ikke var i stand til at herske, var hans bror Orléans og deres fætter Johan den Uforfærdede, den nye hertug af Burgund, ledende blandt dem, der søgte at tage kontrol over regeringen.
 
Da Karl blev syg i 1390'erne, var Isabella 22 år. Hun havde tre børn og havde allerede mistet to spædbørn.<ref name="Gibbons54ff">Gibbons (1996), 54</ref> Under de værste perioder af hans sygdom var Karl ikke i stand til at genkende hende og forårsagede hende stor sorg ved at kræve, at hun blev fjernet, når hun kom ind i hans kammer.<ref name="Gibbons57ff">Gibbons (1996), 57–59</ref> Michel Pintoin (munken af St. Denis) skrev i sin krønike, "Hvad der pinte hende aller mest var at se, hvordan ved alle lejligheder ... kongen stødte hende fra sig og hviskede til sit folk: 'Hvem er denne kvinde, der forhindrer mit syn? Find ud af, hvad hun vil, og sørg for at hun stopper med at irritere og genere mig.'" <ref>Qtd. in Gibbons (1996), 61</ref> Da hans sygdom blev forværret ved århundredeskiftet, blev hun beskyldt for at have opgivet ham, især da hun flyttede sin bopæl til Hôtel Barbette. Historikeren Rachel Gibbons spekulerer i, at Isabella ville distancere sig fra sin mand og hans sygdom, og skriver "det ville være uretfærdigt at bebrejde hende, hvis hun ikke ville bo sammen med en gal mand."<ref name="Gibbons 1996, 61">Gibbons (1996), 61</ref>
25.418

redigeringer