Maglemosekultur: Forskelle mellem versioner

For Maglemosefolket indebar de ændrede levevilkår, at de måtte omstille deres tilværelse: fra at kunne have levet af, hvad urskoven kunne skaffe dem, måtte de nu tage hensyn til havets nærværelse på godt og ondt. Havstigningen havde taget land og dermed tilknyttede jagtmuligheder fra dem, de store jagtdyr blev sjældnere. Men havet åbnede tillige nye muligheder: med havet kom muligheden for jagt på havpattedyr, havfugle og fisk – samt tillige muligheden for at samle muslinger. Disse nye muligheder synes Maglemosefolket at have fået øjnene op for. Ved [[Pilhagen]] ud for [[Landskrona]] lå en boplads dateret til ca. 7.000 f.Kr. på et sted, hvor en større å løb ud i havet. Her er fundet skaller af blandt andet [[blåmusling]] foruden skaller af knækkede [[hasselnød]]der og en spaltet knogle af [[rådyr]]. En anden boplads, der med sikkerhed lå lige ud til havet, er [[Kalø Vig I]] nordøst for Aarhus, dateret til [[6.400 f.Kr.]] og således til Maglemosetidens slutning. I de havaflejrede gytjelag ud for bopladsen er fundet rester af et [[Fiskegård|fiskegærde]], indtil videre det ældste af sin slags i [[Skandinavien]].