Termografi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Det er ikke korrekt at referere til ASNT i ens kursustitel
EPO (diskussion | bidrag)
Lettere omskrivning
Linje 1:
[[Fil:Passivhaus thermogram gedaemmt ungedaemmt.png|thumb|Termografisk billede af to bygninger; en traditionel bygning t.v. og en bygning med [[passivt design]] t.h. Billedet illustrerer bygningernes varmetab.]]
'''Termografi''' er en måde at udføre temperaturmålinger[[temperatur]]målinger på ved hjælp af varmestråling.[[varme]]stråling Varmestråling- erdvs. [[infrarød stråling]]. TermografiFotograferingen udføres med infrarøde termografiske kameraskameraer, somder virker efter samme princip som et infrarøde øretermometerøre[[Termometer|termometre]] - blot med mange punkter, der opbygger et billede. Resultatet er et billede farvelagt med temperaturen i hvert punkt. Ved at indstille kameraet, kan man bestemme temperaturintervallet for hver farve.<ref name="elma>{{cite web |url=https://elma.dk/viden-kurser/vaerd-at-vide/termografering.aspx |title=Værd at vide om termografering |author=Elma Instruments |accessdate={{dato|2020-08-02}}}}</ref>
 
Teknikken er udbredt til at måle varmetab fra [[bygning]]er og [[elektronik]] eller en kombination heraf.<ref name="elma /> Desuden kan den anvendes til [[diagnose|Diagnosticering]], idet [[organ]]erne har [[Nervesystemet|nerver]] til [[hud]]ens overflade, og [[krop]]pens overfladetemperatur afhænger af [[blod]]gennemstrømningen. Ved ubalancer vil blodgennemstrømningen øges, og dermed øges temperaturen i huden. Et termisk billede vil kunne vise denne lidt højere temperatur og dermed udpege steder, der skal behandles eller undersøges nærmere.<ref>{{Kilde nyheder |title=Termografi |author=Lodahl, Susanne |url=https://www.tidslerne.dk/index.php/2020/04/03/termografi/ |publisher=[[Kræftforeningen Tidslerne]] |date={{dato|2020-04-03}} |accessdate={{dato|2020-08-02}}}}</ref>
Et termografisk billede bliver farvelagt med farver efter hvor høj temperaturen er i hvert punkt. Termografisten kan selv bestemme hvilket temperaturinterval hver farve skal have.
 
De fleste termografiske kameraer måler [[Elektromagnetisk stråling]] i intervallet 8-14 [[Mikro-|µ]][[Meter|m]]. Dette specifikke område er valgt af flere grunde - bl.a. fordi [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] er "gennemsigtig" for denne bølgelænge, og der er den største strålingsmængde i de typiske temperaturområder, der måles i.
Termografiske billeder er særligt i dag i Danmark kendt fra bygningstermografi hvor de bruges til at undersøge varmetab i huse. Hyppigt anvendes de også til elektriske installation, maskiner og andre industriinstallationer for at undgå fejl og brand. I lægevidenskaben har teknikken også fundet indpas dog med sin begrænsning af kun at kunne se overflade temperaturen og ikke hvad der foregår inden i os.
 
== Kilder ==
At udføre korrekte målinger med et infrarød kamera kræver kendskab til varmestrålings teori, de bølger der måles. Der tales om [[elektromagnetisk stråling]] i [[bølgelængde]] 0,7µm til 1000µm (1000µm=1mm). De fleste termografiskes kameraer måler dog kun i intervallet 8-14µm. Dette specifikke område er valg af flere grunde; atmosfæren er "gennemsigtig" for denne bølgelænge og der er den største strålingsmængde i de typiske temperaturområder der måles i. Synligt lys er også elektromagnetiske bølger bare med en kortere bølgelænge hvilket i et vist omfang ændre opførelse, f.eks. kan vi se gennem et vindue, men det termiske kamera (8-14µm) kan ikke.
{{reflist}}
 
== Referencer ==
* Kursusmateriale: Termografikursus, Level 1, Rohde Consulting ([http://www.rohdeconsulting.com/termografikursus/ Rohde Consulting])
{{autoritetsdata}}