Komedie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
tilføjet Karakterkomedie til "se også" |
Nordfra (diskussion | bidrag) Komedien opstod ikke samtidig med tragedien, men er yngre. |
||
Linje 1:
[[
[[Fil:Tragic comic masks - roman mosaic.jpg|thumb|[[Mosaik]] fra [[antikkens Rom]] fra det [[2. århundrede]], der viser masker fra [[tragedie]] og komedie.]]
'''Komedie''' (fra [[gammelgræsk]] κωμῳδία/''komodia'', af κῶμος/''kṓmos'' (= [[festival]], sjov, halløj) og ''aoidos'' (= sanger, [[poet]]) fra ''aeidein'' (= at synge), beslægtet med ᾠδή/[[ode]]<ref>https://www.etymonline.com/word/comedy</ref>) er en betegnelse for morsomme [[teater]]stykker og [[film]].
== Antikken ==
Indenfor rammen af [[Dionysos]]-kulten blev der i [[Grækenland]] i 400-tallet f.Kr. fremført handlinger af [[maske]]rede, udklædte og talende skuespillere, vekselvis med et syngende og dansende [[sangkor|kor]]. Komedien er flere tiår yngre end [[tragedie]]n, men voksede ud af den samme [[tradition]]. I [[Aristofanes]]' ældre komedier er der en del af korpartiet, hvor forfatteren i jeg-form forsvarer sit værk og sine hensigter overfor navngivne konkurrenter og politiske modstandere. I løbet af Aristofanes' forfatterskab forsvandt indslaget helt. Komedien kunne få sit navn efter koret, der ofte forestillede et dyr. Blandt Aristofanes' bevarede komedier er ''Fuglene, Frøerne'' og ''Hvepsene''. De kan gå tilbage til [[ritual|rituelle]] maskerader i komediens ældste tid, som de ses på vasemalerier.<ref>[[Professor]] Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 40), [[Gyldendal Norsk Forlag]], Oslo 1979, ISBN 82-05-1663-6</ref>
Komedien gav sin forfatter frihed til at hævde sine meninger lige i ansigtet på selv den mægtigste modstander, der ovenikøbet kunne latterliggøres. Samfundskritik var det ene af komediens favoritmotiver, men den bedrev også [[parodi]]eren af sin modsats [[tragedie]]n. Aristofanes gjorde grin med tragedieforfatterne efter tur, dog især [[Euripides]], ved at bruge [[scene]]ns tekniske muligheder - opfundet med tanke på tragedien - på bizart vis. Da den [[demokrati]]ske frihed forsvandt i 400-tallet f.Kr., ophørte komediens funktion som talerør; på den tid var korets tekster også erstattet med et eneste ord til angivelse af, at her skal koret optræde.<ref>Professor Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 41-42)</ref>
== Middelalderen ==
I [[middelalderen]] var [[teater]]kunsten gået til grunde og glemt, og [[dialog]]erne blev misopfattet som fortællende [[digt]]e. Komedier blev betragtet som bryllupsdigte formet som dialog, da de romerske komedier endte med en [[bryllup]]sfest. Mens tragedien var skrevet i ''stylus gravis'' (= alvorlig stil), gav komedierne en grinagtig fremstilling av laverestående personer, skrevet i ''stylus humilis'' (= lav stil). I "[[Vergil]]s hjul", en cirkel med tre sektorer, optræder også en mellemting, ''stylus medioris'', der førte til [[pastorale]]digtningen. I tragediedigtningens alvorlige stil omtaltes kun "ædle" ting som [[konge]]r, [[krig]]e, [[våben]], [[hest]]e, [[ørn]]e, [[egetræ]]er, [[rose]]r og [[lilje]]r. "Lave" ting, såsom hyrder, køer og [[gris]]e, [[spurv]]e og [[ukrudt]], var forvist til den "lave stil" i komediedigtningen. Mens tragediernes "høje stil" fordrede, at karaktererne var "tapre", "smukke", "noble", var komediernes karakterer tilsvarende dumme, grimme og [[Komik|komiske]]. En sådan fremstilling af bønder betød ikke, at forfatteren nærede nogen foragt for bønder, men at han skrev i sin tids [[skema]]tiske stil. Dermed blev en [[satire|satiriker]] som [[Juvenal]] opfattet som "komediedigter", mens [[Dante Alighieri|Dante]] kaldte sit hovedværk for ''Komedien'',<ref>Professor Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 134)</ref> delvis fordi digtet begynder i [[helvede]]s uhygge og ender i [[paradis]]ets glæder, men også fordi det er skrevet på ''volgare'', det [[italiensk]]e [[talesprog]], i stedet for latin. Tilføjelsen "guddommelig" er ikke belagt før en trykt udgave fra 1550'erne, hvor Dantes værk præsenteres som en [[Den guddommelige Komedie|guddommelig komedie]].<ref>Professor Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 166)</ref>
== Noter ==
{{Reflist|2}}
== Se også ==
Line 11 ⟶ 19:
* [[Karakterkomedie]]
{{autoritetsdata}}
| |||