Pengeskabelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 116:
Givet at de europæiske stater i vid udstrækning har overladt det til bankerne at skabe samfundets penge, kom ønsket om en stabil pengemængde i løbet af 17-1900-tallet til udtryk som et behov for en centralbank, der kunne tøjle de private bankers pengeskabelse. I 1900-tallet mente mange økonomer, at centralbanker kunne kontrollere pengemængden vha. pengebase og reservekrav (se ovenfor). Det viste sig ikke muligt, og centralbanker gik over til at forsøge at gøre det ved rentepolitik (dvs. kontrollere "prisen på penge"). Denne tilgang er de fleste centralbanker nu også gået bort fra, bl.a. fordi renten er blevet så lav, at der ikke er meget tilbage at styre på. Centralbanker har stort set opgive at begrænse pengeskabelsen, indirekte udtrykt bl.a. således fra Danmarks Nationalbank: "Pengemængden har normalt ikke den store bevågenhed i de fleste centralbankers pengepolitiske overvejelser...".<ref>Risbjerg, 2006, s. 21</ref>
Pengeskabelsen er ude af kontrol i betydningen: Det er ganske op til hver enkelt bank at afgøre, via dens [[kreditvurdering]] af lånansøgere, hvor mange penge den vil skabe gennem långivning. I gode tider øger bankerne generelt udlåningen, hvorved de bidrager til at bobler pustes op, evt. til de sprænges.<ref>Kindleberger & Aliber, 2011, s. 84-106</ref> Efter crashet er bankerne forsigtige med at yde den kredit, små og mellemstore virksomheder har brug til at ansætte folk og dermed øge købekraften - samtidig med at husholdningerne spænder livremmen ind og betaler af på deres lån. Begge dele formindsker pengemængden og forværrer krisen yderligere. Større centralbanker har forsøgt sig med deres egen pengeskabelse (kvantitative lempelser), men har ikke haft held med at få disse penge til at trænge igennem til den produktive økonomi: de er i stedet i vid udstrækning blevet anvendt til opkøb af allerede eksisterende ressourcer (aktier og fast ejendom), hvis priser stiger (tilsyneladende paradoksalt) her midt i recessionen efter finanskrisen 2008.
=== Kreditmagten er bankernes ===
| |||