Ballebro: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
m rettet fejl |
||
Linje 12:
[[Fil:Hardeshøj.2.jpg|thumb|206px|M/F Bitten Clausen]]
'''Ballebro''' er et færgeleje og
Der er badestrand med badebro på havnens vestlige side og kiosk ved færgelejet. Jollehavnen ejes af Sundeved kommune og administreres af Ballebro Bådelaug.
I Ballebro ligger også Ballebro Færgekro der blev opført i 1729 som en gård ved færgelejet Ballebro. 1870 fik man bevilling til at drive krohold. Familien Lorenzen har siden 1729 drevet stedet. I de gamle dokumenter ligger der bevillinger for brænderi, bryggeri samt bageri. Den sidste ejer i familien Hans Jørgen Lorenzen solgte kroen i 1990. Færgekroen gennemgik fra 1993 til 1996 en nænsom restaurering/ombygning under den nye ejer. I dag drives badehotellet af familien Aagaard Adam Hansen.
Det 6 meter høje Ballebro Fyr er opført i 1904 i perioden hvor Sønderjylland var en del af Tyskland. Det danske fyrvæsen overtog fyret i 1920. Det havde ved overtagelsen linse-apparat med spritbrænder. Året efter overtagelsen blev fyret ændret til brug af [[acetone]]gas. 1954 blev fyret elektrificeret.
== Historie ==
Der har været færgefart mellem Ballebro og Hardeshøj siden 1683, hvor ruten er indtegnet på et kort. I 1720´erne havde færgemanden 3 både for at tilfredsstille behovet. To store til vogne og heste og en lille til at sætte passagerer over i. Indtil da havde man roet passagererne over Als Fjord. I godt vejr tog det et kvarters tid, men hvis vejret ikke var godt, kunne det tage over en time at ro over og det skulle ikke blæse meget, før det var helt umuligt at sejle. Dengang var der ikke nogen egentlig sejlplan, men man sejlede efter behov. Hvis der var folk i Hardeshøj som skulle sættes over, rejste man et bræt, når ”færgen” skulle til Ballebro. Et lille bræt for en lille båd og et stort bræt for en stor båd.
Den 2. eller 3. april [[1864]] planlagde den [[Preussen|preussiske hær]] med cirka 20.000 soldater at lave et knibtangsangreb på Sønderborg skanserne ved at lægge skibe og flydebroer ud fra Ballebro til en landsætning på modsatte bred. For megen vind fra nordvest satte dog en stopper for dette forsøg, og hæren trak sig tilbage for så den [[18. april]] at storme [[Kampene ved Dybbøl|Dybbøl skanserne]] i stedet for.
I juni 1864 samlede [[Preussen|preusserne]] åbne både ved Ballebro i den hensigt at omgå [[kampene ved Dybbøl|Dybbbølskanserne]] ved at sejle over til Hardeshøj, blev nu flyttet til kysten syd for [[Sottrupskov]], hvor preusserne den 29.juni med 166 både sejlede over [[Als Sund]] til [[Arnkil]] på Als.▼
7. august 1945 købte I/S Hardeshøj-Ballebro færgefart "Kathrine", som havde plads til 22 passagerer med cykler, en smule gods men ingen biler. På grund af tekniske problemer blev færgen først indviet den 21. juli 1948. Samme år indsatte man endnu en færge som kunne rumme 10 passagerer.▼
▲I juni 1864 samlede [[Preussen|preusserne]] åbne både ved Ballebro i den hensigt at
I [[isvinter|isvintrene]] under og efter [[besættelsen]] var isen så tyk, at man kunne cykle over [[Alssund]] fra [[Hardeshøj]] til [[Ballebro]].{{kilde mangler|dato=september 2019}}▼
18. november 1958 blev "Kirsten" sat ind mellem Ballebro og Hardeshøj. Den havde plads til 89 passagerer.▼
▲7. august 1945 købte I/S Hardeshøj-Ballebro færgefart "Kathrine", som havde plads til 22 passagerer med cykler, en smule gods men ingen biler. På grund af tekniske problemer blev færgen først indviet den 21. juli 1948. Samme år indsatte man endnu en færge som kunne rumme 10 passagerer.
▲I [[isvinter|isvintrene]] under og efter [[besættelsen]] var isen så tyk, at man kunne
▲18. november 1958 blev personfærgen "Kirsten" sat ind mellem Ballebro og Hardeshøj. Den havde plads til 89 passagerer.
14. august 1959 blev den første bilfærge forbindelse mellem Als og Sundeved indviet. Den indkøbte færge "Jacob Nielsen" fik navnet "Jacob Nordals". Den havde plads til ca. 100 passagerer og to rutebiler eller 8 personvogne.
Line 40 ⟶ 42:
23. marts 1978 blev et nyt færgeleje taget i brug, og samme år indsatte Nordals Færgefart A/S en afløser for "Jacob Nordals". Den fik navnet [[M/F Jacob Hardeshøj]], og kunne tage 21 biler og 148 passagerer.
I maj 2001 stod et nyt større færgeleje færdig og den 16. juli 2001 blev den nye færge døbt [[M/F Bitten Clausen|"Bitten Clausen"]] sat i rutefart.
<gallery widths="200px">
| |||