Scandium: Forskelle mellem versioner

'''Scandium''' (opkaldt efter ''scandia''; det [[latin]]ske navn for [[Skandinavien]]) er det [[21 (tal)|21]]. [[grundstof]] i det [[periodiske system]], og har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''Sc''':. UnderDet er et [[overgangsmetal]], som under normale [[temperatur]]- og [[Tryk (fysik)|trykforhold]] optræder dette [[overgangsmetal]] som et sølvskinnende, let [[metal]]. Det klassificeres somme tider sammen med [[yttrium]] samt [[lanthanid]]erne og [[actinid]]erne som en [[Sjældne jordarter|sjælden jordart]].

Scandium angribes af [[atmosfærisk luft]] og danner en gullig eller svagt lyserød overflade. Det angribes af fortyndede [[syre]]r under dannelse af [[gas]]formig [[brint]] og trivalente [[kation]]er, men det angribes ikke af en blanding af omtrent lige dele [[salpetersyre]] og [[flussyre]]. I vandige opløsninger har ioner af scandium og aluminum temmelig ensartede kemiske egenskaber. Scandium reagerer med vanddamp ved temperaturer over 600 °C, og danner derved [[scandiumoxid]].

På grund af dets sjældenhed er der relativt få anvendelser for scandium. På verdensplan bruges 80 [[kilogram]] scandium om [[år]]et (heraf de 20 kilogramkg i [[USA]]) i særlige [[glødelampe]]r til brug i film- og tv-industrien. Visse [[legering]]er med [[aluminium]] indeholder en smule scandium der forbedrer dets egenskaber, blandt andet med hensyn til [[svejsning]]. Sådanne legeringer blev først brugt i spidsen af [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[missil]]er beregnet til [[ubåd]]e, så de kunneat gennembryde polar-isenpolarisen og dermed sendes afkunne stedaffyres fra ubåde under isen. I dag bruges aluminíumaluminium-scandium-legeringer til mindre [[flyvemaskine]]-komponenter samtog specialfremstillede sportsartikler som [[Cykel|cykler]], [[baseball]]-bat og [[skydevåben]].

I [[1869]] havde [[Dmitrij Mendelejev]] ved hjælp af sit periodiske system forudsagt eksistensen af tre dengang ukendte grundstoffer, herunderhvoraf étet hanblev kaldte forkaldt ''eka-[[Bor (grundstof)|bor]]'' efter [[sanskrit]] ''eka'', talordet ét.

[[Lars FredrickFredrik Nilson]] ledede i [[1879]] et hold der søgte efter sjældne jordarter, tilsyneladende uden at kende til Mendelejevs forudsigelse ti år tidligere:. Ved hjælp af [[spektroskopi]] påviste de et nyt grundstof, som de kaldte for scandium efter Skandinaviens latinske navn ''scandia'', i [[mineral]]erne [[euxenit]] og [[gadolinit]]. De behandlede 10 kilogramkg euxenit, og fremstillede derved omkring 2,0 gram temmelig rent [[scandiumoxid]] (Sc₂O₃).

[[Sverige|Svenskeren]] [[Per Teodor Cleve]] fandt frem til at det nye grundstof svarede ganske godt til Mendelejevs eka-bor,ekabor og gjorde Mendelejev opmærksom på opdagelsendette i [[august]] 1879.

Scandium findes aldrig i fri, metallisk form i naturen, men i små mængder i mineraler som [[thortveitit]], euxenit og gadolinit fra Skandinavien og [[Madagaskar]]. Det findes også i restprodukterne efter udvinding af [[wolfram]], [[uran]] og [[thorium]]. Scandium er mere udbredt i [[Solensolen]] og visse andre [[stjerne]]r end her på [[Jordenjorden]]:. I hele Jordenjordkloden indtager scandium en 50.- plads på listen over de mest udbredte grundstoffer, mens det i jordens skorpejordskorpen indtager en 35.- plads. I Solensolen er scandium det 23.- mest udbredte grundstof.

Kommerciel udvinding af scandium tager udgangspunkt i thortveitit og til en vis grad i restprodukterne efter uran-udvindinguranudvinding. Man [[Raduktion (kemi)|reducerer]] [[scandiumfluorid]] til det rene metal ved hjælp af metallisk [[calcium]].

Naturligt forekommende scandium består af én stabil [[isotop]];, ⁴⁵Sc. DertilDerudover kender man 13 [[Radioaktivitet|radioaktive]] isotoper, hvoraf ⁴⁶Sc er den mest længstlevende med en [[halveringstid]] på 83,8 [[dag]]e. — deDe øvrige radioaktive isotoper har halveringstider fra få dage og nedefter.