Ejderen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oprydning i "Se også" m.m.
m -)
Linje 24:
Landskabet [[Sønderjylland]] blev i løbet af middelalderen til hertugdømmet [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], som ikke var en umiddelbar del af kongeriget, men et hertugdømme og dansk [[len]]. Syd for Ejderen lå hertugdømmet Holsten, som ikke var en del af Danmark, men et tysk len under den danske trone. Under [[helstaten]], hvor Danmark, Slesvig og Holsten (og indtil 1814 Norge) var forenet under samme konge, mistede Ejder-grænsen sin betydning. Slesvig og Holsten blev styret på tysk af det [[Tyske Kancelli]] (senere Slesvig-Holstenske Kancelli) i København. Af menigmand blev Slesvig ofte ganske enkelt opfattet som en del af Holsten, men hertugdømmerne var ikke formelt slået sammen. Den danske helstat var delt i to toldområder, og toldgrænsen gik ved [[Kongeåen]]. Selve Ejder-grænsen havde ikke megen praktisk betydning.
 
I 1800-tallets første del kom nationalitet og demokrati på dagsordenen, og nogle kræfter i hertugdømmerne krævede en forening af Slesvig og Holsten under en fælles forfatning og som en del af det tyske forbund. Ved indførelsen af [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamlinger]] i 1831 fik Slesvig og Holsten derimod hver sin stænderforsamling. I de følgende årtier blev det diskuteret, om grænsen mellem dansk og tysk skulle gå ved Ejderen ([[Ejderpolitikken]])) eller Kongeåen dvs. nord eller syd for Slesvig/Sønderjylland, eller om helstaten kunne opretholdes med Slesvig som et overgangsområde.
 
[[Treårskrigen]] (1848-50) begyndte som en borgerkrig, hvor tysksindede slesvig-holstenske oprørere satte sig op mod statsmagten, som de mente var styret af den dansk-nationale folkestemning i København. Krigen fik en vis indblanding fra Preussen, men endte med at opstanden blev bekæmpet og status quo.