2. Balkankrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m (GR) File renamed: File:Ac.balkanwar.jpg → File:Bulgarian dead in the Attack on Edirne, 1912.jpg File renaming criterion #2: To change from a meaningless or ambiguous name to a name that describes wh... |
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Edirne (link ændret til Edirne (provins); link ændret til Edirne (by); link ændret til Edirne (by); link ændret til Edirne (by)) med DisamAssist. |
||
Linje 1:
[[Billede:Bulgaria-SanStefano -(1878)-byTodorBozhinov.png|thumb|right|250px|Bulgariens grænser som fastsat ved preliminærfreden i San Stefano 1878. Til bulgarernes skuffelse afviste [[Berlinerkongressen]] i 1885 at give dem kontrol over Makedonien. Krigen i 1913 var et forsøg på at opnå San Stefano-grænsen.]]
[[Billede:Balkan Wars Boundaries.jpg|thumb|right|250px|Freden efter den 1. Balkankrig bestemte kun hvor meget land Tyrkiet skulle afstå og at Albanien skulle være selvstændigt. Den bestemte ikke hvem de erobrede områder skulle tilhøre i fremtiden. Freden efter den 2. Balkankrig delte det omstridte makedonske område mellem Grækenland, Serbien og Bulgarien. Bulgarien måtte samtidig afstå [[Silistra]] til Rumænien og [[Edirne (provins)|Edirne]] til Tyrkiet.]]
[[Billede:Bulgarian dead in the Attack on Edirne, 1912.jpg|thumb|Døde bulgarere under balkankrigene.]]
Linje 7:
[[1. Balkankrig]] betød en sejr for koalitionen af Serbien, Montenegro, Bulgarien og Grækenland over det [[Osmannerriget|osmanniske Tyrki]], men krigen havde ikke ført til en bilæggelse af koalitionspartnernes indbyrdes modstridende grænsekrav i [[Makedonien (område)|Makedonien]],<!--ikke lig den nuværende republik--> og følgelig udbrød der efter kort tid åben konflikt mellem Serbien, Grækenland og Bulgarien om delingen af det omstridte territorium.
[[Bulgarien]] led de største militære tab i krigen, men havde haft en stor del af sine tropper bundet på østfronten mod tyrkerne. Dette havde betydet at Bulgarien havde opnået kontrol med byen [[Edirne (by)|Edirne]] (Adrianopel) men landet havde kun opnået kontol over en mindre del af det makedonske område.
Kort før 1. Balkankrigs udbrud havde den græske statsminister [[Eleftherios Venizelos]] og hans serbiske kollega ført forhandlinger om deling af Makedonien, og begge statsledere havde udvist interesse for indgå et indbyrdes kompromis, der tilgodeså deres respektive lande på Bulgariens bekostning. Under krigen havde Grækenland opnået kontrol over den sydvestlige del af området inklusive hovedbyen [[Thessaloniki]] og halvøen [[Chalkidike]]. Kort tid efter den græske indmarch i byen ankom bulgarske tropper ligeledes til Thessaloniki. For at styrke sit lands krav på Thessaloniki tog den græske kong [[Georg 1. af Grækenland|Georg 1.]] ophold i byen, hvor han kort tid efter blev myrdet af en anarkist. Endvidere ønskede Grækenland at opnå kontrol over [[Kavala]]området øst for Thessaloniki med de potentielle skatteindtægter områdets [[tobak]]produktion kunne indbringe. Serbien havde opnået kontrol over de nordlige dele af det omstridte territorium, men havde ikke opnået sit mål om at få adgang til [[Adriaterhavet]] på grund af [[Italien|italiensk]] modstand. Den nyoprettede stat [[Albanien]] fungerede herefter som italiensk bufferstat mod Serbien. Koalitionens kamphandlinger med Osmannerriget ophørte med undertegnelsen af [[Londontraktaten]] 30. maj 1913, men denne traktat anviste ingen løsning på det makedonske problem.
1. juni 1913 indgik Grækenland og Serbien en alliance vendt mod Bulgarien og samtidig afstemte de to lande deres grænsekrav i Makedonien efter hinanden. Senere samme måned angreb den bulgarske hær både den græske og serbiske i et forsøg på at gennemtvinge bulgarsk kontrol over det makedonske område og oprette det Storbulgarien, som landet var stillet i udsigt ved [[traktaten i San Stefano]] i 1878. Bulgariens militære styrker oversteg både Serbiens og Grækenlands, men krigen blev afgjort da både Osmannerriget og Rumænien benyttede lejligheden til at falde Bulgarien i ryggen. Således gik rumænerne over grænsen ved [[Donau]] og tog kontrol over byen [[Silistra]], og tyrkerne løb storm på [[Edirne (by)|Edirne]] og generobrede hele Østtrakien.
Den 2. Balkankrig blev afsluttet med [[freden i Bukarest]], der tildelte [[Makedonien|den nordlige del]]<!--lig den nuværende republik Makedonien--> af det makedonske område til Serbien. [[Makedonien (græsk region)|Den sydlige og største del af området]] blev tilkendt Grækenland inklusive Thessaloniki og Kavalaområdet. Bulgarien beholdt kontrol over en mindre østlig del af det makedonske område, og måtte afgive Syddobrudja med byen Silistra til [[Rumænien]] og Østtrakien og byen [[Edirne (by)|Edirne]] til tyrkerne. Bulgarien bevarede dog kontrol med Vesttrakien og havnebyen Dedeagač ([[Alexandroupoli]]).
''Denne artikel er baseret på materiale fra den tilsvarende artikel på den engelske Wikipedia.''
| |||
