Kongerækken: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner version 10427153 af Oleryhlolsson (diskussion)
Tag: Omgjort
Linje 39:
 
==== Kommende 'verificering' af 900-tallets danske historie? ====
[[Fil:View at the southern mound in Jelling (9157853571).jpg|thumb|[[Jellingmonumenterne#Jellinghøjene|Sydhøjen]] i Jelling, kaldet ''"Gorms Høj"'' tårner sig her højt op over de omliggende bygninger ca. år 1900. Arkæologiske undersøgelser viser, at konstruktionen af højen blev påbegyndt i år [[964]] samme år som [[Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum|Gesta Wulinensis]] angiver som året for kong [[Gorm den Gamle|Gorms]] død.]]
En tilnærmelsesvis verificering af, hvad der er, eller overvejende troligt kan være fakta, når det angår det [[10. århundrede]]s danske historie, hvem der var konger, hvad de indre stridigheder gik ud på, hvad rigets omfang var, og hvad der kan tænkes at have været de vigtigste indenrigspolitiske spørgsmål i landet på den tid, kan nu faktisk godt se ud til at blive muligt, efter at der i efteråret 2019 blev fundet en afskrift en en for forskningen hidtil ukendt polsk middelalderkrønike [[Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum]], hvis første tredjedel næsten udelukkende drejer sig om forhold i Danmark på Gorm d. Gamles og Harald Blåtands tid. I [[2020]] er teksten fra denne nyfundne krønike under oversættelse og bearbejdning med henblik på udgivelse, men hvad der brudstykkevis i løbet af ca. første halvdel af 2020 er blevet offentliggjort og videreformidlet af oplysninger fra arbejdet med denne kilde tegner et noget anderledes billede til forståelse af den periodes forhold og sammenhænge end det hidtil gældende. Ifølge Gesta Wulinensis var kongerne [[Gnupa]] og [[Sigtryg]] ikke medlemmer af et såkaldt "Olaf-dynasti"; derimod angives Gnupa (''Knuda'' i 'Gesta Wulinensis') som værende konge, og storbror til [[Gorm den Gamle]]. Sigtryg, Gnupa søn, skulle have været konge på samme tid som faderen, men ikke overlevet denne, da Sigtryg skulle været blevet dræbt på foranledning af sin farbror, Harald, som skulle have været en indtil nu upåagtet lillebror til ''Knuda'' og ''Gorm''. Motivet for drabet tilskrives, at Sigtryg var døbt og dermed kristen, hvorimod farbroderen Harald omtales som en krigerisk og overbevist hedning. Drabet skulle have udløst en række begivenheder, men grundlæggende ser det ud til at have udviklet sig til en form for borger- og broderkrig mellem Gorm (d. Gamle) og hans lillebror Harald, indtil det i begyndelsen af [[940'erne]] lykkes for Gorm at få overhånd og gennemtvinge en landsforvisning af Harald og hans tilhængere. Det ser ud til, at disse efterfølgende slog sig ned i [[Normandiet]], hvor Harald optræder i en række kilder under bl.a. navnet ''Aigrold''. Gorm skulle ifølge 'Gesta Wulinensis' have afgivet nogle løfter til sin storebror Gnupa om at hædre Gorms nu afdøde nevø Sigtrygs minde, ved at tillade den [[Romerskkatolske kirke|kristne kirke]] mulighed for at etablere sig i Danmark. Det var derfor på Gorms, og ikke på hans søns Haralds, anmodning, at der i [[948]] blev udnævnt tre biskopper til tre nye bispesæder i Danmark. Gesta Wulinensis fortæller endvidere om Gorms sønners togt til Irland ([[Harald Blåtand|Harald]] & [[Knud Danaast|Knud]]), og at Gorm forlenede sin søn Harald med [[Sjælland]], da denne var 15 år gammel. Gorms dødsår angives til [[964]] (hvilket svarer ganske fint til den datering på Harald Blåtands opførelse af sydhøjen i Jelling, som også er blevet arkæologisk dateret til 964), og det oplyses samtidigt, at [[Harald Blåtand|Harald]] ved trontiltrædelsen lod sin bror [[Toke Gormsen|Toke]] forvise fra riget. Rigets omfang ved Gorms død kan sådan ca. udledes til at have været nogenlunde lig med Danmarks omfang i nyere tid siden 1920, dog inklussive [[Sydslesvig]] og eksklussive [[Bornholm]]. [[Skåne]] (eller [[Skånelandene]]?) kom først under Harald Blåtands kontrol efter hæftige kampe, som hans nevø Guldharald også skulle have været kraftigt involveret i. Disse kampe fandt nok sted i [[970'erne]]. Haralds regeringstid beskrives indgående i 'Gesta Wulinensis', men detaljerne herom kommer først senere i den bog, der er under udarbejdelse. [[Harald Blåtand|Harald]] døde, i det, der er det nuværende Polen, i året [[985]] - altså efter 21 års regering på egen hånd ifølge 'Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum'. Beretningen er nedtegnet i 990'erne af Harald Blåtands personlige kapelan, [[Avico]], der også tidligere havde været kapelan hos Haralds svigerfar [[Mistivoj]]. En mindeskive af guld med en inskription på den ene side, omtalt som [[Haraldsguldet]], er blevet fundet i Harald Blåtands grav i Polen, og denne guldskive befinder sig for nærværende i [[Malmø]].
 
=== Knud 1. ===