Versionen fra 27. jun. 2018, 22:48 redigér 85.76.110.88 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. aug. 2020, 08:18 redigér fjern redigering SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits Fjerner forældede oplysninger Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Bour, Faroe Islands as seen from above.jpg\|thumb~~\|200px~~\|[[Bøur]] Kirke]] [[Fil:Saksun.6.jpg\|thumb~~\|200px~~\|[[Saksun]] Kirke]] '''Færøernes folkekirke''', ''Fólkakirkjan í Føroyum'', blev grundlagt den 29. juli [[2007]], efter at den danske [[folkekirke]] overlod den til det færøske [[hjemmestyre]]. Før 2007 var Fólkakirkjan et selvstændigt [[Færøernes Stift\|stift]] under den danske [[folkekirken\|folkekirke]]. Den færøske folkekirke er som den danske en [[Lutheranisme\|luthersk-evangelisk]] kirke, og ca. 80 % (40.000) af færingerne er medlemmer af den.<ref>[https://statbank.hagstova.fo/pxweb/en/H2/H2__MM__MM03/atrud_prgj.px/ Parishes (2000-2017)] Statistics Faroe Islands</ref> I [[2003]] foretog Fólkakirkjan (74%) 170 [[vielse]]r. Religionen er en vigtig del af det færøske samfund – mere end i andre europæiske regioner. == Struktur == [[Lagmand]]en ~~([[Kaj Leo Johannesen]])~~ er den færøske folkekirkes overhoved, og folkekirken hører under det færøske kulturdirektorat~~. Den nuværende landsstyremand for kirkelige anliggender er Bjørn Kalsø~~. Færøernes biskop var indtil 25. november 2007 [[Hans Jacob Joensen]]. D. 3. oktober 2007 blev den selvstændige færøske folkekirkes første biskop, [[Jógvan Fríðriksson]], valgt. Folkekirken er inddelt i seks regioner og 14 [[pastorat]]er (''prestagjøld'') med 22 præster, som arbejder i 58 [[menighed]]er, der hver vælger deres eget [[menighedsråd]]. Da præsterne ikke om søndagen kan være i alle kirker, forrettes en del gudstjenester af en lægmand, der læser op af den officielle prædikebog, som er skrevet af [[Jákup Dahl (provst)\|Jákup Dahl]]. Line 11 ⟶ 12: == Færøernes kirkehistorie == {{uddybende\|Færøernes Kirkehistorie\|Kirker på Færøerne}} Efter at [[Færøerne]] blev kristnet i [[999]] af [[Sigmundur Brestisson]], blev [[den katolske kirke]] etableret på øerne i [[1035]]. I [[1100]] blev det færøske [[bispedømme]] med sæde i [[Kirkjubøur]] indrettet. Først hørte sædet under bispedømmet Bremen, men i [[1104]] overgik det til [[Lund Domkirke\|Lund]], hvorfra det i [[1152]] gik videre til [[Nidaros]] i ([[Trondhjem]]). En af de mest kendte biskopper i den færøske historie var [[biskop]] [[Erlendur af Færøerne]], der i år [[1300]] lod opføre [[Magnuskatedralen]] i [[Kirkjubøur]], der også i nutiden er et af Færøernes betydeligste fortidsminder. Katedralen blev sandsynligvis aldrig færdigbygget, og i stedet for tjente St. Olav kirken i samme [[bygd]] som ~~biskopsæde~~bispesæde. [[Fil:Kirkjubøur,_Faroe_Islands.JPG\|thumb~~\|200px~~\|Magnuskatedralen]] [[Reformationen]] i [[1538]] betød ikke kun enden for det katolske bispedømme, men også indførelsen af [[dansk (sprog)\|dansk]] som administrations- og kirkesprog. Samtidig overgik den katolske kirkes jordbesiddelser (ca. 40 % af hele den opdyrkede jord) til [[Kongerækken\|kongen]]. Den såkaldte [[kongsjord]] tilhører i dag det færøske hjemmestyre, som forpagter jorden ud til landmændene. Fra 1539 til 1557 eksisterede det færøske evangelisk-lutherske bispedømme, men det kom derefter under [[Bjørgvin Stift\|bispedømmet Bjørgvin (Bergen)]] i [[Norge]]. I 1709 kom provstiet under [[Sjællands Stift\|bispedømmet Sjælland]]. I perioden fra [[1720]] til [[1775]] hørte det under [[Skálholt\|Islands stift]] og hørte derefter igen til Sjælland indtil 1990.

Færøernes folkekirke: Forskelle mellem versioner