Versionen fra 26. apr. 2019, 15:01 redigér RhinoMind (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.122 edits slut i 1911 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. aug. 2020, 07:26 redigér fjern redigering EPO (diskussion \| bidrag) 50.952 edits m linkret Gå til næste forskel →
Linje 7: == Historien == Fra [[1544]] havde den været [[ladegård]] under '''''Aarhusgaard''''', en lensmandsbolig nord for [[Århus Domkirke\|Domkirken]] og menes at være en del af den jord [[biskop]] [[Peder Vognsen]] skænkede til ~~[[bispestol]]en~~bispestolen. Den hørte under [[kirke (institution)\|kirken]] frem til [[reformationen]], hvor den kom under kronen. I [[1576]] blev der opført et stenhus med volde og grave, men ingen ved, hvordan det har set ud. Efter [[Enevælde]]ns indførelse i [[1660]] kom Havreballegaard i privat eje. Linje 15: Efter dennes død overgik gården til hans brodersøn [[Frederik Danneskjold-Samsøe]], der besad Marselisborg til sin død i [[1770]]. Den næste baron på Marselisborg blev amtmand [[Christian Rudolph Philip Gersdorff]]. Han opførte en ny hovedbygning. I [[1739]] opføres enetages bindingsværkshus med kvist. I [[1772]] opføres en ny tre-fløjet bygning, men stadig kun i én etage. ~~I [[1739]] opføres enetages bindingsværkshus med kvist.<br />~~ ~~I [[1772]] opføres en ny tre-fløjet bygning, men stadig kun i én etage.<br />~~ I [[1805]] blev godset solgt til lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone\|F.J.C. Güldencrone]], der også ejede [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgård]].

Marselisborg (herregård): Forskelle mellem versioner