Ruslands republikker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Smårettelser + {{Kilder}}. Det lugter lidt af førstehåndsforskning
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 39:
Republikkernes grad af selvstændighed varierer, men generelt set er der udstrakte rammer. Republikpræsidenten er i sig selv en magtfuld position, og republikkernes parlamenter har ofte vedtaget love i modstrid med føderationens samlede forfatning. Denne selvstændighed er dog blevet noget beskåret af [[Putin]], der som præsident for hele den russiske føderation siden [[2000]] har arbejdet på at styrke centralmagten.
 
Dette er bl.a. gjort ved dannelsen af de syv [[Føderationsdistrikt|føderale distrikter]] som et lag over republikker og de andre føderale regioner. Føderationsdistrikternes ledere er direkte udpegede af den føderale præsident, og deres kontrol har medført større respekt for [[retsvæsenet]] og den føderale forfatning.{{kmkilde mangler|dato=august 2020}} Derudover er republikkernes lovgrundlag blevet udbygget, og republikpræsidentens udøvende magt er svækket. Republikkernes ledere skal nu nomineres af føderationens præsident, nominationer skal dog accepteres af republikkens eget parlament.
 
Der er en form for løsrivelsesbevægelse i de fleste republikker, men disse er almindeligvis ganske svage. [[Sovjetunionen]]s sammenbrud har dog medført en del større støtte bag løsrivelse iblandt [[Tatarer (tyrkisk folk)|tatarer]], [[basjkirer]], [[jakuter]] samt [[tjetjenere]] – hvilket i det sidste tilfælde resulterede i de to [[Tjetjenienskrigene|Tjetjenienskrige]]. Kravet om løsrivelse er yderligere komplekst på grund af andre store etniske grupper i republikkerne. Således blev næsten alle ikke-tjetjenerne [[Etnisk udrensning|fordrevet]] før og under Tjetjenienskrigene.
Linje 45:
== Kildeangivelser ==
{{Reflist}}
{{kilder|dato=august 2020}}
{{Kilder}}
 
== Eksterne henvisninger ==