Versionen fra 18. aug. 2020, 10:34 redigér 80.161.88.118 (diskussion) No edit summary Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. aug. 2020, 10:47 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.723 edits m Gendannelse til seneste version ved Glenn, fjerner ændringer fra 80.161.88.118 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Laissez faire''' eller '''laisser faire'''<ref>"[https://dsn.dk/ro?retskriv=laissez+faire+sb.&ae=0 laissez faire sb.]" i ''[[Retskrivningsordbogen]]''. Besøgt 26. juli 2019.</ref> (udtalt [lesefɛʀ]) er et [[Fransk (sprog)\|fransk]] udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til". Det blev først brugt i det [[18. århundrede]] af [[fysiokrater]], som ønskede at minimere [[stat]]ens indblanding i landets økonomi. Vendingen udtrykker den holdning, at [[det offentlige]] ikke på nogen ~~Pisse~~ måde bør påvirke den måde, hvorpå [[markedsøkonomi]]en fungerer, og altså ikke udføre nogen form for regulering eller [[beskatning]]. I sin yderste konsekvens udtrykker laissez faire-tankegangen ønsket om en såkaldt [[natvægterstat]]. Udtrykket bruges også i overført betydning på andre områder som betegnelse for, at autoriteter afholder sig fra at gribe ind på et område, f.eks. [[laissez faire-opdragelse]]. Indenfor [[psykologi]]en har den tysk-amerikanske psykolog [[Kurt Lewin]] anvendt det til at skelne mellem grupper, der bliver ledet efter henholdsvis laissez faire-, [[autoritær]]e og [[demokrati]]ske principper.<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113865 Mogens Hansen: Opslagsordet ''laissez-faire'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. november 2018.]</ref> Udtrykkes bruges somme tider nedsættende som udtryk for ansvarsfralæggelse eller ansvarsforflygtigelse.<ref>{{DDO}}. Besøgt 8. november 2018.</ref> Linje 7: Udtrykket ''laissez faire'' stammer formodentlig fra et møde, der fandt sted ca. 1681 mellem den magtfulde franske statsmand og "generalkontrollør" (nærmest svarende til datidens finansminister) [[Jean-Baptiste Colbert]] og en gruppe franske forretningsfolk ledet af Monsieur Le Gendre. Da Colbert, der var en ivrig tilhænger af [[merkantilisme]]n, spurgte hvordan den franske stat kunne gavne handelsfolkene og hjælpe med at fremme deres [[omsætning]], svarede Le Gendre ganske enkelt "''laissez-nous faire''" ("overlad det til os" eller "lad os [selv om at] gøre [det]").<ref>[http://commons.wikimedia.org/w/index.php?title=File%3AJournal_oeconomique_-_janvier_1751.djvu Journal Oeconomique] 1751, Artikel af den franske finansminister.</ref> Anekdoten om mødet mellem Colbert og Le Gendre optrådte første gang i tidsskriftet ''Journal économique'' i 1751 i en artikel, der var skrevet af den franske minister og [[frihandel]]stilhænger [[René Louis de Voyer de Paulmy d'Argenson\|René de Voyer, Marquis d'Argenson]]. Artiklen er også det først kendte tilfælde, hvor begrebet optræder på tryk.<ref>[https://books.google.com/books?id=k4ABAAAAYAAJ&pg=RA3-PA111#v=onepage M. d'Argenson, "Lettre au sujet de la dissertation sur le commerce du marquis de Belloni', april 1751, ''Journal Oeconomique'', s. 111. Se også A. Oncken: ''Die Maxime Laissez faire et laissez passer, ihr Ursprung, ihr Werden'', 1866.]</ref> Argenson selv havde anvendt udtrykket tidligere (i 1736) i sin egen dagbog i et berømt udbrud: ''Laissez faire, telle devrait être la devise de toute puissance publique, depuis que le monde est civilisé ... Détestable principe que celui de ne vouloir grandir que par l'abaissement de nos voisins ! Il n'y a que la méchanceté et la malignité du cœur de satisfaites dans ce principe, et l’intérêt y est opposé. Laissez faire, morbleu ! Laissez faire !!<ref>som citeret i J. M. Keynes (1926): "The End of Laissez Faire". Argenson's ''Mémoirs'' blev udgivet i 1858, red. Jannet, Bind V, s. 362. Se A. Oncken: ''Die Maxime Laissez faire et laissez passer, ihr Ursprung, ihr Werden'', 1866.</ref>'' [[Vincent de Gournay]], en fransk [[fysiokrat]], populariserede udtrykket ''laissez faire'', da han øjensynlig tog det fra [[François Quesnay]]s beretninger om [[Kina]].<ref>{{cite book\|last= Baghdiantz McCabe\|first= Ina\|title= Orientalism in Early Modern France: Eurasian Trade Exoticism and the Ancien Regime\|year= 2008\|publisher= Berg Publishers\|isbn= 978-1-84520-374-0\|pages= 271–72}}</ref> Quesnay anvendte betegnelserne ''laissez-faire'' og ''laissez-passer,''<ref>{{cite web\|title= Encyclopædia Britannica\|url= http://www.britannica.com/EBchecked/topic/487095/Francois-Quesnay\|publisher=Encyclopædia Britannica, Inc.}}</ref> hvor ''laissez-faire'' var en oversættelse af det kinesiske udtryk 無為 [[wu wei]] eller "ikke-handling", et vigtigt begreb i [[taoisme]]n og kinesisk statstænkning.<ref name=Clarke>{{cite book\|last= Clarke\|first= J.J.\|title= Oriental Enlightenment: The Encounter Between Asian and Western Thought\|year= 1997\|publisher= Routledge\|isbn= 978-0415133760\|page= 50}}</ref>

Laissez faire: Forskelle mellem versioner