Forskel mellem versioner af "Landnam"

142 bytes tilføjet ,  for 3 måneder siden
Omskriver indledning noget; fjerner den norske form "landnåm", som ikke er brugelig på dansk, på nær hvor den angives som særligt norsk.
m (sprogret)
(Omskriver indledning noget; fjerner den norske form "landnåm", som ikke er brugelig på dansk, på nær hvor den angives som særligt norsk.)
 
[[Fil:The Norwegians land in Iceland year 872.jpg|thumb|upright=1.3|Nordmænd på vej mod [[Island]], som man senere tænkte sig landnammet.]]
'''Landnam''' eller '''-nåm''' varer at bosætte sig på ubeboet land og bruges især om [[Nordboere|nordboernes]] bosættelse af [[Island]] i tidlig [[vikingetid]]. Det oprindelige [[norrøn]]e ord ''landnám'' betyder egentligordret "landtagelse", – idet sidsteleddet ''nám'' er fra orddelenverbet ''nåm[[wikt:en:nema#Old Norse|nema]]''= "at tage", jfrjf. tysk ''zu nehmen'' = ("at tage").
 
OrdetMere visergenerelt tilbetegner ''landnam'' de norske nordboeres [[bosættelse]] og [[kolonisering]] af [[Hebriderne]], [[Orkneyøerne]], [[Shetland]], [[Færøerne]] og [[Island]] i tiden fra omkring [[870]] (den første vedvarende beboelse) til omkring [[930]] (grundlæggelsen af [[Altinget]]). Man kalder perioden, hvor landnammet foregik, for "landnamstiden", mens bosætterne kaldes "landnamsmænd". Også den senere bosættelse på [[Grønland]] (fra [[985]]) hedderkaldes på norsk "landnåmstiden".
 
Det var skik at kaste højsædestolperne over bord når man nærmede sig land, for så at bosætte sig, hvor de var drevet i land.<ref>Hans Jacob Orning: ''Tidlig middelalder 500-1000 Norvegr. Norges historie'' bind 1 (s. 86), forlaget Aschehoug, Oslo 2011, ISBN 978-82-03-23891-8</ref> [[Harald Hårfager]] sad med magten i [[Norge]], og omkring 30 af de udvandrede sagdes at have forladt landet efter [[konflikt]] med ham eller hans mænd eller hans "øvrighed". [[Are Torgilsson Frode|Are Frode]], som tidligt i 1100-tallet var den første til at skrive om landnammet, beretter, at da Harald Hårfager syntes, hans land forekom noget øde med al den fraflytning, forlangte han en [[afgift]] på fem øre (dvs. omkring 1/8 kg [[sølv]], måske værdien af en ko) for hver udvandrer. Ifølge ''[[Landnamabok|Landnamsbogen]]'' optrådte kongen dog som mægler, da der opstod uenighed om, hvor meget land hver udvandrer kunne lægge beslag på. I øvrigt havde nordmænd, der satte bo på Island, stadig fuld [[borgerret]] i Norge.<ref>[[Halvdan Koht]]: ''Harald Hårfagre'' (s. 55), forlaget Aschehoug, Oslo 1955</ref>
2.169

redigeringer